2025 bliver et spændende år for arkitektvirksomheder

I det nye år venter en række store og vigtige dagsordener med direkte betydning for arkitektvirksomhedernes rammevilkår.

2025 tegner til at blive et spændende år for landets arkitektvirksomheder.

I det nye år vil der for alvor komme tempo og indhold i den proces, som Social- og Boligstyrelsen har sat i gang, og som skal føre til en revision af bygningsreglementet, BR18.

Det er en arbejdsproces, som vi i Danske Arkitektvirksomheder er fuldt ud sporet ind på, for udformningen af reglementet har store og direkte konsekvenser for virksomhedernes rammevilkår.

Vi vil i den forbindelse gerne takke alle de mange arkitektvirksomheder, som allerede har givet os værdifulde input, som vi kan bruge i bestræbelsen på at få et bedre bygningsreglement i fremtiden. Samme tak skal lyde til de arkitektvirksomheder, som bidrager til, at vi også kan udvikle et mere overskueligt og velfungerende alment teknisk fælleseje.

I løbet af efteråret har vi udsendt en digital spørgeundersøgelse blandt alle medlemmer, vi har arrangeret medlemsmøder i Odense, Aalborg, Aarhus og København, og vi har nedsat en særlig task force for at kunne komme med så kvalificerede og præcise råd til Social- og Boligstyrelsen som muligt.

Det står tindrende klart, at der er rum for forbedring, når det handler om at indrette reglementet. Landets arkitektvirksomheder er enige med Social- og Boligstyrelsen i, at det nuværende regelsæt er blevet for uoverskueligt, komplekst og til tider direkte selvmodsigende. Der er en fælles frustration over, at reglerne i en række tilfælde lægger hindringer i vejen for den nødvendige grønne omstilling indenfor byggeriet og bl.a. gør det unødigt vanskeligt at komme i gang med den bølge af renoveringer og transformationer af den eksisterende bygningsmasse, som der er brug for.

"I 2025 vil vi arbejde på at gøre det klart for omverdenen, at arkitektvirksomhederne har nøglerne til mange af de løsninger, som samfundet har brug for."

Vi er også gået i gang med at kortlægge problemer og muligheder i alment teknisk fælleseje, som også fremover vil skulle fungere i et tæt samspil med bygningsreglementet. Også her er der brug for at skabe et mere overskueligt system og et mere tydeligt hierarki mellem alle de råd og vejledninger, som eksisterer i dag, og som for ofte skaber forvirring og usikkerhed blandt aktørerne i byggebranchen.

Det er en også udfordring, at en del af disse vejledninger ligger gemt væk bag betalingsmure. Sat på spidsen skal aktørerne i byggebranchen altså betale for at få den viden, som gør, at de kan leve op til kravene i lovgivningen til glæde for hele samfundet. Vi er klar over, at det i praksis bliver uhyre svært at ændre på den situation, men den nuværende praksis er grundlæggende urimelig og uhensigtsmæssig.

I vores arbejde for at sikre et mere velfungerende alment teknisk fælleseje, vil vi lægge vægt på, at vejledningerne skal være saglige og uvildige, og det er et budskab, som vi også vil bringe frem i det nye år. 

Overordnet set burde myndigheder og politikere være med til at sikre, at vi fremover får afsat flere midler til en stærkere forskningsindsats indenfor byggeriet, så vi f.eks. kan få testet biogene materialer og nye bæredygtige løsninger. For vi får i den grad brug for at kunne introducere andre materialer og løsninger sikkert og hurtigt fremover - hvis vi skal leve op til ambitionen om at gennemføre en grøn omstilling af byggesektoren.

I forhold til byggesektorens betydning for samfundsøkonomien og dens mulighed for at nedbringe sit klimaaftryk bliver der ikke investeret nok i forskning, der kan give os ny viden. Der bør også sættes ind i forhold til at få formidlet ny viden mere direkte og effektivt ud til aktørerne i branchen.

Nu skulle det være ganske vist, at der snart kommer et forslag til en ny national arkitekturpolitik, og det ser vi frem til. En ekspertgruppe har arbejdet på at skabe afsættet for en sådan arkitekturpolitik, og da den i sommer publicerede sin første større rapport, var der grund til at bifalde arbejdet. For mere end noget andet gjorde ekspertgruppen det klart, hvor meget landets arkitektvirksomheder kan bidrage med til det omgivende samfund – hvad enten vi taler om at skabe bedre byrum, sikre bedre rammer for livet på landet eller håndtere klimaudfordringerne. Vi håber, at kulturminister Jakob Engel-Schmidt og regeringen vil gribe ideerne fra ekspertgruppen, når dens oplæg præsenteret i det nye år.

Og apropos klimaforandringer. Vi tager snart afsked med et 2024, hvor alle har fået en brat opvågning i forhold til de udfordringer, som håndteringen af stigende mængder af vand rejser. Det gælder vand fra havet, fra stigende nedbør og et højere grundvandsspejl. Det er efterhånden blevet klart for alle, at det haster med at lave den nødvendige klimasikring, og det er blevet skåret ud i pap, at det bliver meget dyrt, hvis vi ikke snart udviser rettidig omhu og kommer i gang med de nødvendige investeringer.

I den forbindelse vil Danske Arkitektvirksomheder sætte mere fokus på de kompetencer, som landets landskabsarkitekter ligger inde med. Der bliver brug for deres kunnen, og det er afgørende, at myndigheder og politikere bliver præsenteret for fagligt rigtige løsninger, når de skal afsætte midler til en mere effektiv klimasikring.

Ja, udfordringerne står i kø, og det er nemt at pege på problemerne i byggesektoren, men i 2025 vil vi arbejde på at gøre det klart for omverdenen, at arkitektvirksomhederne har nøglerne til mange af de løsninger, som samfundet har brug for. Kort sagt: 2025 vil også rumme en lang række muligheder, vi skal gribe. Med udsigt til, at renterne ventes at falde yderligere, ser vi også ind i et nyt år med formegentligt øget aktivitet indenfor især boligbyggeriet.

Glædelig jul og godt nytår!