DISSING+WEITLING søger kommunikationsansvarlig 

Opdateret 11.07.18

Har du stærke kompetencer inden for strategisk kommunikation, skriftlig formidling og sociale medier? Interesserer du dig for arkitektur, design og bymiljø? Og har du lyst til at være ansvarlig for kommunikations- og akkvisitionsopgaverne i et spændende, internationalt arbejdende arkitektfirma? 

Som vores nye kommunikationsansvarlige kommer du til at stå i spidsen for vores interne og eksterne kommunikation på alle platforme, både på skrift og i billeder. Du bliver også ansvarlig for vores prækvalifikationsansøgninger til arkitektkonkurrencer, både nationalt og internationalt.

Vi forventer at du kommunikerer flydende og fængende på dansk og engelsk. Desuden har du gode kompetencer inden for grafisk layout og billedredigering. Ikke mindst vil være en stor fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling og kan byde ind med et nationalt og internationalt brancheoverblik og et solidt netværk i såvel branchen som pressen.

Vi tilbyder et alsidigt og ansvarsfuldt job i et internationalt, kreativt og dynamisk miljø, hvor du kommer til at samarbejde med kompetente og engagerede kollegaer. Du får rig mulighed for at sætte dit eget præg på vores kommunikations- og akkvisitionsaktiviteter.

Ansvarsområder

  • overvågning og vurdering af udbud og leads
  • teamdannelser til prækvalifikationer/konkurrencer 
  • prækvalifikationsansøgninger og tilbud 
  • opdatering af referencer, CV’er og billedbank
  • præsentationer, håndbøger og salgsmateriale
  • pressemeddelelser, artikler og materiale til bøger, udstillinger og awards 
  • korrespondance med redaktører, journalister og kuratorer 
  • hjemmeside og sociale medier (linkedin, facebook, instagram, pinterest)
  • koordinering af internationale delegationsbesøg

Kvalifikationer

Dine faglige baggrund kan være alt lige fra Arkitektskolen til KU, RUC, AAU, CBS eller lignende. Du har en naturlig interesse for arkitekturområdet. Du er engageret og struktureret, har et godt grafisk øje og skriver fejlfrit på dansk og engelsk i et flydende og fængende sprog. Dine primære redskaber er word, indesign, photoshop, CMS og CRM. Du har gode samarbejdsevner og evner at arbejde selvstændigt. Desuden har du evne og lyst til at arbejde i et dynamisk og internationalt miljø. Erfaring fra en lignende stilling og kendskab til arkitektbranchen og relevante kommunikationskanaler er et klart plus.

Ansøgning

Vi ønsker at besætte stillingen så hurtigt som muligt. Vi læser ansøgninger og holder samtaler løbende. Ansøgninger behandles fortroligt. Løn efter kvalifikationer og aftale. 

Send en mail mærket ”Kommunikationsansvarlig” med din ansøgning og CV til e-mail: job@dw.dk

Ansøgningsfrist: 15. august kl. 12.00.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte partner Kresten Kirkegaard på telefon: 32 83 50 00.

Om DISSING+WEITLING

DISSING+WEITLING er et prisvindende københavnsk arkitektfirma etableret i 1971 som en videreførelse af Arne Jacobsens verdensberømte praksis. I øjeblikket beskæftiger tegnestuen omkring 50 engagerede arkitekter, der holder til i et åbent kontormiljø ved Islands Brygge. Vi har et højt arkitektfagligt ambitionsniveau og et hyggeligt socialt arbejdsmiljø. Vores referencer omfatter nogle af verdens mest spektakulære broer, elegante hovedsæder for internationale virksomheder, bæredygtige hoteller og konferencecentre, attraktive boliger og boligområder samt renoveringsopgaver for flere af landets stolte kulturinstitutioner.

Ansøgningsfrist: 15.08.2018