Ekspertgruppe bag ny national arkitekturpolitik har helt rigtigt fokus

Ekspertgruppen bag anbefalingerne til en ny national arkitekturpolitik vil snart vise omverdenen, hvordan arkitekturen kan være med til at løse store samfundsudfordringer. Det er fremragende. Men lovgivning og rammer skal også på plads.

Om ganske få dage ventes kulturminister Jakob Engel-Schmidt at modtage anbefalingerne til en ny national arkitekturpolitik fra en ekspertgruppe, som har leveret en stor og vigtig arbejdsindsats. 

Selv om anbefalingerne endnu ikke er blevet offentliggjort, er der allerede nu grund til at takke kulturministeren for at være med til at bane vej for den nye arkitekturpolitik, og der er i den grad også grund til at takke ekspertgruppen for at have lagt det rigtige snit:

Fra starten har det stået klart, at gruppen har ønsket at vise, hvordan arkitekturen kan være med til at løse store udfordringer for det omgivende samfund - når f.eks. den grønne omstilling af byggebranchen skal styrkes, når vi skal klimasikre inde i byerne, ude på landet og langs kysterne, når vi skal renovere og transformere bygninger i langt større omfang, og når vi skal skabe flere oaser i de store byer og genskabe bykernerne i landets mange små og mindre byer, som i dag mangler mødesteder og liv.  

Med andre ord har ekspertgruppen ønsket at vise, hvordan arkitektoniske greb kan skabe store gevinster for samfundet og borgerne. 

Derudover har gruppen haft fokus på lovgivningen og på kommunernes og statens samt byggebranchens rolle. Dermed har gruppen godt fat i en endnu en central pointe. For sandheden er, at vi i dag kæmper med love, regler og politiske beslutningsprocesser, som på flere strækninger spænder ben for f.eks. mere bæredygtige løsninger i byggeriet, forsinker introduktion af nye materialer og byggemetoder samt skaber unødige barrierer for renovering og transformation. Der er ligeledes et udtalt behov for, at landets kommunalbestyrelser får tilført større kompetencer via f.eks. arkitekturråd og stadsarkitekter, når de skal træffe beslutninger om udvikling bycentre, sikring af landskaber eller skal igangsætte klimasikring i en helt anden skala end tidligere. Det er også vigtigt, at kommunerne får større muligheder for at stå imod ønsker om at rive fuldt ud fungerende bygninger ned. 

Ekspertgruppen har fra starten vidst, at lovgivningen skal følge med, og at arkitekturpolitikken skal bruges aktivt af kommuner og stat, hvis den skal have effekt.

Ifølge kommissoriet har gruppen skullet fokusere på især tre områder – nemlig bæredygtig arkitektur, aktive bymidter og revitaliserede landsbyer samt boliger til fremtiden.

"Alt tyder på, at ekspertgruppen vil levere så klare anbefalinger, at det bliver svært at argumentere imod dem". Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder

Ni centrale udfordringer

I sommers udgav gruppen en læseværdig rapport - et udfordringsbillede - hvor de opsummerede ni centrale udfordringer, som bl.a. slog fast, at vi får for lidt arkitektonisk kvalitet for de penge og ressourcer, vi investerer i dag. Det blev cementeret, at vi mangler udvikling, formidling og anvendelse af nye bæredygtige løsninger i arkitekturen. Det blev påpeget, at vi ofte mangler forbindelse til naturen i det byggede miljø, og at vores bymidter mangler liv. I forhold til landet udenfor de store byer blev der peget på, at vi har alt for mange tomme huse - uden at der en plan for, hvad vi skal gøre ved dem – og at vores areal er begrænset og det åbne land er under pres. Det blev påpeget, at vores boligers ressourceforbrug er for højt, at vi i stigende grad bor blandt mennesker, vi ligner og mødes mindre på tværs af sociale skel, og endelig blev det fastslået, at vores almene boliger rummer et uforløst potentiale

Om få dage får vi ekspertgruppens bud på, hvor og hvordan arkitektpolitikken kan gøre en forskel, og vi får tillige gruppens anbefalinger af, hvor og hvordan arkitekturpolitikken skal forankres i lovgivningen og bruges aktivt af kommuner og stat. 

Dermed har ekspertgruppen leveret, og nu skal vi andre op i gear for at sikre, at vi får skabt rammerne for de løsninger, der er brug for. Det bliver ikke nemt: Byggebranchen er kompliceret, og interesserne hos aktørerne er ikke altid sammenfaldende. Politisk er ansvaret for bygge- og boligsektoren spredt ud på for mange ministerier, og det vil være synd at sige, at lokale arkitekturpolitikker er fast indarbejdet i landets kommuner.

Alligevel er der grund til optimisme. Alt tyder på, at ekspertgruppen vil levere så klare anbefalinger, at det bliver svært at argumentere imod dem. Oven i det har kulturminister Jakob Engel-Schmidt og boligminister Sophie Hæstorp-Andersen demonstreret, at de er klar over, at arkitekturen kan bane vej for de løsninger, som samfundet har behov for. Sidst, men ikke mindst har Social- og Boligstyrelsen, med en nærmest perfekt timing, indledt i en omfattende revision af Bygningsreglementet (BR18) og en tilpasning af alment teknisk fælleseje. Dermed er der skabt et afsæt for, at arkitekturpolitikkens mål kan blive understøttet af bedre lovgivning og politiske rammer. 

Det er en enestående chance. Den må vi ikke forpasse.