”Det kan godt diskuteres, om en national arkitekturpolitik overhovedet er nødvendig”

Hvis vi skal have en ny, national arkitekturpolitik, skal vi også ville noget med den. Og den skal kunne rykke os et nyt og bedre sted hen. Sådan lyder det fra Sigurd Agersnap, der er folketingsmedlem for SF: ”Men jeg kan godt frygte, at det ender med at blive endnu et blødt dokument baseret på alt det, vi allerede ved og alt det, vi allerede er enige om.”

Han har både repræsenteret SF i kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune og nu i Folketinget som boligordfører. 

Særligt i sin tid som lokalpolitiker har Sigurd Agersnap observeret en tendens blandt sine politiske kolleger, når diskussionen har omhandlet arkitektur:

”Politikere kan godt have en tendens til at koge arkitektur ned til et spørgsmål om smag. Om hvorvidt den gule mursten er pænere end den røde. Men den går ikke. Arkitektur er en faglighed, og ikke et spørgsmål om smag. Derfor synes jeg, vi som politikere skal gøre os umage for ikke at indtage rollen som smagsdommere,” siger Sigurd Agersnap og fortsætter: 

”Vores opgave er at sætte nogle gode rammer for arkitekturen nationalt og især lokalt i kommunerne i form af gode lokalplaner, ligesom det er vores opgave at sørge for, at de rammer overholdes og fordrer god arkitektur og god udvikling lokalt. Og så kan vi med fordel stille større krav til, at der rent faktisk er en arkitekt til stede, når vi beslutter os for nye projekter både lokalt og nationalt.”

"Vores opgave er at sætte nogle gode rammer for arkitekturen nationalt (...)og sørge for, at de rammer overholdes og fordrer god arkitektur og god udvikling lokalt." Sigurd Agersnap, MF, SF

Arkitekturpolitik skal sætte en klar retning

Gode rammer for arkitekturen er netop emnet for vores snak med SF’s boligordfører. Med en ny national arkitekturpolitik i støbeskeen taler Danske Arkitektvirksomheder løbende med relevante aktører inden for byggeriet om deres ønsker og forventninger til den kommende arkitekturpolitik.

Men hos Sigurd Agersnap starter snakken et andet sted:

”Jeg synes godt, det kan diskuteres, om en national arkitekturpolitik overhovedet er nødvendig. Hvis vi skal have den, skal vi også ville noget med den. Så skal den kunne rykke os et nyt og bedre sted hen. Gerne i en meget grønnere retning for dansk byggeri, hvilket i den grad må siges at være af stor national interesse. Hvis en ny national arkitekturpolitik kan det, har den en berettigelse. Men jeg kan godt frygte, at det ender med at blive endnu et blødt dokument baseret på af alt det, vi allerede ved og alt det, vi allerede er enige om.” 

Og så er det altså spildt arbejde, understreger Sigurd Agersnap. Han efterlyser i stedet flere håndfaste krav til kommuner og developere. Og en arkitekturpolitik, der sender et klart signal om, hvor vi vil hen med dansk byggeri og arkitektur. Også selv om alle ikke nødvendigvis er enige i den retning, den peger i. 

Vi skal kunne bo i hele landet

I den kommende, nationale arkitekturpolitik har udviklingen af Danmarks landdistrikter og de mindre byer fået en central plads. Og det giver mening, lyder det fra Sigurd Agersnap:

”En af vores fornemste opgaver som politikere er at understøtte det frie valg. Det gælder også valget af bopæl og landsdel. Derfor skal vi sikre, at folk kan bosætte sig, hvor de vil – også i landdistrikterne, hvor mange små samfund kæmper for at holde den lokale skole kørende og de lokale butikker åbne, simpelthen fordi de er for få. Derfor giver det også god mening, at en ny national arkitekturpolitik har fokus på det emne. Fordi det er en politisk opgave at sikre, at vi kan bo i hele landet.”

Sigurd Agersnap peger på de såkaldte ’donut-byer’, hvor den gamle bymidte er gået i stå med butiksdød, slidte bygninger og affolkede gader, mens aktiviteter og liv rykkes til udkanten og ud i forstæderne, hvor handelslivet suges ud i store centre.

”Det er vi nødt til at gøre noget for at ændre, og det kunne en national arkitekturpolitik med fordel sætte fokus på og stille krav til, så man som kommune arbejder mere aktivt for at placere butikker og erhverv tilbage i bymidten,” siger Sigurd Agersnap.  

Og så håber han, at en national arkitekturpolitik kan inspirere flere byråd til selv at sætte fokus på arkitektur lokalt og udarbejde en lokal arkitekturpolitik:

”Så længe de husker at invitere fagligheden – arkitekterne – med ind til bordet, når der skal træffes beslutninger om lokale byggeprojekter.”