Arkitektur som værdiskabelse: En vej mod bæredygtige og meningsfulde bygninger

I en verden præget af finansielt fokus og målinger i tal, er arkitektbranchen nødt til at tage et standpunkt for at fremme social værdiskabelse, inklusion og velvære gennem deres arbejde. Professor Flora Samuel fortæller her om arkitektvirksomheders udfordringer og værdiskabelse i anledning af hendes kommende besøg på UIA Verdenskongressen i København i starten af juli 2023.

Professor Flora Samuel, arkitekt og forsker ved University of Cambridge, har dedikeret sin karriere til at udforske og promovere betydningen af god arkitektur. Onsdag den 5. juli holder Flora Samuel oplæg på Verdenskongressen UIA, når Danske Arkitektvirksomheder debatterer arkitektur og social værdiskabelse.

Vi har talt med Flora Samuel forud for kongressen, om de udfordringer, arkitektvirksomheder står over for i dagens samfund, om vigtigheden af at opgøre kvalitet i arkitektur ud over økonomiske aspekter – og endelig for at høre hendes perspektiver på, hvordan arkitektvirksomheder bedst kan udvikle og synliggøre bæredygtig kvalitet i fremtidens bygninger, byer og landskaber.

Arkitektbranchens udfordringer

Flora Samuel oplever, at arkitektvirksomheder i dag har en udfordring med at blive forstået af omverdenen og ofte også af sig selv. Denne mangel på forståelse kan føre til et tab af indflydelse og reducere kvaliteten af arkitektonisk arv. Ifølge Flora Samuel er en af de væsentligste udfordringer, at arkitekter ikke formår at forstå og kommunikere forretningssiden af deres arbejde. Hun uddyber:

"Hvis arkitekter ikke forstår pengesiden, kan arkitekter ikke lave business casen for vigtigheden af at skabe god arkitektur. Som branche er vi der i dag, fordi vi ikke selv tror på, at bygherrerne tror, at vi kan forstå penge, forretning og deres bekymringer. Vi er gået fra at være kundens allierede til at være en leverandør, hvilket kan få triste konsekvenser for vor tids arkitektoniske arv for eftertiden, hvis ikke vi gør noget.”

Denne opfattelse ar arkitekter har ført til en stigning i totalentrepriser i Storbritannien (Flora Samuels udgangspunkt), hvor arkitekten er ansat af entreprenøren i stedet for direkte af bygherren. For at ændre denne dynamik må arkitekterne, ifølge Flora Samuel, øve sig i forretningsforståelse fremfor at tale et akademiseret sprog, som samarbejdspartnerne ikke forstår.

"Vi er gået fra at være kundens allierede til at være en leverandør, hvilket kan få triste konsekvenser for vor tids arkitektoniske arv for eftertiden, hvis ikke vi gør noget.” Flora Samuel, professor, University of Cambridge

Værdiansættelse af arkitektur

Flora Samuel argumenterer for, at den største hindring for at udvikle et sprog om den sociale og immaterielle værdiskabelse er samfundets herskende systemtænkning, der kræver numeriske målinger af alt. Hun opfordrer arkitektbranchen til at tale sproget hos de parter, der kan påvirke forandring, samtidig med at de selv leder forandringen:

"Arkitekter kan med fordel udvikle deres færdigheder i klar dialog med de andre aktører i værdikæden og markere sig selv som den kompetence i byggeriets værdikæde, der leverer proces, viden og unik værdi til bygherren gennem god formgivning af bygninger, fx i form af branding, social forandring, inklusion, social retfærdighed, brugerinddragelse, social værdi, kulturel værdi og bæredygtighed."

Flora Samuel er altså fortaler for at opgøre værdi i forhold til den tredobbelt bundlinje, der omfatter både social, miljømæssig og økonomisk værdiskabelse gennem arkitektur. Dette kræver udvikling af værktøjer og metoder til at beregne og evaluere social og kulturel værdi. Her kan teknologi og dataindsamling spille en afgørende rolle.

Styrk forretningen gennem differentiering og langvarige relationer

Arkitektvirksomheder kan i følge Flora Samuel styrke deres forretning på flere måder:

1. Styrkelse af forretningsindsigten: Viden om penge, forretning og bygherrens bekymringer er afgørende for at kunne levere værdi som arkitektvirksomhed. Ved at forstå de økonomiske og kommercielle aspekter kan virksomheden bedre kommunikere og forklare, hvordan god arkitektur kan skabe værdi og bidrage til en bæredygtig udvikling. Dette kan hjælpe med at overbevise potentielle kunder om at investere i kvalitetsarkitektur.
2. Forskningsbaseret tilgang: Ved at bruge forskning og evidens kan arkitektvirksomheder påvise værdiskabelse og effektivitet igennem deres formgivning. Ved at indsamle data om brugeroplevelser, energiforbrug, produktivitet osv. kan virksomheden vise konkrete resultater og demonstrere den positive indvirkning af god arkitektur. Dette kan hjælpe med at opbygge troværdighed og differentiere sig byggeriets værdikæde.
3. Skabe bedre forretningsaftaler: Ved at anvende information fra Post Occupancy Evaluation (POE) kan arkitektvirksomheden identificere områder, hvor der kan opnås forbedringer eller tilpasninger i bygninger. Denne viden kan bruges til at forbedre udbudsformer og rådgive banker og investorer om bedre aftaler og renter for ejendomsudviklere. Ved at tilbyde denne ekstra værdi kan arkitektvirksomheden styrke sit forhold til bygherrer og skabe bedre langvarige partnerskaber.
4. Optimering af designprocesser: AI - kunstig intelligens - vil ændre vilkårene for arkitektonisk formgivning. Automatiseret arkitektur er lige rundt om hjørnet. Ved at forstå teknologien og tage ansvar for at udvikle algoritmerne i samarbejde med programmørerne, kan arkitektvirksomheden optimere sin designmetodik ved hjælp af AI og markere sig selv som den kompetence i byggeriets værdikæde, der især leverer unik social og kulturel værdi til bygherren.
5. Differentiering og branding: Ved at fokusere på aspekter som social forandring, inklusion, bæredygtighed og kulturel værdi kan arkitektvirksomheden differentiere sig selv i markedet. Ved at markedsføre sig som en virksomhed, der leverer ikke kun æstetisk tiltalende bygninger, men også skaber sociale og miljømæssige fordele, kan virksomheden tiltrække klienter, der deler de samme værdier og prioriterer ansvarlig arkitektur.

Samlet set kan denne viden hjælpe arkitektvirksomheden med at forstå og imødekomme bygherrens behov, demonstrere værdiskabelse, differentiere sig som branche og skabe langvarige forretningsmæssige relationer. Som Flora Samuel siger:

"Arkitekter skal designe 'rejser' for bygherrerne, hvorigennem bygherrerne kan transformere sig selv i en mere bæredygtig retning."