DANSKE SKATTEYDERE MISTER MILLIONER PÅ PROJEKTKONKURRENCER
Ny analyse dokumenterer, at de danske skatteydere mister millioner på projektkonkurrencer, hvor meget af arbejdet er spildt, før byggeriet overhovedet kommer i gang.
PRESSEMEDDELELSE
Med rapporten ”Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer” kan det klart dokumenteres, at der spildes mange tusinde timer på at beskrive, indhente og behandle informationer, der aldrig bliver brugt til noget. Og det er kun toppen af isbjerget.
For på den ene side befinder sig snesevis af rådgiverhold, der bruger endnu flere timer på at udvikle, beregne og dokumentere på de samme informationer, som ikke bliver brugt til noget. Og på den anden side sidder der embedsmænd (og eksterne konsulenter), der bruger en masse ressourcer på håndteringen af projektkonkurrencen – og i sidste ende er det de danske skatteydere, der står med en stor og unødvendig millionregning.
Krav til uanvendelige detaljespecifikationer er løbet løbsk
I Danske Arkitektvirksomheder og Akademisk Arkitektforening har der i mange år været en formodning om dette. Lene Espersen, direktør i Danske Arkitektvirksomheder, siger om resultatet:
”Der findes ingen vindere her. Vores medlemmer – arkitektvirksomhederne – investerer mange tusinde timer og store millionbeløb i konkurrencer, hvor de skal lave beregninger, producere 3D modeller og andet materiale som ikke har noget med selve hovedideen at gøre - og som ofte slet ikke tillægges vægt, når vinderen skal findes. Konkurrencekonceptet bruges simpelthen forkert.”
En af analysens vigtigste konklusioner er, at der stilles stadigt større krav til detaljeringsniveauet i konkurrencematerialet. Disse detaljer kræver enorme ressourcer at levere og behandle. Dette til trods for, at de mange data aldrig bliver brugt i selve byggeriet, og at dét – når man spørger bygherren – er byggeriets hovedidé, der er afgørende, når der skal kåres en vinder.
Behov for nye krav til gennemførsel af konkurrencer
Parterne bag undersøgelsen understreger, at det dog ikke er selve projektkonkurrencen, der er noget galt med. Den er nemlig god til at generere nye idéer og til at skabe det rigtige projekt for bygherren. Men der er store udfordringer med måden offentlige bygherrer håndterer konkurrencer på.
”Mængden af informationer slører for dét, projektkonkurrencen faktisk skulle hjælpe bygherren med. Hvis dørgreb og fodlister fylder hele udsynet, når ingen i bund med at se på det vigtigste – nemlig at finde ud af, hvordan selve bygningen skal skrues sammen, så den kan fungere efter hensigten. Dørgreb og fodlister er nok det sidste, bygherren skal være bekymret for.” Uddyber Jesper Pagh – direktør i Akademisk Arkitektforening.
Danske Arkitektvirksomheder og Akademisk Arkitektforening vil anbefale, at vi får skabt et nyt og bedre grundlag for, hvordan vi i fremtiden skal afvikle projektkonkurrencer i forbindelse med offentlige byggerier. Vi har en række konkrete ideer at byde ind med. Ideer, der kan skabe enklere sagsgange og samtidig skabe højere kvalitet og spare mange millioner kroner for både de offentlige myndigheder og de involverede rådgivervirksomheder.
Om analysen
Analysen ”Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer - En analyse af fire afholdte konkurrencer" dokumenterer ressourceforbrug ved fire projektkonkurrencer for offentlige byggeprojekter. Projekterne er nøje udvalgt for at sikre en repræsentativ dækning i forhold til størrelse, type og geografi.
De udvalgte projekter er udbygning af Panum i København, supersygehuset DNV-Gødstrup nær Herning, Diakonissestiftelsens Sundhedshus og Atriumgård på Frederiksberg og Dansk Talent Akademis nye campus i Holstebro.
Analysen bygger på et udførligt datasæt, der baserer sig på en kombination af kvalitativ og kvantitativ metode. Herunder er der gennemført 34 udførlige interviews med konkurrencernes nøglepersoner. De indkomne svar m.m. er derefter kontrolleret ved interviews med 39 underrådgivere. Som supplement til interviewene er der indhentet en lang række data via spørgeskemaer. Data herfra er igen valideret ved et dobbelttjek af de indleverede tal.
Analysen er udarbejdet af Danske Arkitektvirksomheder og Akademisk Arkitektforening med støtte fra Dreyers Fond.