Alex Poulsen Arkitekter søger arkitektpraktikant

Opdateret 08.05.19

Vi søger en engageret og talentfuld arkitektpraktikant til vores tegnestue i København

Som praktikant hos Alex Poulsen Arkitekter vil du indgå i et team af kompetente og ambitiøse kolleger, hvor du har mulighed for at udfordre dine kompetencer inden for områder, som er vores speciale – bl.a. om- og tilbygninger, nybyggeri, program- og flow analyser, detaljering, brugerinvolvering og bygherrerådgivning.

Hos os får du et afvekslende praktikforløb, hvor du får indsigt i mange af arkitektfagets områder. Du får en fast kontaktperson, som følger dig i hele praktikforløbet, der løber over en periode på mindst fem måneder - 37 timer om ugen. 

Vi forventer, at du er kreativ, initiativrig og er en god skitserende arkitekt og modelbygger. Det er en fordel, at du kan formidle dine idéer både med håndtegninger såvel som i fysiske modeller. Desuden skal du være fortrolig med programmerne AutoCAD, Rhino, Revit, og Adobepakken (Illustrator, Photoshop og InDesign). Du skal have minimum tre års erfaring som studerende.

Send os dit CV og portfolio (max. 5 MB) til job@alexpoulsen.dk og skriv ”Arkitektpraktikant” i emnefeltet på din mail. Ansøgninger modtages og vurderes løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Alex Poulsen Arkitekter 

Alex Poulsen Arkitekter er en tegnestue på lidt over 20 dedikerede arkitekter, bygningskonstruktører, som arbejder med nybyggeri, ombygninger og renoveringer både i Danmark og i udlandet. Vores speciale er at løse komplicerede bygninger, hvor logistik og sikkerhed på alle niveauer har højeste prioritet. Vi har stor succes med at rådgive bygherrer inden for vores kompetenceområde, hvor vi besidder en særlig viden, som skaber værdi for bygherren såvel som samfundet omkring os.

Som praktikant hos os bliver du en del af en rådgivervirksomhed, hvor du får mulighed for at samarbejde på tværs af fagligheder og projekter, og som sætter både det arkitektfaglige engagement og det sociale miljø på tegnestuen meget højt.

Ansøgningsfrist: 10.06.2019