Det, der dur i København, dur ikke nødvendigvis på Mors

Med bopæl i Ringkøbing-Skjern er landdistrikterne ikke bare et politisk emne for Folketingsmedlem Kristian Bøgsted. Det er hjem. Og det er et område i Danmark, som er under pres - blandt andet på grund af urbaniseringen og den store udbygning af VE-anlæg, der risikerer at dræne små lokalsamfund. Derfor ser han frem til at læse anbefalingerne fra en ny national arkitekturpolitik. Så længe den tager hensyn til lokale forskelle. 

Lad os starte med et eksempel. Solcelleparker, de såkaldte VE-anlæg, på flere tusinde hektarer kan være på vej i området omkring Sdr. Virum – et lille sogn i Ringkøbing-Skjern Kommune. Et område med faldende befolkningstal og landsbyer, der kæmper med afmatning. 

Blandt de lokale er diskussionen stor. For med solcellerne følger også en økonomisk kompensation til lokalområdet på flere hundrede millioner kroner. Mens nogen ser muligheder i de økonomiske midler, som følger med, frygter andre ”solcelle-ørkner” så store, at de mange penge i kompensation vil være spildte midler, fordi folk alligevel flytter væk.

En af dem er Kristian Bøgsted. Han er bosat i området. Og så er han medlem af Folketinget og boligordfører for Danmarksdemokraterne. 

”Hvis VE-anlæggene bliver godkendt, vil det tilføre rigtig mange midler til et område, som i forvejen kæmper for at tiltrække og fastholde beboere. Det er penge, som man kan lave meget god arkitektur for. Man kan opføre flotte bygninger og anlægge attraktive grønne områder. Men arkitekturen kommer altså til kort, hvis ingen vil bo der, fordi området er plastret til i solceller,” siger Kristian Bøgsted, og understreger, at VE-anlæg også kan bidrage positivt til et område. 

”Investeringen, der følger med, kan også bidrage til at løfte et lokalsamfund og skabe nyt. Men det handler om balance. At anlæggene ikke bliver så store, at folk flygter derfra. Det nytter ikke noget, at vi plastrer landdistrikterne til i VE-anlæg, når de i forvejen kæmper for at forblive attraktive steder at bosætte sig.”

"Jeg håber, at den nationale arkitekturpolitik kommer med anbefalinger, der sætter fokus på vigtigheden af at tage stilling til arkitekturen lokalt." Kristian Bøgsted, MF, DD

Den må ikke blive 100 procent landsdækkende

Selvom den kommende nationale arkitekturpolitik, der er hovedemnet for vores snak med Kristian Bøgsted, ikke handler om etablering og placering af VE-anlæg, er det alligevel et godt eksempel på nogle af de udfordringer, som de mindre lokalsamfund står overfor. Og som en ny national arkitekturpolitik forventes at komme med svar på: hvordan planlægger, tegner og bygger vi os til mere attraktive og levende landdistrikter?

Ifølge Kristian Bøgsted er der et vigtigt succeskriterium for en kommende, national arkitekturpolitik – især når det handler om udviklingen af Danmark uden for de store byer:

”Når man laver en national arkitekturpolitik, der skal gælde for hele landet, er det – set fra min stol – afgørende, at den netop ikke bliver 100 procent landsdækkende. For det vil simpelthen ikke give mening. Det, der kan have betydning for udviklingen af København, kan ikke også gælde for den arkitektoniske udvikling på Mors. Derfor håber jeg, at den nationale arkitekturpolitik i stedet kommer med anbefalinger, der sætter fokus på vigtigheden af at tage stilling til arkitekturen lokalt. At den indeholder redskaber, som de enkelte kommuner, lokalpolitikere og borgere kan bruge i udviklingen af netop deres lokalområde.”

Hvad er god arkitektur for os, der bor netop her?

Og så håber han, at den nationale arkitekturpolitik kan være med til at sætte emnet på dagsordenen over hele landet – og forhåbentlig få en masse lokalpolitikere og borgere til at tage stilling lokalt:

”Hvad er god arkitektur for os, der bor netop her? Hvad vil vi passe særligt på? Og hvad vil vi udvikle? Den dialog håber jeg bliver taget på en masse store og små rådhuse, når anbefalingerne fra den nationale arkitekturpolitik ligger klar. At den bliver et godt udgangspunkt at arbejde ud fra, når kommunalbestyrelser og lokale borgere skal tegne stregerne i landskabet, renovere eksisterende bygninger og opføre nye,” siger Kristian Bøgsted. 

Men dialogen lokalt om arkitekturens betydning kommer ikke af sig selv, understreger Kristian Bøgsted:

”Det kommer meget an på formen på den nationale arkitekturpolitik. Hvis den er bred nok og indeholder anbefalinger, der er brugbare i både København og på Mors, så skal den nok få et liv uden for kontorerne i Kulturministeriet. Men det kræver altså noget benarbejde i form af løbende dialog med kommunerne, så de hjælpes godt i gang og får øje på, hvordan de helt konkret kan bruge arkitekturpolitikken som en god løftestang og et værktøj lokalt.”