Cortzen & Dahl har ret: Kvalitet skal i centrum

I et nyt interview fastslår Holger Dahl og Ane Cortzen, at kvalitet og bæredygtighed skal være de bærende søjler i en ny arkitekturpolitik.

Holger Dahl fra Berlingske og tv-vært Ane Cortzen fra DR formår at bringe arkitekturen ud til et stort publikum. Begge er arkitekter med skarpt blik for den enkelte bygnings styrker og svagheder. Men de har heldigvis også blik for de politiske og økonomiske rammer, som arkitekturen og byggesektoren fungerer under.

Derfor er det også interessant, at der lyder et rungende ja, når de bliver spurgt, om der er behov for den nye arkitekturpolitik, som SVM-regeringen efter planen vil lancere i 2024.

Ifølge Ane Cortzen er der mere end nogensinde brug for ”nye retningslinjer og en klar ramme, der sikrer, at vi bygger fremtidssikret, klimasikret og på en måde, så det rent faktisk skaber værdi for mennesker – og ikke kun profit.”

I samme ånd appellerer Holger Dahl til, at arkitektfaglighed og kvalitet igen kommer i front.

Begge advokerer for, at arkitekturpolitikken skal ud at leve i virkeligheden. Og især hos landets største bygherrer - kommunerne. Som Holger Dahl formulerer det, skal arkitekturpolitikken skabe grundlag for ”at træffe bedre beslutninger, stille større krav til kvalitet og i sidste ende sikre bedre bygninger.” Af samme grund håber han, at kulturminister Jakob Engel-Schmidt vil sende et klart signal til landets offentlige bygherrer om, at de skal prioritere området – også økonomisk.

Betyder udsagnene fra Cortzen & Dahl, at landets arkitektvirksomheder sammen med bygherrer og entreprenører nu kun skal tænke i ånd og skønhed og droppe hensyn til forretning og overskud? Og skal landets kommuner pludselig lade være med at passe på skatteborgernes penge? Nej, selvfølgelig ikke.

"Tiden er inde til at få justeret kursen og få mere fokus på, hvad arkitektonisk kvalitet kan give til samfundet." Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder

Men fra tid til anden skal det vurderes, om pendulet er svinget for langt til den ene eller anden side, og den situation befinder vi os i nu. Tiden er inde til at få justeret kursen og få mere fokus på, hvad arkitektonisk kvalitet kan give til samfundet. Samtidig medfører den grønne omstilling, at evnen til at finde nye innovative løsninger bliver vigtig som sjældent før, og det kræver andre og bedre rammer for arkitekter og arkitektvirksomheder.

Og apropos grøn omstilling. Målet om bæredygtighed bør gennemstrømme arkitekturpolitikken, lyder det fra Cortzen & Dahl. Hvilket er helt rigtigt.
Men ifølge de to formidlere er arkitekter og arkitektvirksomheder måske ikke så centrale aktører, som vi går rundt og tror. De peger desuden på den væsentlige pointe, at omstillingen ikke sker ved at sætte én faggruppe i front. Tværtimod skal alle led i byggeriet deltage for at kunne skabe de store ryk. Hvilket også er rigtigt.

Det sidste er heldigvis også det, som sker i denne tid. Byggesektorens parter er f.eks. gået sammen i Byggeriets Handletank for Bæredygtighed for at skrue en ny ambitiøs handlingsplan sammen, der yderligere skal reducere branchens CO2-ledning.

Når det gælder arkitektvirksomhedernes rolle som grønne frontløbere, er der dog ingen grund til at skrue ned for ønsket om at være dem, der sætter ambitionerne ekstra højt. Mange virksomheder ER frontløbere, når nybyggeri skal ske med et så lille CO2-fodaftryk som muligt, og når bygninger skal transformeres til nye formål.

Men som Ane Cortzen peger på, bliver der behov for forskning, uddannelse og viden om mulighederne i f.eks. nye materialer, hvis arkitektfirmaer skal kunne rådgive resten af byggesektoren og kunne vise vej til nye løsninger.

I en årrække har mange virksomheder da også investeret massivt i at forske, undersøge og teste materialer, og de har stillet deres viden til rådighed og dermed sikret en vigtig vidensdeling.

Når AI ruller frem, kan en positiv konsekvens blive, at teknologien kan lette beregninger og processer, der fører frem mod mere bæredygtige løsninger. Det pionerarbejde er mange virksomheder allerede involveret i, og de er klar til at dele ud af deres erfaringer.

Tilbage står dog, at der bliver behov for efter- og videreuddannelse, og det væsentlige aspekt bør regeringen være meget mere optaget af før lanceringen af arkitekturpolitikken næste år.