Direktørskifte i Kullegaard
1. oktober 2018 skifter Kullegaard A/S administrerende direktør, som et led i virksomhedens fremtidssikring. Vi byder den nye direktør, Jacob Christensen, velkommen!
Kullegaard A/S har mere end 70 ansatte og blev stiftet tilbage i 1980 af Thomas Kullegaard, den nu forhenværende direktør.
Den nye direktør er fundet inden for egne rækker – Jacob Christensen var nemlig Kullegaards økonomichef før skiftet til administrerende direktør. Om overtagelse af posten siger Jacob:
”Jeg ser frem til at komme endnu tættere på virksomheden via posten som administrerende direktør, hvor jeg forventer, at jeg kan bidrage til at fortsætte den positive udvikling, virksomheden har været igennem de seneste år. Det vil jeg gøre ved at understøtte den igangværende kommercialisering af virksomheden samt udvikle og konsolidere vores forretningsgrundlag”.
”... jeg kan bidrage til at fortsætte den positive udvikling, virksomheden har været igennem de seneste år. Det vil jeg gøre ved at understøtte den igangværende kommercialisering af virksomheden samt udvikle og konsolidere vores forretningsgrundlag.” Jacob Christensen, adm. direktør, Kullegaard A/S
Jacob Christensen er uddannet på CBS, hvorfra han har en HD i regnskab. Før sin tid i Kullegaard A/S har Jacob gjort karriere i forskellige produktionsvirksomheder, senest i Orkla Foods Denmark A/S.