AI styrker arkitektvirksomhederne – men løser ikke problemet med ringe lovgivning
Byggeriets Modenhedsmåling 2025 rummer positive nyheder om byggebranchens og arkitektvirksomhedernes brug af kunstig intelligens. Men den blotlægger også flere risici.
Læser man Byggeriets Modenhedsmåling 2025, viser den bl.a., hvordan brugen af kunstig intelligens stormer frem i byggebranchen, og hvordan arkitektvirksomhederne ligger i front i den udvikling.
I alt angiver 38 pct. af byggeriets virksomheder, at de bruger kunstig intelligens, og det er en stigning fra 5 pct. i 2023 og 21 pct. i 2024. Det fremgår, at rådgivende ingeniører og især arkitektvirksomhederne er længst fremme. 55 pct. af arkitekterne bruger ifølge undersøgelsen AI, og dermed ligger de forrest.
Samlet bruger virksomhederne indenfor byggebranchen generativ kunstig intelligens til bl.a. informationshåndtering, dataanalyse og administrativt arbejde samt til at arbejde med tilbud, design, projektering og bæredygtighed. I forhold til arbejdet med bæredygtighed vurderer et bredt udsnit af byggebranchen, at digitale løsninger og teknologi letter dokumentationsopgaven.
Alle disse fakta fra Byggeriets Modenhedsmåling 2025 giver et godt billede af en byggebranche, der tager nye teknologiske muligheder til sig. Og i Danske Arkitektvirksomheder glæder vi os selvsagt over, at så mange arkitektvirksomheder er i gang med at udforske og bruge mulighederne indenfor AI.
"Hvis man ikke sætter sig ind i AI, erhverver sig viden og oparbejder nye kompetencer, ja så er det på samme tid svært at afsøge muligheder og tage bestik af risici," Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder
På vores årsmøde sidste forår gjorde vi brugen af kunstig intelligens til omdrejningspunktet, og vi fik spændende indblik i, hvordan arkitektvirksomheder, store som små, arbejder med AI. I forbindelse med årsmødet lancerede vi en undersøgelse – den første af sin slags – som bl.a. viste, at man i arkitektvirksomhederne er klar over, at det handler om at afsøge de nye teknologiske muligheder og ikke vende ryggen til dem. Endelig viste undersøgelsen, at man i virksomhederne er både ærlige og klædeligt ydmyge overfor opgaven. Man erkendte, at der er brug for at opøve nye digitale færdigheder, og det var en erkendelse, som både store og små virksomheder delte.
Årsmødet og undersøgelsen blev startskuddet til, at Danske Arkitektvirksomheder sammen med arkitekt og medstifter af NORDFY, Tiago Pereira, introducerede AI kurser, workshops og webinarer skræddersyet til arkitektbranchen. De har kørt siden med deltagelse af medarbejdere fra arkitektvirksomheder over hele landet.
Alt dette betyder dog ikke, at vi blot har klappet i hænderne over AI. Kunstig intelligens medfører også udfordringer for arkitektbranchen – ligesom den gør for andre brancher. Tilbage står imidlertid, at hvis man ikke sætter sig ind i AI, erhverver sig viden og oparbejder nye kompetencer, ja så er det på samme tid svært at afsøge muligheder og tage bestik af risici.
Vender vi tilbage til Byggeriets Modenhedsmåling 2025, peger den på endnu et vigtigt punkt, vi skal være opmærksom på, når vi taler om mulighederne ved kunstig intelligens. Mange i byggebranchen fremhæver som sagt, at AI gør det lettere at arbejde med bæredygtighed. Det er der som udgangspunkt kun grund til at glæde sig over, for den grønne omstilling vil fortsætte, og det er også nødvendigt, når man tænker på det negative aftryk, som byggebranchen sætter på miljø og klima.
"Vi skal samtidig være på vagt for, at vi ikke ender med at bruge AI til at blive guidet nemmere rundt i regler, der grundlæggende er for omfattende," Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder
Snart vil nye skærpede klimakrav træde i kraft, og når revisionen af bygningsreglementet BR18 er gennemført, vil det reviderede reglement forstærke målet om, at byggebranchen skal arbejde langt mere bæredygtigt end i dag.
Det mål vil byggebranchen og landets arkitektvirksomheder gerne leve op til. Men som det fremgår af Byggeriets Modenhedsmåling 2025, peger mange også på, at regler og love skal være nemmere at følge. I dag spænder det nuværende bygningsreglement BR18 i flere tilfælde ben for bæredygtige løsninger, hvilket mildt sagt er uhensigtsmæssigt. Derudover kritiseres bygningsreglementet og alment teknisk fælleseje med rette for at være svært at overskue.
Som det fremgår af modenhedsmålingen, deler spørgsmålet om regulering byggebranchen. 34 procent af virksomhederne mener, at bygningsreglementet på én gang er for uambitiøst på klimaets vegne og spænder ben for bæredygtige løsninger. Samtidig mener 38 procent, at de vil få svært eller meget svært ved at leve op til de nye CO2-grænseværdier, der træder i kraft til sommer. Oven i det angiver 60 procent, at de har brug for bedre datagrundlag, dataudveksling og digitale værktøjer til bæredygtighedsrapportering. Og en del oplever, at relevante data slet ikke er tilgængelige.
Ovenstående meldinger fra branchen skal tages dybt alvorligt. Ja, den grønne omstilling er ubetinget nødvendig, og det budskab har også længe lydt herfra. Men reguleringen må ikke blive en barriere, og derfor er der behov for en kritisk revision af omfanget og kompleksiteten i de regelsæt, som dikterer vilkårene for byggeriet. Det er også det pejlemærke, vi følger, når vi for tiden arbejder med at revidere bygningsreglementet BR18 og skal forbedre alment teknisk fælleseje.
I den forbindelse kan AI være med til at give brugerne af f.eks. bygningsreglementet en nemmere indgang, og man vil ved hjælp af AI kunne skabe digitale genveje, så brugerne langt hurtigere guides frem til relevante regler. De muligheder skal selvsagt forfølges – og på dette felt kan vi lære af udlandet. Men vi skal samtidig være på vagt for, at vi ikke ender med at bruge AI til at blive guidet nemmere rundt i regler, der grundlæggende er for omfattende, komplekse og usammenhængende, og som reelt har brug for at blive forenklet og samstemt.