AI Intro & Implementation
Kom på ventelisten til kurset: AI Intro & Implementation og få en grundlæggende forståelse af generative AI, hvordan det kan bruges, og hvordan det kan gøre din arbejdsdag lettere.
Er du nysgerrig på, hvordan AI kan forbedre din arkitektvirksomhed? På kurset får du værktøjer og metoder, der er direkte anvendelige i din daglige praksis. Lær, hvordan AI kan forenkle designproces, styrke din kreativitet og hjælpe dig med at udvikle flere innovative løsninger. Kort sagt: ”Don´t work harder – work smarter”.
Dette kursus er skræddersyet til arkitekter og designere, som vil forstå og begynde at bruge AI i deres daglige arbejde. Vores undervisere vil introducere dig til relevante AI-værktøjer, og vise, hvordan de kan forbedre og lette dine arbejdsgange. Gennem praktiske eksempler og cases får du indsigt i, hvordan AI kan hjælpe dig med at skabe unikke designs og gentænke din tilgang til designprocessen.
Kom på ventelisten!
For at give dig den bedst mulige oplevelse gennemfører vi kun kurset, når der er tilstrækkeligt interesse. Tilmeld dig via ventelisten, og når minimum 6 deltagere har bekræftet deres deltagelse, bliver kurset fastlagt. Vi bestræber os på at afholde kurset inden for 1 måned, efter vi har nået minimumsantallet.
Dette giver dig mulighed for at tilmelde dig uden pres, men sikre samtidig, at kurset gennemføres på et tidspunkt, hvor alle kan deltage.
Praktiske oplysninger
Undervisningssprog: Engelsk.
Tidsrum: Kurset afholdes i tidsrummet kl. 9.00 - 15.30 på den dato, der fastlægges, når vi har tilstrækkeligt antal tilmeldinger.
Deltagerkrav: Ingen særlige forudsætninger kræves. Medbring egen bærbar computer for at deltage i øvelserne. Intet betalt abonnement på AI-software nødvendigt.
Målgruppe: Medlemmer af Danske Arkitektvirksomheder og Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), som ønsker at lære, hvordan de kan implementere AI i deres arbejde.
Undervisere: Tiago Pereira og Riccardo Piazzai, Co-Founders af NORDFY.
Tilmeldingskrav: Kurset gennemføres ved minimum 6 tilmeldinger.
Kontakt: Ved spørgsmål, kontakt Kith Lerche-Gregersen på klg@danskeark.dk.