Arkitekt søges til Force4 Architects

Opdateret 15.03.19

Vi søger en arkitekt som kan være bindeled mellem tegnestuen, bygherre og entreprenør gennem alle projektets faser og sikre at de indgåede aftaler overholdes. Som ansat hos Force4 Architects bliver du en del af en spændende og social arbejdsplads med mange forskellige kompetencer.

Kvalifikationer

Du har minimum fem års erfaring som arkitekt – gerne med projektering. Du sætter en ære i at komme i mål med projekter af god kvalitet. Du har erfaring med projektledelse og er rutineret i projektering. Du er god til at skabe overblik og tage et proaktivt greb om opgaverne. Du kan kommunikere på flere niveauer på fejlfrit dansk, både mundtligt og skriftligt. Du er velskrivende og kan håndtere korrespondance og information uanset om det er mail, udbudsmateriale eller anden dokumentation. Du kan tage initiativ og formår at arbejde selvstændigt med et projekt fra start til slut, både alene og i samarbejde med andre. Du har god sans for detaljer og er klar til at træde til på en opgave når behovet opstår. Du har god erfaring med projektering i Revit.

Vi tilbyder dig

Har du et godt humør og lyst til at være en del af et socialt team så kan vi tilbyde dig;

  • En fleksibel arbejdsplads med en masse muligheder for udfordringer på flere niveauer.
  • Et spændende og udviklende job med en ledelses stil, hvor der er frihed under ansvar.
  • Dygtige og engagerede kollegaer. Et rart arbejdsmiljø, hvor alle bidrager til succes.

Ansøgningsfrist hurtigst muligt.

Send ansøgning, portfolio og CV i pdf-format (max 10 MB) til job@force4.dk med ”Arkitekt” i emnefeltet.

Ansøgningsfrist: 07.07.2019