Deling af viden styrker arkitektvirksomhederne

Blandt landets arkitektvirksomheder findes en usædvanlig stor vilje til at dele viden, og det er med til at løfte mange danske arkitektvirksomheder op på et endnu højere niveau.

Forleden fortalte Byrummonitor, at Sweco har lagt sin LCA-database frem for offentligheden.

Dermed kan alle se, hvor meget den store rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomheds forskellige nybyggerier og renoveringsprojekter udleder af CO2 per kvadratmeter. 

I den forbindelse konstaterede redaktøren for Byrummonitor, at Sweco reelt frigiver væsentlige data, som mange andre virksomheder i dansk erhvervsliv helst ville holde tæt på kroppen og skjult for konkurrenterne. Ja, faktisk løfter Sweco for forretningshemmeligheder ”eller i hvert fald tal, der som udgangspunkt er forbeholdt bygherre og relevante myndigheder,” skrev redaktøren.

Ikke desto mindre har Sweco valgt at samle LCA-data fra mere end 180 projekter og gøre disse data tilgængelige for alle. Overfor mediet forklarer Christine Collin, bæredygtighedschef i Sweco, beslutningen om at lægge alt frem med disse ord: ”Som branche har vi en fælles mission om at kunne gøre tingene bedre, særligt for at tage hensyn til de fremtidige generationer. Skal vi lykkes med det, kræver det, at vi deler viden og tør stille data til rådighed.”

"Denne vilje til videndeling indenfor arkitektbranchen ikke er et særsyn," Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder

Derudover peger Christine Collin på, at videndelingen kan hjælpe mindre tegnestuer, der nu kan holde deres egne beretninger op mod Swecos. 

Som Byrummonitor fortæller, blev LCA-databasen lanceret i 2023, men for kort tid siden blev den relanceret, gjort mere tilgængelig og opdateret med data om bl.a. off site biodiversitet, ligesom data er genberegnet ud fra klimakravene, der træder i kraft 1. juli. Og snart vil nye beregninger blive lagt frem. 

Det interessante er, at denne vilje til videndeling indenfor arkitektbranchen ikke er et særsyn.

Tværtimod er der tale om en udbredt praksis, som der findes mange andre gode eksempler på. Mens man i det øvrige erhvervsliv ofte er langt mindre tilbøjelige til at dele viden, kendetegner det mange arkitektvirksomheder, at de ønsker at dele viden og metoder.

For få år siden valgte f.eks. Vandkunsten også at dele deres data og værktøjer ud fra et ønske om at være med til at sætte yderligere fart på den grønne omstilling. De lagde deres viden frem for alle under sloganet "no sustainability without sharing", og en del af filosofien bag beslutningen handlede om, at viljen til at dele er bæredygtig adfærd.

En virksomhed som Henning Larsen Architects har ligeledes i mange sammenhænge og fora delt ud af viden og forskning, og igen gælder det, at tegnestuen ønsker at bidrage til den grønne omstilling og udbrede nye løsninger, der sætter et mindre aftryk på miljø og klima. Arkitektvirksomheden samarbejder også med læreanstalter som DTU, hvilket frembringer ny viden, og på bl.a. møder, seminarer og konferencer deler man ud af både research, processer og metoder.

Man kunne også nævne Dissing+Weitlings ESG-rapporter, som har styrket firmaets kompetencer og profil, men som samtidig blev fulgt på vej med et ægte håb om, at rapporten vil kunne inspirere andre SMV'er i branchen.

Også i Danske arkitektvirksomheder har vi nydt godt af viljen til at dele. 

"Arkitektvirksomhederne stiller deres viden til rådighed, udpeger svagheder ved de nuværende regler og kommer med forslag til bedre løsninger," Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder

Da vi i efteråret arrangerede et seminar om internationalisering, mødte en stribe virksomheder op for at dele ud af deres erfaringer og give gode råd til andre, som drømmer om at komme ud. Arkitekter fra Adept, 3XN, Cebra og C.F. Møller fortalte om, hvordan de griber tingene an, når de sikrer sig brohoveder i udlandet. I det store billede er de med til at trække andre virksomheder med ud i verden, og dermed er de også med til at gøre den danske arkitektureksport til en endnu større succeshistorie.

Vi oplevede det samme på årsmødet for Danske Arkitektvirksomheder for et år siden, da repræsentanter fra en stribe virksomheder gav publikum et spændende indblik i, hvordan de bruger AI, kunstig intelligens, i deres arbejdsprocesser.

Også i forhold til den igangværende revision af bygningsreglementet og tilpasningen af alment teknisk fælleseje til en ny virkelighed, har vi oplevet, hvordan arkitektvirksomhederne stiller deres viden til rådighed, udpeger svagheder ved de nuværende regler og kommer med forslag til bedre løsninger. Der er ingen tvivl om, at der kan være forskel på, hvad små og store virksomheder ønsker, men disse divergenser diskuteres konstruktivt og respektfuldt. 

Endelig bør det nævnes, hvordan en gruppe af dygtige arkitekter i de seneste år har arbejdet tæt sammen i en ekspertgruppe under Kulturministeriet, som om kort tid afleverer deres anbefalinger til en ny national arkitekturpolitik til kulturminister Jakob Engel-Schmidt. 

Når de lægger deres rapport i hænderne på ministeren, sker det ikke for at promovere sig selv, deres speciale eller deres tegnestue. De ønsker derimod at vise, hvordan arkitekturen kan være med til at skabe løsninger, som samfundet har brug for. 

Det bliver netop dét budskab, som Danske Arkitektvirksomheder i den kommende tid vil være med til at understøtte. Her skal vi ikke blot lægge os i selen for at sikre, at målsætningerne for den nye arkitekturpolitik bliver realiseret. Vi skal også arbejde målrettet videre for at opnå, at vi får revideret bygningsreglementet og tilpasset alment teknisk fælleseje på en måde, så vi får et mere overskueligt og håndterbart regelsæt, som skaber langt bedre rammer for f.eks. renovering og transformation af eksisterende bygninger, og som mere konsekvent vil styrke den nødvendige grønne omstilling af byggesektoren.