Arkitekter kan gøre klimamål konkrete

Hvad har vindmølleparker og solcellemarker med danske arkitekter at gøre? En del – ifølge Mette Skjold formand for Danske Arkitektvirksomheders Fokusudvalg for Arkitektur- og Byggepolitik, der rapporterer fra COP22 i Marrakesh, hvor verdens nationer lige nu er samlet for at præsentere deres bud på, hvordan man vil leve op til at nå FN’s klimamål.

Kaotisk, beskidt og charmerende. Marrakesh er lige nu vært for COP22 som er en opfølgning på COP21 og den succesomtalte Parisaftale som blev underskrevet i Paris den 22. april 2016. Flere af landende i FN har præsenteret deres bidrag og formåen frem mod FN’s klimamål. Danmark har fået ros for klimatekniske løsninger og deraf målbart mindre CO2 udslip.

COP22 foregår henover to uger, og midt i den første uge vinder Trump præsidentvalget i USA. Trump har omtalt klimaforandringerne som konspiratorisk spin. Som kommende præsident for verdens største økonomi og med en holdning til, at klimaforandringerne ikke er reelle, kan man stille spørgsmålstegn ved, om USA vil levere en plan for deres bidrag til at nå FN’s klimamål.

Med en lidt trist følelse omkring fremtidens klima med USA's valg af præsident, ankom vi til COP22, først til en plads med alle medlemslandenes flag. Her går vi mellem masser af palmer og kaktusser, og oplevede at mennesker fra hele verden talte sammen på en uformel, tillidsfuld og venlig måde. Det giver en stor følelse af håb, fordi fremtidens tilpasning af vores byer og samfund til klimaforandringerne, skal skabes af og mellem mennesker. Både via politiske målsætninger og en ændret adfærd.

Klimatilpasning = forretningsmuligheder

Vi mødte en forsker i klimapolitik ved Sheffield Universitet i England, Mathew Billson som fortalte, at i England er de fleste bygninger og boliger stadig opvarmet på gas, og husene er ikke isolerede. Opvarmning af bygninger står for 80% af Englands CO2 udslip.

En reel forretningsmulighed for danske arkitekter, eksport af viden om renovering, efterisolering og energioptimering af den eksisterende boligmasse?

Vi mødte også en Samisk kvinde til en middag i Nordisk Ministerråd, som kunne fortælle, at hun havde store udfordringer med at drive sin flok af rener i Nordnorge, gennem den natur hvor hun var vokset op, fordi der i store dele var sat vindmøller op, som forårsagede at hun og familien måtte gå flere omveje for at komme frem og tilbage, fordi renerne ikke ville gå i nærheden af vindmøllerne. Dette er et eksempel på konkretisering af klimamål, som ikke inkluderer konteksten, hverken den fysiske eller den sociale.

Klimaudfordringer kalder på danske arkitekter

Melding fra COP22 og Fokusudvalget for Arkitektur- og Byggepolitik hos Danske Arkitektvirksomheder, er at der er masser af klimaudfordringer derude som kalder på danske arkitekters rådgivning. Både nationer og byer vil forsat arbejde konkret og progressivt med klimamål, i både byerne og på landet. Vores løsninger er ikke kun arkitektur eller design, men en holistisk tilgang, mellem mange discipliner i en samskabende proces, som er kontekst specifik og kulturelt relateret, med en klar forretningsmodel, så der er incitament og skabes merværdi udover ren profit.