Kursus om digital projektering og ydelser

Opdateret 24.03.17 |
Af:
Karen Sejr

Danske Arkitektvirksomheder og FRI holder kursus i København og Aarhus i slutningen af marts om det nye tillæg om digital projektering og dets anvendelse gennem case stories.

Kurset giver en introduktion til Danske Arkitektvirksomheder og FRI’s tillæg til Ydelsesbeskrivelsen Byggeri og Planlægning 2012 om ydelsen "8.4 Digital projektering".

Du får præsenteret tillægget via cases og vil også blive klogere på sammenhængen til de nye Molio IKT-specifikationer fra 2016. På kurset vil der være fokus på muligheder og faldgruber - og ikke mindst en gennemgang af de foreløbige erfaringer med brugen af tillægget.

Undervisere er Michael Blom Søefeldt, COWI, Peter Hyttel Sørensen, C.F. Møller og Marianne Friis, Arkitema Architects. Underviserne er alle med i Danske Arkitektvirksomheder og FRI's Task force: Ansvar og digitale modeller, der har udarbejdet tillægget til kapitel 8.4. om digital projektering.

Tilmelding København den 27. marts - AFLYST PGA. FOR FÅ TILMELDTE

Tilmelding Aarhus den 29. marts - AFLYST PGA. FOR FÅ TILMELDTE

Tillægget om ydelsen "8.4 Digital projektering" finder du her.