Arkitema søger erfaren sagsarkitekt til Aarhus

Opdateret 07.02.20

Kan du sikre den arkitektoniske kvalitet og æstetik i alle projektets faser? Vil du være med til at skabe den moderne skandinaviske by og har du samtidig lyst til at arbejde på en ambitiøs tegnestue, der sætter udviklingen af medarbejder højt? Så er du måske vores nye sagsarkitekt.

Som sagsarkitekt bliver din primære opgave at idéudvikle, konceptualisere og udforme vores bolig- og erhvervsprojekter. Du får ansvaret for at sikre det arkitektfaglige niveau og fastholde den arkitektoniske vision i udformningen af projektet. Som sagsarkitekt skal du endvidere medvirke til at udbrede den faglige ånd i virksomheden og være et fagligt fyrtårn blandt kolleger.
 
Du kommer til at indgå i et af tegnestuens arkitektteams, som primært arbejder med boliger og erhverv - nybyggeri såvel som renovering. Teamet er en tryg base for faglig udvikling og for et godt arbejdsfællesskab. I kraft af vores forskellige kompetencer løfter vi hinandens vidensniveau gennem den daglige dialog og via interne kursusforløb som tegnestuen løbende udbyder.

Vi forestiller os, at du

  • Har stærke æstetiske og formgivningsmæssige evner
  • Har minimum 5 års erfaring med idéudvikling og konceptualisering
  • Har fokus på såvel æstetik som bygbarhed
  • Er bruger af relevante IT-programmer, såsom Revit og Adobe-pakken og gerne har erfaring med SketchUp eller Rhino
  • Taler og skriver dansk
  • Er en skarp kommunikator, både internt samt med kunder og samarbejdspartnere
  • Er energisk, ambitiøs og har en positiv tilgang til udfordringer
  • Er en udpræget teamplayer og trives i et tværfagligt miljø.

Vi tilbyder

En spændende og udfordrende stilling på en af Danmarks største tegnestuer, hvor du som sagsarkitekt får til opgave at sikre sagens arkitektoniske kvalitet og vision gennem alle projektets faser. Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med de Forretningsområdeansvarlige, hvor du skal være med til at sikre den arkitektoniske linje og kvalitet indenfor projektets rammer. Du vil blive involveret i en bred vifte af opgaver, herunder konkurrence-, udviklings- og projekteringsprojekter.
 
Løn og ansættelsesvilkår sker efter kvalifikationer.
 
Send din ansøgning og CV via dette link til os snarest muligt. Vi indkalder løbende til samtaler og lukker stillingsopslaget, når vi har fundet den rette kandidat.

Ansøgningsfrist: 06.03.2020