Det kræver tålmodighed, for træer tager tid
De ser alle tre enorme potentialer i den del af den grønne trepartsaftale, som handler om at plante i omegnen af 1 mia. træer i Danmark: Potentialer for biodiversiteten og for danskernes tilknytning til naturen. Men udfordringerne lurer også. Hør, hvilke tre adspurgte landskabsarkitekter særligt peger på.
Rosa Lund, faglig leder af Bystrategi og Byplan hos Sted – en del af Vilhelm Lauritzen Arkitekter:
Hvad ser du som særligt vigtigt, når så mange træer skal placeres i det danske landskab?
”Først skal der lyde stor ros og begejstring herfra. Det er virkelig et initiativ med stort potentiale og betydning for klimaindsatsen, men også for biodiversiteten og for det danske landskab. Det viser en bred erkendelse af, at vi er nødt til at gøre noget anderledes, og at vi er klar til et nyt Danmark, der giver noget tilbage til naturen – og til de kommende generationer.
Når det er sagt, så forpligtiger det at sige ”1 mia. træer”. Og det kalder på et enormt stort og vigtigt samarbejde mellem mange forskellige parter så som kommuner, lodsejere, private jordejere, offentlige myndigheder mv, hvis vi skal rejse så meget skov i Danmark.
Når det kommer til placering af de mange træer, er det vigtigt, at man tager udgangspunkt i det konkrete landskab, de skal plantes i. Det er vigtigt, at man planlægger MED landskabet og tage højde for den struktur, der er lokalt med slugter, højdedrag, vandløb osv. Sagt på en anden måde: Det er vigtigt, at den nye skov anlægges smukt ind i det nuværende landskab.
Det må ikke ende med, at den kommende skovrejsning styres udelukkende efter matrikelgrænse. For så ender det bare med at blive den lodsejer med mest plads og udtjent jord, der lægger marker til de nye skove. Det skal hellere styres efter, hvor det giver landskabelig mening at placere det nye skov. Det kan lyde romantisk og idealistisk, men det er afgørende for, om det her projekt bliver en succes – også på den meget lange bane. Derfor håber jeg, at placeringen af de nye skove baseres på en grundig landskabsanalyse.
Sidst, men ikke mindst er det vigtigt, at de træer, der skal plantes, også bidrager med en oplevelsesmæssig og rekreativ værdi for os mennesker. For når vi holder af naturen, er vi også langt mere tilbøjelige til at passe godt på den og langt mere åbne for at give den endnu mere plads i fremtiden. Det kalder på, at man involverer landskabsarkitekter i udviklingen af de kommende skovområder netop for at sikre den æstetiske og oplevelsesmæssige værdi.”
Hvad ser du som de største gevinster, når Danmark bliver 1 mia. træer rigere?
”Danmark har tidligere været spækket med skov. På den måde ligger det dybt i vores DNA og kulturforståelse. Det betyder noget for os - også ud over den store klimagevinst, der er baggrunden for at rejse de mange nye træer. Det indeholder et kæmpe potentiale for nye, rekreative mødesteder. Skov og natur er en del af det, vi definerer som det gode liv.”
"Det indeholder et kæmpe potentiale for nye, rekreative mødesteder. Skov og natur er en del af det, vi definerer som det gode liv." Rosa Lund, faglig leder, Sted - en del af Vilhelm Lauritzen Arkitekter
Hvad ser du som de største udfordringer?
”Udfordringerne er mange i så stort et projekt. En af dem er overhovedet at komme derhen, hvor der står 1 mia. nye træer i Danmark – vel vidende at det jo kun er første skridt på vejen i en endnu større indsats for at nå målene. En anden udfordring er vores mangel på tålmodighed. I vores samfund er vi vant til, at alt går stærkt. Men sådan fungerer det altså ikke, når man skal plante 1 mia. træer. Træer tager tid. Det samme gør de nødvendige tilladelser og ikke mindst det store apparat, der nu skal i gang for at kunne implementere aftalen. Så bare fordi vi har truffet en vigtig beslutning i dag, betyder det ikke, at der står en færdig bøgeskov i morgen. Vi skal turde give tid, når vi arbejder med landskaber og tro på, at værdien kommer på den lange bane.”
Trine Trydeman, adm. direktør og partner i 1:1 Landskab:
Hvad ser du som særligt vigtigt, når så mange træer skal placeres i det danske landskab?
”Det er super vigtigt, at man får lavet en overordnet skovplan, der – med udgangspunktet i den aftalte fordeling på 150.000 Ha produktionsskov og 100.000 Ha naturskov – sikrer store sammenhængende naturskovsarealer. Hvis vi ender rene produktionsskove, er vi ikke i gang med at løse biodiversitetskrisen.
Det her er træer, der skal stå i landskabet de næste 100-200 år. Derfor er man også nødt til at sikre sig, at de træsorter, man planter ud, er klimarobuste, og at de sorter, man planter, passer til det område og det landskab, man planter dem i. Derudover er det vigtigt, at man tænker i forskellige skovtyper – både nogle mere lysåbne og nogle, der er mere tilpasset til vådområder. Sidst, men ikke mindst er det vigtigt, at vi planter de mange træer i store, sammenhængende uberørte arealer, så vi får den nødvendige biodiversitetseffekt.
"Succesen afhænger i høj grad af, at den ramme fyldes ud med en strategisk plan, så skovenes placering, størrelse og sammensætning ikke bliver op til den enkelte lodsejer med et ledigt stykke jord." Trine Trydeman, CEO og partner, 1:1 Landskab
Der er sat en fantastisk og vigtig ramme med den aftale, der er indgået. Men succesen afhænger i høj grad af, at den ramme fyldes ud med en strategisk plan, så skovenes placering, størrelse og sammensætning ikke bliver op til den enkelte lodsejer med et ledigt stykke jord.”
Hvad ser du som de største gevinster, når Danmark bliver 1 mia. træer rigere?
”Hvis det her lykkes – på baggrund af en grundig, strategisk plan – står vi i fremtiden med nogle store naturområder, som kommer til at give en enorm værdi til både klimaet, biodiversiteten og os mennesker. Derfor håber jeg, at man i planlægningen af de nye skove vil lytte til Biodiversitetsrådet, som har givet nogle klare anbefalinger for etableringen af naturskov. Variationen i artssammensætningen vigtige for biodiversiteten, robustheden og – selvom det er sekundært i denne sammenhæng – også for naturoplevelsen.”
Hvad ser du som de største udfordringer?
”Danmark er det andet mest opdyrkede land i verden. Ikke just en prangende titel. Det går ikke, at vi planlægger fremtiden med fortidens tilgang, og derfor mener jeg, det er risikabelt at lade valget om plantninger være op til den enkelte lodsejer og dennes lokale skovdyrker- og landboforening. Jeg håber, at flere forskellige fagområder bliver hørt, så vi sikrer en bredspektret tilgang til den kommende skovrejsning, så den sker på naturens præmisser.”
Birthe Urup, stifter af arkitektvirksomheden DETBLÅ:
Hvad ser du som særligt vigtigt, når så mange træer skal placeres i det danske landskab?
”Med plantningen af 1 mia. træer er der mulighed for at respektere naturen og landskaberne på deres egne betingelser og give naturen og landskabet den største stemme. Det kalder på en helhedsplanlægning på naturens præmisser, hvor det byggede miljø, såvel bygninger som energianlæg, skal forankres i et nyt blågrønt helhedsperspektiv og altid give noget tilbage til landskabet og det store fællesskab.
Som jeg ser det, er der tre vigtige parametre, vi skal sigte efter, når træerne skal plantes;
Der er brug for en fremtidig blågrøn, regional planlægning i form af en landskabsanalyse, der går på tværs af kommunegrænser, som om tager udgangspunkt i jordbundsforholdene og topografi og som følger vandvejenes egne logikker.
Et andet vigtigt parameter er stolthed. De nye skove kan blive steder, vi beretter om med stolthed. Et landskab med 1 mia. træer kan forankre, forstærke og forbinde os til hinanden, til vores historie, til kulturmiljøer og kulturarv. Et landskab vi mødes i og omkring. Hvor vandet bliver en ressource.
"Et landskab med 1 mia. træer kan forankre, forstærke og forbinde os til hinanden, til vores historie, til kulturmiljøer og kulturarv." Birthe Urup, stifter, DETBLÅ
Sidst, men ikke mindst skal vi huske det enkle og det nøjsomme. Med 1. mia. træer og en ny grøn helhedsplanlægning kan vi pege på en fremtid, hvor enkelthed og nøjsomhed er det ekstraordinære.
De tre hensyn er ikke hinandens modsætninger, der er plads til alle tre, men det kræver god helhedsplanlægning at ramme den rigtige balance.”
Hvad ser du som de største gevinster, når Danmark bliver 1 mia. træer rigere?
”Gevinsterne er mange, hvis det lykkes. En af dem er, at vi kan skabe helt nye naturoplevelser i Danmark, som kan gå hen og blive en styrkeposition – herunder for turismen. Tænk engang på Vestkysten. Det enorme naturområde, som kan få os mennesker til at opleve, at vi rent faktisk er mindre end naturen. Det kræver naturarealer af en vis størrelse, og det potentiale ligger der i de kommende skove.
Skovene kan også give øget værdi til yderområder og skabe attraktive, rekreative områder. Der ligger et stort potentiale i at føre alle landskabsændringerne tilbage igen til den måde, hvorpå skovområder og å-løb var skabt fra naturens side, før naturen blev reguleret. Det vil give vandet mere plads og dermed skabe landskabelige træk og beplantning, der kan håndtere større vandmængder, og som er mere klimarobust.”
Hvad ser du som de største udfordringer?
”Vi er nødt til at have danskerne med i projektet – ellers får vi ikke den nødvendige opbakning til yderligere naturpleje. Og det har vi brug for, for selvom 1 mia. træer lyder af mange, er det bare første skridt i genopretningen af dansk natur. Derfor er vi nødt til at tænke over, hvordan vi får skabt et incitament til at fortsætte den grønne udvikling. Det opnår vi kun, hvis vi lykkes med at få danskerne til at føle stolthed og omsorg for det nye landskab.
Tålmodighed er også helt afgørende, ting tager tid, og et landskab skal havde tid til at spire og vokse sig stor og stærk. Derfor er det vigtigt, at vi rammer rigtigt første gang, når de nye skove skal placeres og anvendes. For at opnå en robust helhedsplanlægning med 1 mia. træer er det afgørende med et samarbejde på tværs af fagdiscipliner. Det må ikke ende i en skrivebordsøvelse med udelukkende politikere, embedsmænd og biologer ved bordet, når træerne skal placeres. Vi er nødt til at have landskabsarkitekten med, fordi vi har den faglige rumlige kompetence til at kunne kurantere en blågrøn helhedsplanlægning.”
Få også skovforskerens bud på, hvordan man planter en milliard træer