”Arkitektur er en vigtig løftestang i udviklingen af landdistrikterne”

Som frontfigur i Landdistrikternes Fællesråd kæmper Steffen Damsgaard for at løfte de områder af Danmark, som mere end hver 10. dansker har valgt at bosætte sig i. Og arkitektur er ikke et uvæsentligt redskab i den kamp. Men det kræver, at politikerne løsner for de stramme regler, der hindrer nye boligformer på landet, tømmer bymidterne for liv og sløjfer værdifulde boligmatrikler til fordel for solcelleparker. 

På havnen i Lemvig er den ikke til at overse. En arkitekttegnet bygning ud over det sædvanlige. Indenfor bor det internationale center for klimaforskning ”Klimatorium”. Udenfor på bygningens facade rejser sig en stor tredimensionel bue af træ sig på facaden. Et fantastisk værk. Og et rigtig godt eksempel på, hvordan arkitektur kan spille en vigtig rolle for udviklingen af alt det, der ligger udenfor landets større byer. Landdistrikterne.

Det mener Steffen Damsgaard, der har viet en stor del af sit professionelle liv til netop dét, som mangeårig formand for Landdistrikternes Fællesråd. 

”Klimatoriet er et arkitektonisk fyrtårn. Ikke midt i København eller Aarhus. Men i Vestjylland. Bygningen har vundet adskillige priser. Men vigtigst af alt har den skabt opmærksomhed, stolthed og udgør i dag et socialt mødested i Lemvig,” forklarer Steffen Damsgaard, der selv er fra området og en del af Klimatorium-foreningens bestyrelse.

Som frontfigur i Landdistrikternes Fællesråd kæmper han for bedre udvikling af de områder i Danmark, hvor mere end hver 10. dansker har valgt at bosætte sig.

”Landdistrikterne er en stor del af vores samfund. Det er et sted, rigtig mange danskere holder af at bo. Og så er det et sted, som mange drømmer om at flytte til. Men strukturer i vores samfund gør, at det kan være svært. Det kan være manglende jobmuligheder i området, dårlig infrastruktur, langt til skoler og dagtilbud samt mangel på uddannelsesmuligheder og sundhedstilbud, der gør, at drømmen om et liv på landet ender det med at blive ved drømmen. Derfor er det afgørende, at vi arbejder for at udvikle landdistrikterne – og samtidig afvikle den negative diskurs, der findes i dag om det at bo på landet,” siger Steffen Damsgaard.

Arkitekturen er under pres i landdistrikterne 

Han er ikke i tvivl om, at arkitektur spiller en rolle i den udvikling. 

”Uden arkitektur, ingen inspiration. Arkitektur er et kvalitetsstempel, og det er et signal om, at man ønsker at skabe udvikling og kvalitet for dem, der bor omkring og færdes i en bygning. Derfor er det både positivt og rigtigt set, at udviklingen af bymidter og landsbyer er udpeget som et af tre fokusområder i den kommende arkitekturpolitik,” siger Steffen Damsgaard. 

"”Uden arkitektur, ingen inspiration. Arkitektur er et kvalitetsstempel, og det er et signal om, at man ønsker at skabe udvikling og kvalitet for dem, der bor omkring og færdes i en bygning. " Steffen Damsgaard, formand, Landdistrikternes Fællesråd

Men midt i glæden udtrykker han også en smule skepsis mod det politiske papir, der forventes at ligge færdigt i Kulturministeriet inden årets udgang:

”Jeg kan godt være spændt på, om den nye, nationale arkitekturpolitik rent faktisk munder ud i egentlige politiske beslutninger, der rykker og forandrer. Eller om den mest af alt kommer til at bestå af anbefalinger. For der er langt mere brug for det første. Arkitektur kan være en løftestang for lokal udvikling i landdistrikterne, men jeg oplever også, at arkitekturen i landdistrikterne er under pres. Især i områder, som er hårdt ramt af fraflytning og funktionstømte landsbyer. Her forfalder og forsvinder vigtig kulturarv og historisk arkitektur, fordi det ikke er økonomisk muligt at vedligeholde bygningerne uden tab for ejerne. Det kan være boliger, men også skoler, stationsbygninger, gamle mejerier og andre bygningsværker.” 

Plads til tiny houses og nye boligformer på landet

Steffen Damsgaard peger især på Planloven som en kilde til frustration i arbejdet med at udvikle landdistrikterne. Derfor håber han, at en ny, national arkitekturpolitik kan være med til at løsne op for særligt tre områder:

”Vi har brug for hjælp til at gøre midtbyerne attraktive igen. Mange områder i landdistrikterne oplever funktionstømte bymidter, hvor butikker, offentlige institutioner og lokale aktiviteter rykker ud af centrum til centre i udkanten af byen. Og når først bymidten er død, vender mange potentielle tilflyttere blikket mod andre og mere aktive områder,” siger Steffen Damsgaard og fortsætter til ønske nummer to: 

”Der ligger et stort potentiale i nye boformer så som bofællesskaber på tværs af generationer, i økosamfund eller tiny houses. Tænk bare på alle de smukke arealer, der er til rådighed i landdistrikterne, som kunne danne ramme om netop det. Derfor drømmer jeg om, at vi i højere grad kan bringe de gode og billige arealer uden for landsbyerne mere i spil til danskere, der ønsker at etablere nye og mere bæredygtige boformer, hvilket kræver kapital. Dertil er der ny anvendelse af eksisterende bygninger som kan være svært i den nuværende planlov, ” siger Steffen Damsgaard og peger blandt andet på de stramme regler i planloven, når det kommer til transformering af gamle bygninger til nye funktioner: 

”Hvis man som familie køber en firlænget gård med ønske om at istandsætte den og omdanne den til beboelse, må man i dag – i henhold til planloven – kun etablere én bolig, fordi det i dag ikke er tilladt at lave såkaldt stor omforandring. Det hindrer muligheden for at omdanne de øvrige længer til flere boliger og dermed muligheden for, at flere familier eller generationer kan etablere sig sammen.”  

Nedlagte matrikler skal genopstå andre steder

”Omplacering af boliger i det åbne land.” Sådan lyder det sidste ønske fra formanden for Landdistrikternes Fællesråd til de politikere, der skal formulere den endelige, nationale arkitekturpolitik:

”Der er over årene forsvundet mange bolig-matrikler i det åbne land. Det er primært, fordi bygningerne – måske beliggende uattraktive steder – er forfaldet og sidenhen revet ned. Det er en udvikling, som desværre kun bliver speedet op med den store udbygning af vedvarende energi – især de store solcelleparker, som tager meget land. Min frygt er, at vi med den udbygning mister endnu flere matrikler i landdistrikterne. Det kan have enorme konsekvenser for de omkringliggende lokalsamfund, fordi færre boliger betyder færre til at støtte op om de lokale butikker, foreninger og aktiviteter. Og så risikerer det også at skabe større lokal modstand mod udbygningen af vedvarende energi,” siger Steffen Damsgaard. 

Derfor ser han gerne, at når en boligmatrikel forsvinder, placeres den et andet sted i det landsbyområde. Det, han kalder for nyudlæg. 

”En model kunne være, at kommunen kompenseres for den nedlagte bygnings-matrikel, så de kan oprette den et andet og mere attraktivt sted i lokalområdet. Nye boliger i det åbne land kunne jeg godt ønske mig blev tænkt ind i en ny, national arkitekturpolitik.”