”Arkitekten skal tage rollen som problemknuser på sig i de tidligt-tidlige faser af byudvikling”

Arkitekter skal insistere på at tage rollen som den, der analyserer stedets potentialer og inddrager slutbrugerne, inden programmerne udvikles og stregerne til fremtidens byer tegnes. Det mener Danske Arkitektvirksomheder efter to års engagement i DESIRE under New European Bauhaus. 

Uimodståelig forandring. Et eksperimentarium. Bæredygtige og inkluderende byrum. Respekt for klodens begrænsede ressourcer. Og en mulighed for danske arkitekter til at få indflydelse og sætte nye standarter for europæisk byudvikling. 

Sådan lød ambitionerne, da projektet DESIRE, Designing the Irresistible Circular Society, blev søsat i slutningen af 2022 som ét af Europa-Kommissionens seks New European Bauhaus fyrtårnsdemonstranter. 

Nu, snart to år senere, er DESIRE ved at nå sin afslutning, og hos Danske Arkitektvirksomheder, der har deltaget i det dansk-ledede projekt, giver det anledning til at reflektere over den viden og de vigtige erfaringer, der er kommet ud af projektet. 

Ifølge Vibeke Grupe, chefkonsulent i Danske Arkitektvirksomheder, har man i DESIRE set en vigtig mulighed for at italesætte arkitektens rolle som aktiv medspiller i at facilitere og kvalificere tilblivelsen af et byudviklingsprojekt – før der overhovedet er skrevet et byggeprogram.  

”DESIRE-projektet læner sig op ad den oprindelige Bauhaus-tankegang, hvor arkitekten spillede en anden rolle som den, der analyserede samfundstendenserne og fortolkede det byggede miljø og vores fysiske omgivelser. En rolle, som bygherrens højre hånd gennem hele processen. Med den kompleksitet og internationalisering, der er sket i byggeriet siden, er der behov for at gentænke den rolle i forhold til nutiden. Derfor er vi meget opmærksomme på, om DESIRE kan være med til at understrege den værdi, arkitekter kan være med til at skabe i de tidligt-tidlige stadier i byudvikling,” siger Vibeke Grupe. 

Arkitekten skal bringes tidligere i spil 

Fire danske arkitektvirksomheder, SLA, GXN/3XN, Tredje Natur og Gehl People, har bidraget til at teste principper og metoder i tre af de otte europæiske byudviklingsprojekter, som indgår i DESIRE.  

Den 14. november gæster de fire arkitektvirksomheder et debatmøde i Valencia i København arrangeret af Danske Arkitektvirksomheder, hvor de deler ud af erfaringer og refleksioner over egen rolle i de tidligt-tidlige faser i byudviklingsprocesser.  

Da DESIRE blev søsat for snart 2 år siden, var det netop med et ønske om at prioritere de menneskelige og sociale aspekter i byudviklingen og give dem retmæssig betydning for kvaliteten af det det fysiske miljø. Og med arkitekten som en vigtig driver, forklarer Vibeke Grupe. 

”Tilgangen i DESIRE er, at man i et byudviklingsprojekt allerførst kigger på og lytter til slutbrugernes adfærd, ønsker og behov. Og at man derefter tager sig tid til at afsøge, hvordan det så kan spejles og indarbejdes i det kommende projekt,” forklarer Vibeke Grupe.  

"Arkitekter kan være med til at fortolke et steds muligheder og forstå slutbrugeren og dennes behov." Vibeke Grupe, chefkonsulent, Danske Arkitektvirksomheder

Hvis det skal lykkes, kræver det ifølge hende, at arkitekter i langt højere grad træder ind i processerne før udarbejdelsen af det konkrete byggeprogram.   

”Med DESIRE har vi set, hvordan arkitekter kan være med til at fortolke et steds muligheder og forstå slutbrugeren og dennes behov. Håbet er, at den værktøjskasse med principper, processer og metoder, som er kommet ud af DESIRE, kan være med til at ændre den meget lineære proces, som et klassisk byggeprogram er bygget op omkring i dag,” forklarer Vibeke Grupe og fortsætter: 

”Når man i dag tilrettelægger udbud i byggeriet, har man en meget fast sekvens af begivenheder, som starter med, at en bygherre laver et program. Og først derefter bliver arkitekter, rådgivere og entreprenører typisk involveret. Derefter kører man processen igennem, indtil man har afleveret projektet. Det betyder, at den tidligt-tidlige fase, hvor man inddrager brugerne og analyserer stedet for at komme frem til de bedste løsninger, har ingen eller meget lidt plads i den klassiske forståelse af et byggeprogram i dag. Det samme gælder tiden efter et byggeprojekt er afleveret, hvor man misser muligheden for at høste vigtig erfaring, der kan bruges i andre lignende projekter,” siger Vibeke Grupe. 

Mere fokus på social værdi 

Hun savner et større fokus på konkretisering af den værdi, der skabes både for bygherre og slutbruger, ved at prioritere indsats og ressourcer på tiden før og efter den fastlagte proces. Når man går cirkulært til værks i stedet for lineært. 

”Vi skal blive bedre til at tale om værdiskabelse som mere end økonomi. Vi skal udvide narrativet til også at inkludere social værdiskabelse i anvendelsen af det byggede miljø. Den værdi, der skabes, når man bygger noget, der er så godt og rammer så rigtigt, at det betaler sig på den lange bane. Her spiller arkitekten en vigtig rolle – som problemknuseren, som analytikeren og som edderkoppen, der kan trække i rigtig mange tråde og kaste et helhedsorienteret blik på bygge- og anlægsprojekter, og som kan overskue kompleksiteter,” siger Vibeke Grupe og fortsætter: 

”Det kan godt være, at der er en del arkitekter, der ikke ser sig selv i den rolle. Andre gør. 

Uanset, er det vigtigere end nogensinde før, at arkitektvirksomheder tager rollen på sig med den stigende kompleksitet, der ligger i byggeriet i dag,” siger Vibeke Grupe.  

Hun drømmer om, at et større fokus på og en større rolle for arkitekterne i den tidligt-tidlige fase vil komme til at betyde færre hovsa-løsninger og flere ”vilde” løsninger:  

”Samfundet taber, hvis vi bliver ved med at gøre, som vi plejer. Den grønne omstilling fordrer noget andet, nemlig evnen til at håndtere komplekse sammenhænge. Derfor er det vores påstand, at den samfundsmæssige udvikling vil have gavn af, at arkitekterne påtager sig en koordinerende rolle. Og at de insisterer på tid til at analysere og inddrage brugerne af stedet – inden stregerne tegnes og byområder planlægges.”