Arkitektvirksomhed er gjort ansvarlig for brug af MGO-plader

Der er netop afsagt en voldgiftskendelse, der betyder at rådgiverne ikke uden videre skal acceptere entreprenørernes forslag til produkter eller løsninger. Er der den mindste tvivl om et produkts egnethed, skal rådgiveren overlade beslutningen om produktets anvendelse til bygherren.

Den første sag om MGO-plader er netop afgjort ved Voldgiftsnævnet. I forbindelse med et byggeri for et alment boligselskab spurgte entreprenøren i 2010 om de fibercementplader, som arkitekten havde foreslået kunne blive erstattet af MGO-plader. Arkitekten sagde ja, og MGO-pladerne blev herefter anvendt som vindspærre.

Det er baggrunden for Voldgiftnævnets afgørelse af 21. juni 2017, hvor det bliver slået fast, at: 

• MGO-plader er uegnede som vindspærre i det danske klima.
   
• Der var ikke tale om en udviklingsskade, idet det var muligt at fastslå uegnetheden i 2010.
   
• Arkitekten handlede ikke i strid med god rådgiverskik ved at lægge de modtagne produktoplysninger til grund uden selvstændig efterprøvelse, idet der ikke var grund til at betvivle, at oplysningerne var rigtige.
   
• Det var ansvarspådragende for arkitekten, at han godkendte anvendelsen af MGO-pladerne uden at forelægge bygherren de relevante oplysninger om, at der var tale om et nyt, og ikke gennemprøvet produkt. Voldgiftnævnet tillagde det ikke betydning, at arkitekten ikke anså anvendelsen af det nye materiale for risikabel. Voldgiftnævnet henviste til de kvalitetssikringsregler, som rådgivere er forpligtet til at følge.

Entreprenøren blev i øvrigt frifundet, idet det forhold, at en entreprenør bringer et alternativt materiale i forslag ikke anses som en overtagelse af projekteringsansvaret. Voldgiftsnævnet anså i den konkrete sag, at det var parternes fælles forståelse, at det var totalrådgiveren, der skulle undersøge og vurdere forslaget om brug af MGO-plader.

Voldgiftsnævnet mente ikke, at entreprenøren har pådraget sig et produktansvar, fordi pladerne indgår som en del af en samlet bygningsdel, som entreprenøren har produceret. Det betyder, at entreprenøren ikke hæfter for det produktansvar, der påhviler plade-producenterne.

Øget fokus på kvalitetssikring

Der er mange forhold som kan og skal diskuteres i forbindelse med afgørelsen.

Afgørelsen lægger tilsyneladende afgørende vægt på, at arkitekten ikke har fulgt de gældende regler om kvalitetssikring. Det er derfor vigtigt at understrege, at rådgivere skal have stor fokus på kvalitetssikring og de kvalitetssikringsregler, som den konkrete bygherre er underlagt. Rådgiverne bør også stramme sine procedurer op og forholde sig kritisk til de input, som kommer fra byggesagens øvrige parter.

Nye produkter skal godkendes af bygherre

Efter kvalitetssikringsbekendtgørelsen for almene boliger skal uprøvede, nye og/eller ukendte produkter eller løsninger forelægges for og godkendes af bygherren.

De projekterende skal ikke uden videre acceptere entreprenørens alternative forslag. Medfører et alternativt forslag behov for yderligere undersøgelser eller projektering, bør arkitekten indgå en tillægsaftale med bygherren, fordi det bliver betragtet som projektoptimering. 

Det er ikke tilstrækkeligt, at rådgiveren forelægger ændringen for bygherren. Bygherren skal kunne forstå, at der er tale om et nyt og uprøvet produkt, og bygherren skal udtrykkeligt forholde sig til om, han/hun vil løbe risikoen med det nye produkt.

Der verserer fortsat en række sager om MGO-plader. Udfaldet af sagerne kan falde forskelligt ud afhængig af eksempelvis tidspunktet for beslutningerne og ikke mindst de faktuelle forhold i de konkrete sager. Der er dog ingen tvivl om, at arkitekten fremover skal have et stort fokus på uprøvede materialer og få bygherrens godkendelse, hvis produktet ikke er certificeret, eller hvis der er den mindste tvivl eller usikkerhed om et produkts egnethed.