Certificeret Brandrådgiver Søges

Opdateret 14.08.24

Vil du være en del af et stærkt fagligt team, hvor der samarbejdes tæt i hverdagen og som udfører mangeartede byggeprojekter i Syddanmark, på Sjælland og Fyn? Er du god til at finde løsninger og se muligheder, sikre kvalitet og kan du bidrage til at vinde og løse fremtidens projekter? Så søg dette job hos Meyers Tegnestue i Vojens. 

Vi søger en certificeret brandsagsbehandler til varetagelse af tegnestuens brandsager i vores forskellige projekter. Vi søger en brandsagsbehandler, der er certificeret til at behandle og varetage det samlede sagsforløb i BK2.

Ansøgeren kan være med en baggrund som ingeniør eller bygningskonstruktør, og der vil indgå varetagelse af andre opgaver end de rent brandtekniske – bestemt af den faglige baggrund ansøgeren besidder.

Arbejdet på tegnestuen er varierende og kan spænde bredt bestemt af din erfaring i den pågældende opgave – du kan være både projektmedarbejder eller projektleder, hvor de primære arbejdsopgaver, udover den rent brandtekniske - vil bestå i projektering, bygningsregistrering, opmålinger, udarbejdelse af udbudsmateriale, beskrivelser, tidsplaner, kvalitetsstyring og færdigmelding. 

Det er væsentligt for os, at du har følgende kvalifikationer:

  • Uddannet certificeret BK2 Brandrådgiver
  • Kendskab til projektering, beskrivelser og myndighedsbehandling
  • Generelt kendskab til konstruktioner og byggetekniske detaljer
  • Kan tegne Revit/ AutoCad på øvet niveau.
  • Taler og skriver flydende dansk

 

Det er ligeledes en fordel, hvis du har:

  • En byggefaglig uddannelse eller praktisk erfaring fra en byggeplads
  • Kan kommunikere åbent og målrettet i forhandlinger
  • Kendskab til IKT – BIM – Molio – Byggeweb o.l.

Generelt

Vores bygherre er oftest professionelle aktører, vi samarbejder med statslige, regionale, offentlige og private bygherrer. Vi ønsker altid at fremstå som professionelle rådgivere, vi lægger vægt på godt samarbejde, hvor vi gør os umage i hele byggeprocessen. Hos os får du en alsidig hverdag, hvor du indgår i alle faser af byggeprocessen, samtidig med din specialviden på brandområdet.

Vores hjemmeside er under ombygning – du kan i stedet rette henvendelse direkte til tegnestuen, på telefon 7454 2206, med eventuelle spørgsmål til stillingsopslaget. 

Vi er åbne overfor aftaler omkring hjemmearbejde, og vi er fleksible med hensyn til arbejdstider, når det samtidig imødekommer de rammer, der ligger for de enkelte projektaftaler.

Atmosfæren på Meyers Tegnestue er afslappet og tonen er uformel. 

Vi tilbyder

Løn fastsættes efter erfaring og kvalifikationer, pension i henhold til aftaler, løbende efteruddannelse og kurser tilbydes, indenfor de kompetencer, der skal præsteres i projekterne og det daglige arbejde. Arbejdstid aftales individuelt og kan være varierende, afhængig af opgaver.

Ansøgning sendes til

Har vi fanget din interesse, ser vi frem til at modtage din ansøgning med CV på mail: em@meyers-tegnestue.dk.
For yderligere spørgsmål i forbindelse med jobbet er du velkommen til at kontakte Esben Meyer på tlf. 2441 9493. Vi behandler ansøgningerne fortroligt og løbende, rekrutteringsprocessen afsluttes, når den rette kandidat er fundet – Ansøgningsfristen er fastsat til fredag den 06. september 2024.

Meyers Tegnestue ApS 
Arkitektfirma – Totalrådgivning
Østergade 13,1 – 6500 Vojens
Tlf. 7454 2206

Meyers Tegnestue

Er en familieejet virksomhed grundlagt i 1972. Vores opgaver er mangeartede, vi bygger og renoverer boliger – indretning, installationer og klimaskærme, i større og mindre boligkomplekser. Vi ombygger, tilbygger og renoverer løbende børneinstitutioner, skoler, bosteder, dagtilbud og boliger til borgere med handicaps.

Ansøgningsfrist: 06.09.2024