Dommen over BR18 er hård

I en ny digital rundspørge har landets arkitektvirksomheder svaret på, hvordan bygningsreglementet BR18 virker. I alt for mange tilfælde resulterer reglerne i unødvendige benspænd.

Der er rum for forbedring.

Så enkelt kan konklusionen trækkes op, når man spørger landets arkitektvirksomheder om, hvordan det nuværende bygningsreglement BR18 fungerer.

I Danske Arkitektvirksomheder har vi netop valgt at spørge praktikerne – det vil sige alle vores medlemsvirksomheder – så vi får præcise vidnesbyrd om, hvordan reglementet virker i virkelighedens verden.

I de sidste måneder har vi afholdt medlemsmøder i Odense, Aalborg, Aarhus og København, hvor bygningsreglementet og almen teknisk fælleseje er blevet evalueret. Vi har også spurgt medlemmerne via en digital spørgeskemaundersøgelse, og vi har nedsat en task force med repræsentanter fra et bredt udsnit af landets arkitektvirksomheder for i første omgang at kunne få et overblik over de aktuelle udfordringer med bygningsreglementet og i næste omgang kunne udarbejde forslag til konkrete forbedringer.

Som sagt er konklusionen, at bygningsreglementet ofte spænder ben for arkitektvirksomhederne. Det gælder, når der skal tegnes nyt og mere bæredygtigt byggeri. Og det gælder desværre også, når der skal sættes gang i de renoveringer og transformationer af eksisterende bygninger, som alle ønsker, men som slet ikke er kommet op i det omfang, der er behov for.

"Deres kritik blotlægger, at reglementet i dag er blevet til en udfordring for hele den danske byggesektor, og det gælder både når der skal bygges nyt, og når der skal bevares." Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder.

Dermed peger vurderingerne fra landets arkitektvirksomheder ind i en større udfordring.

Når virksomhederne kritiserer bygningsreglementet, handler det med andre ord om andet og mere end deres egne udfordringer med at skulle håndtere et omfattende, komplekst og til tider selvmodsigende regelsæt. Deres kritik blotlægger, at reglementet i dag er blevet til en udfordring for hele den danske byggesektor, og som nævnt gælder det både, når der skal bygges nyt, og når der skal bevares.

Ser man på resultaterne fra den digitale rundspørge, som Danske Arkitektvirksomheder lægger frem i dag, springer det i øjnene, at mange arkitektvirksomheder peger på, at certificeringsordningerne for brand og statik er uhensigtsmæssige, og at de omfattende dokumentationskrav skaber forhindringer og gør byggeriet unødigt dyrt.

Det står også klart, at det i praksis er vanskeligt at anvende biogene og genbrugte materialer, og at det er svært at bane vej for transformation og renovering på grund af de nuværende regler.

Af samme grund peger mange virksomheder på, at man bør indføre mere differentierede krav i forhold til henholdsvis nybyggeri og renovering, og at der ligeledes bør være mere differentierede krav mellem komplekst og simpelt byggeri. Kravene i forhold til brand og statik skal balanceres bedre i forhold til kravet om, at byggesektoren skal skabe bæredygtige løsninger og bidrage til den grønne omstilling.

Parallelt med ønskerne om at få et reglement, der er mere overskueligt, og som bidrager til den grønne transformation, efterlyser landets arkitektvirksomheder en nedbringelse af ventetiderne i forbindelse med behandling af byggesager. De ønsker også en tættere dialog med myndighederne. Og de efterspørger, at myndighederne fortolker og forvalter reglerne mere ens, end det sker i dag.

Som bekendt skal fornyelsen af bygningsreglementet gå hånd i hånd med en omfattende gennemgang af, hvordan almen teknisk fælleseje bruges i tilknytning til reglementet. Også dette centrale spørgsmål vil vi i Danske Arkitektvirksomheder dykke dybere ned i. Men allerede nu kan vi på baggrund af medlemsmøderne rundt om i landet konstatere, at der også på dette felt er rum for forbedring.

Almen teknisk fælleseje opfattes af mange arkitektvirksomheder som uoverskueligt. Der er generelt stor usikkerhed om, hvilken vægt de mange forskellige anvisninger og vejledninger har indbyrdes, og samtidig peger mange på det urimelige i, at en række vejledninger, der spiller tæt sammen med bygningsreglementet, er lagt bag betalingsmure og derfor bliver en økonomisk belastning.

Dertil kommer en udbredt kritik af, at almen teknisk fælleseje ikke støtter den grønne omstilling. Tværtimod er ATF med til at forsinke introduktionen af mere bæredygtige materialer og løsninger.

Alle disse observationer vil Danske Arkitektvirksomheder dele med Social- og Boligstyrelsen, som har sat gang i revisionen af bygningsreglementet. Styrelsen skal roses for at have sat processen i gang, og det er positivt, at den ønsker branchens vurdering af det nuværende regelsæt og efterlyser forslag til forbedringer.

Herfra vil vi bidrage til at kortlægge problemerne og angive løsninger, og så vil vi holde skarpt fokus på, at reglementet reelt skal forenkles, at det skal understøtte grøn omstilling, og at det skal understøtte kvalitet.

Set i det store perspektiv skaber de nuværende regler ikke blot et ringe afsæt for arkitektvirksomhederne og byggesektoren herhjemme. De føjer sig desværre til en større fortælling, der handler om, at bureaukrati og administrative byrder skader danske og europæiske virksomheders konkurrencekraft og sinker Europa i kapløbet med USA og Kina om innovation, velstand og velfærd.