DI orienterer om nye lovregler: Registrering af arbejdstid

Fra den 1. juli 2024 får arbejdsgivere pligt til at indføre et system, der gør det muligt at måle den enkelte medarbejders daglige arbejdstid. Det skyldes, at arbejdstidsloven ændres.

Arbejdstidsloven gælder for alle lønmodtagere. Der er ikke specifikke regler på arkitektbranchens overenskomster, der regulerer reglerne for arbejdstidsregistrering. Vi anbefaler, at I holder jer opdateret i DI’s FAQ, der løbende bliver opdateret.

Arbejdstiden skal fremadrettet registreres i et arbejdstidsregistreringssystem

Alle arbejdsgivere skal fra 1. juli 2024 have et arbejdstidsregistreringssystem. Der er ingen formkrav til systemet, men det skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt.

Mange arkitektvirksomheder registrerer i forvejen arbejdstid i et eller andet omfang. Det er dog vigtigt, at I undersøger, hvorvidt registreringerne lever op til de nye regler.

Hvordan skal registreringen ske?

Efter de nye regler skal I registrere medarbejdernes daglige arbejdstid, hvis de afviger fra den aftalte arbejdstid.

Hvis det f.eks. er aftalt, at medarbejderens arbejdstid er planlagt fra kl. 9.00 til kl. 16.30 (7,5 time), skal arbejdstiden registreres, hvis medarbejderen en dag arbejder frem til kl. 17.00, da arbejdstiden den dag er afveget med en halv time i forhold til den aftalte arbejdstid.

Hvis medarbejderen arbejder fra kl. 9.00 til kl. 16.30, skal der derimod ikke registreres, da medarbejderens faktiske arbejdstid ikke afviger fra det aftalte.

I de tilfælde, hvor der skal registreres, er det desuden kun summen af den daglige arbejdstid, der skal registreres. I eksemplet ovenfor altså 7,5 timer. Det betyder, at tidspunktet for arbejdets udførsel ikke skal registreres.

De nye regler gælder ikke ”Selvtilrettelæggere”

Ændringen af arbejdstidsloven giver mulighed for, at visse medarbejdere kan undtages fra registreringspligten samt fra reglerne om daglig hviletid, ugentlig hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid. Disse kaldes ”selvtilrettelæggere”.

Selvtilrettelæggerbegrebet er i arbejdstidsloven defineret som medarbejdere, hvor arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles eller fastlægges på forhånd, eller når medarbejderen selv kan fastsætte arbejdstiden, hvor medarbejderen kan træffe selvstændige beslutninger eller har ledelsesmæssige beføjelser.

Selvtilrettelæggerbegrebet er ikke entydigt defineret i lovens bemærkninger eller i praksis. Det vil derfor altid være en konkret og individuel vurdering, om en medarbejder kan anses for at være selvtilrettelægger.

I en arkitektvirksomhed kan man overveje, om medarbejdere med ledelsesfunktioner eller andre medarbejdere med betydelig grad af frihed og selvstændighed i udførelsen af arbejdet, kan være selvtilrettelæggere.

I vurderingen af, om jeres medarbejdere er selvtilrettelæggere, kan I se på hvilke ansættelsesvilkår, den enkelte medarbejder har:

• Jobløn eller puljetimer?
• Fleksibilitet/flekstid eller fikstid?
• Uden eller med højeste arbejdstid?
• Intet krav eller krav om tilstedeværelse?
• Mulighed for hjemmearbejde eller ej?

I skal derfor vurdere, om medarbejderen vil falde ind under selvtilrettelæggerbegrebet og derefter indgå aftale med den enkelte medarbejder herom. Derudover skal det fremgå af ansættelseskontrakten eller et tillæg hertil.

Har du spørgsmål? 

Hvis registrering af arbejdstid giver anledning til spørgsmål, er I som altid velkomne til at kontakte DI for rådgivning.