Bureaukrati kvæler hele brancher – også byggesektoren

Politikerne synes at have forstået, hvor meget overdrevent bureaukrati skader erhvervslivet. Desværre er det mere tvivlsomt, om de kan leve op til løfterne om oprydning og sanering.

Er det lige så slemt i andre brancher?

Sådan har spørgsmålet flere gange lydt på møder, hvor Danske Arkitektvirksomheder har været ude for at indsamle arkitektvirksomhedernes erfaring med at bruge bygningsreglementet BR18, som nu skal revideres.

Som jeg nævnte i nyhedsbrevet i sidste uge, går tilbagemeldingerne fra stort set alle virksomheder på, at der er brug for en klargøring og forenkling af reglementet, ligesom det skal sikres, at det understøtter kvalitet og grøn omstilling indenfor byggeriet.

Denne målsætning deles af Social- og Boligstyrelsen. Da styrelsen tidligere på året gjorde det klart, at bygningsreglementet skal revideres, blev det nuværende reglement i sjældent direkte vendinger skudt ned.

I styrelsens officielle køreplan for, hvordan reglementet skal revideres, konstateres det uden omsvøb, at de mange nye krav, der i en lind strøm er kommet til, sjældent har erstattet, men derimod suppleret de eksisterende krav. Og så kommer styrelsen selv med denne dødbringende konklusion:

”Dette har betydet, at bygningsreglementet over årene er blevet et stort og komplekst værk af regler og bilag, som suppleres af en myriade af standarder, anvisninger mv. For brugerne betyder det, at bygningsreglementet kan være svært at forstå og dyrt at efterleve, fordi reglerne på tværs ikke altid er sammenhængende og går hånd-i-hånd. Desuden er kravene til bl.a. byggeriets sikkerhed, sundhed og energiforbrug høje, og det kan ikke udelukkes, at de visse steder også er højere end tilsigtet.”

Det er sjældent, at embedsmænd udtrykker sig så kritisk om regler, de selv har været med til at producere – og hatten af for det. 

Social- og Boligstyrelsen fastslår, at det reviderede reglement i langt højere grad skal ”spille sammen med de faktiske processer i byggeriet”, og at hver enkelt regel derfor skal holdes op mod virkeligheden i det praktiske byggeri og den kommunale byggesagsbehandling.

"I dag har vi et reglement, som er uoverskueligt og fjernt fra virkeligheden - og som på flere punkter modarbejder den grønne omstilling i stedet for at fremme den." Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder

Mere direkte kan det næppe siges, at vi i dag har et reglement, som er uoverskueligt og fjernt fra virkeligheden - og som på flere punkter modarbejder den grønne omstilling i stedet for at fremme den.

Og så tilbage til spørgsmålet i indledningen: Er problemet med regeltyranni og overdrevent bureaukrati særligt stort i byggesektoren? Svaret er, at det næppe er mindre end i andre brancher. Men det er formentlig heller ikke meget større. For sandheden er, at erhvervslivet generelt kæmper mod regler og byrder, der har fået lov til at vokse sig for store og tunge.

Dansk Industri har beregnet, at danske virksomheder årligt bruger 41 millioner timer alene på at rapportere data til offentlige myndigheder. Hvilket svarer til fuldtidsarbejde for ca. 25.000 mennesker og koster over 23 milliarder kroner.

Da SMV-Danmark i efteråret holdt sit årlige møde på Christiansborg, skete det også med en markant advarsel om, at bureaukratiet har vokset sig rekordstort, og at det er de små og mindre virksomheder, som betaler den højeste pris, da de ikke har samme kræfter som de store til at navigere i regeljunglen.

På EU-plan blev farerne ved de voksende byrder fra regler og lovgivning skåret ud i pap, da det såkaldte Draghi-udvalg i september publicerede sin rapport. Udvalget – der havde den tidligere ECB-præsident og italienske premierminister Mario Draghi i spidsen – dokumenterede, at det er dybt skadeligt for den europæiske konkurrencekraft, at europæiske virksomheder er ved at drukne i regler. Og at det er en væsentlig grund til, at europæisk erhvervsliv har svært ved at klare konkurrencen fra USA og Kina.

Heldigvis er denne pointe ved at gå op for politiske ledere på tværs af Europa, og det skal noteres, at EU-kommissionen har sat mål for at reducere byrderne. Hvilket er et skridt i den rigtige retning.

Også hos danske politikere er erkendelsen af problemets omfang ved at synke ind. For få dage siden optrådte erhvervsminister Morten Bødskov (S) og økonomiminister Stephanie Lose (V) i Berlingske, hvor de erkendte, at danske virksomheder bruger oceaner af tid og penge på at administrere, registrere og rapportere nye regler fra især EU. Til skade for innovation og konkurrenceevne.

Fremover skal en række af regeringens centrale ministre derfor mødes regelmæssigt for at følge, hvordan direktiver og love fra EU bliver til dansk lovgivning. Ideen er, at det skal lægge et politisk pres på embedsværket for at sikre, at vi ikke overimplementerer EU-lovgivning herhjemme og dermed pålægger danske virksomheder flere byrder end nødvendigt.

I interviewet forsikrer de to ministre, at regeringen også arbejder på at rense dansk lovgivning for unødvendigt og skadeligt bureaukrati.

Det positive er, at man i EU og på Christiansborg har forstået, hvor skadelig overdrevent bureaukrati er. Det bekymrende er imidlertid, at opgøret med regeltyranniet sker så langsomt, og at der gennem årene er talt mere, end der er handlet på dette felt. Den nuværende generation af toppolitikere er jo så langt fra den første, der har bebudet stort anlagte udspil mod bureaukratiet. Men hidtil er omfanget af regler kun vokset og vokset.

I dag er virksomhederne dog så presset af regelbyrden, og konkurrencen med USA og ikke mindst Kina er blevet så hård, at politikerne forhåbentlig for alvor har forstået, at det er tid til handling og ikke kun snak.

Forhåbentlig lykkes det også for alle os i byggesektoren at revidere bygningsreglementet og genbesøge almen teknisk fælleseje på en måde, så regler og anvisninger i højere grad bliver til en medspiller frem for en modspiller.