Biodiversitet er ikke noget, man planter sig til bagefter

Med det voksende fokus på biodiversitet vil der opstå flere krav om, at byggesektoren i højere grad arbejder med og ikke imod naturen. Den udvikling skal arkitektvirksomhederne være med til at forme.

”Vi har i mange år haft en tradition for at være dem, der kom og gjorde det smukt rundt om bygningen, efter bygningsarkitekten havde færdiggjort sin del af opgaven. Det er der som sådan ikke noget i vejen med. Men hvis vi for alvor skal rykke i en mere natur-positiv retning, skal biodiversitet tænkes ind fra start, allerede når projektet tager form på papiret. Biodiversitet er ikke bare noget, du kan plante dig til bagefter.”

Sådan lød budskabet forleden fra partner og direktør i SLA, Mette Skjold, i et interview, som blev bragt i Danske Arkitektvirksomheders nyhedsbrev og på vores hjemmeside.

Det vil være synd at sige, at vi er nået frem til det mål, som Mette Skjold taler om. For der er fortsat alt for mange eksempler på, at biodiversitet tænkes for sent og for lidt ind i de byggeprojekter, som udvikles og realiseres i byggesektoren. 

Men der er omvendt heller ingen tvivl om, at biodiversitet vil blive tænkt mere direkte ind i fremtidens byggeprojekter, hvad enten vi taler om nybyggeri eller renovering/transformation af eksisterende bygninger. Et nybrud er på vej, og på flere fronter arbejdes der med at skabe de rammer og regler, som fremover skal understøtte biodiversitet.

"Et nybrud er på vej, og på flere fronter arbejdes der med at skabe de rammer og regler, som fremover skal understøtte biodiversitet." Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder

Ved årets begyndelse blev biodiversitet nævnt som et vigtigt indsatsområde i rapporten fra Byggeriets Handletank for Bæredygtighed. I forbindelse med Social- og Byggestyrelsens revision af bygningsreglementet BR18 er det slået fast, at de kommende regler skal være med til at understøtte biodiversitet. Og i den kommende nationale arkitekturpolitik vil biodiversitet ligeledes blive fremhævet som en afgørende forudsætning for alle fremtidens projekter i byggesektoren.

Retter vi blikket ud mod den store verden, kan vi netop nu følge den 16. udgave af FN’s Biodiversitetskonference, som løber af stablen i Columbia frem til 1. november. Mange sessioner handler om at få implementeret den Kunming-Montreal-aftale, som FN's medlemslande vedtog ved COP15 i 2022. Den aftale kaldes også for biodiversitetens Paris-aftale. Og den lægger bl.a. op til, at medlemslandene inden 2030 skal genoprette og beskytte store dele af verdens land-, kyst- og vådområder.

Miljøminister Magnus Heunicke deltager sammen med verdens øvrige miljøministre i konferencen i Columbia. Og forud for afrejsen kom han med dette budskab i en pressemeddelelse: "I mine øjne er det en af de vigtigste aftaler, hvis vi skal vende tabet af biodiversitet og tilbagegangen for naturen. Nu skal der sættes handling bag de flotte ord og intentioner."

I et interview i Altinget afviste han kritikken fra de miljøorganisationer, som anklager SVM-regeringen og ham selv for ikke at gøre nok for at leve op til målene i den skelsættende FN-aftale fra Montreal.

"Med vores nye havplan er vi nu oppe på 31 procent beskyttet natur på havet, og til lands står vi med en trepartsaftale, der grundlæggende vil ændre det danske landskab til fordel for naturen (…) Snart får vi også den første lov i Danmark om natur og biodiversitet," sagde Magnus Heunicke til Altinget.

Miljøministerens ord vil næppe formilde kritikerne. Og sådan skal det være. For både i verden og herhjemme er det gået alt for langsomt med at forstå omfanget og konsekvenserne af den enorme biodiversitetskrise, som resulterer i næsten ufattelige ødelæggelser af natur og dyreliv overalt på kloden.

Men samtidig er det vigtigt at lægge mærke til, at biodiversitet er vokset til at blive et så vigtigt tema, at journalister begynder at overvåge og rapportere om, hvor vidt SVM-regeringen lever op til målsætningerne i FN-aftalen. Og man skal også bide mærke i, at en række danske virksomheder denne gang har valgt at rejse hele vejen til Columbia for at følge FN-topmødet på klos hold. Disse virksomheder har nemlig forstået, at de snart kommer til at forholde sig til og indtænke biodiversitet i deres forretning på en helt anden måde end tidligere. De kan allerede nu se, at spørgsmål om biodiversitet i stigende omfang vil få betydning for f.eks. deres måde at producere på og tiltrække kapital.

"I denne igangværende transformation har arkitekter og arkitektfirmaer spillet en nøglerolle, og det gør de stadig." Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder

Vender vi blikket mod byggesektoren, er vi vidner til samme udvikling, og det gælder både i udlandet og herhjemme. Tidligere var biodiversitet en hjertesag for idealister og ildsjæle i branchen. I dag erkendes det stadigt mere bredt, at biodiversitet fremover vil blive en helt anderledes central del af alle byggeprojekter.

I denne igangværende transformation har arkitekter og arkitektfirmaer spillet en nøglerolle, og det gør de stadig. De presser konstant på for at sætte biodiversitet på dagsordenen og få biodiversitet tænkt mere ind i projekterne, hvad enten vi taler om nybyggeri eller renovering/transformation af eksisterede bygninger.

Når det er sagt, går det stadig for langsomt, og der er brug for at opbygge mere viden. Eller som Mette Skjold formulerede det i interviewet: ”Biodiversitet handler om økosystemers sammensætning, om kvaliteten af naturen, om artsrigdommen mellem flora og fauna (…) Derfor kommer vi heller ikke i mål ved at plastre os til i grønt uden at tage stilling til kvaliteten af det grønne og til det område, hvor det plantes. Mængden er ikke nok i sig selv.”

Derfor appellerer hun til mere handling, som kan sikre viden og erfaring, og den opfordring bør vi gribe: I bedste fald vil mange flere arkitektvirksomheder få muligheder for at skabe arkitektoniske løsninger i større samklang med naturen og samtidig rykke ind på et voksende forretningsområde, der både vil styrke den nødvendige grønne omstilling og gøre dem selv til mere robuste virksomheder.