Ekspertgruppe leverer solidt afsæt for ny arkitekturpolitik

Det første dokument fra ekspertgruppen, der skal bane vej for en ny arkitekturpolitik, er både ambitiøst og løfterigt. Og så placerer det arkitektvirksomheder i en nøglerolle i forhold til at løse afgørende samfundsudfordringer.

Der er grund til at glæde sig over den første udmelding fra ekspertgruppen under Kulturministeriet, der har fået som opgave at skabe afsættet for en ny national arkitekturpolitik.

Gruppen har offentliggjort et såkaldt udfordringsbillede, der udgør første del af arbejdet med at lave anbefalinger til den kommende arkitekturpolitik. Når en ny folketingssamling går i gang til efteråret, vil gruppen samle sine anbefalinger i en hvidbog til kulturminister Jakob Engel-Schmidt og regeringen.

Når der er grund til at glæde sig over gruppens foreløbige arbejde, skyldes det ambitionen. I forordet til udfordringsbilledet slås det fast, at arkitekturen kan og skal være med til at løse store og presserende samfundsudfordringer – bl.a. når det handler om at passe bedre på miljø og klima.

Derudover er det glædeligt at se, at ekspertgruppen er fuldt ud klar over, at en ny arkitekturpolitik kun vil få reel effekt, hvis der kommer handling bag de gode hensigter. Eller som gruppen formulerer det, skal de nødvendige forandringer gennemføres via meningsdannelse og kompetenceudvikling, nye værktøjer og organisering samt regelændringer og andre incitamentsstrukturer end i dag.

Kort sagt: Det er ikke nok at håbe, at en ny arkitekturpolitik bliver realiseret. Det skal også sikres via konkrete tiltag, herunder regler og lovgivning.

Det er også positivt, at ekspertgruppen bringer arkitektonisk kvalitet i centrum. Gruppen beskriver i sit udfordringsbillede, hvordan verden af i dag er konfronteret med en biodiversitets-, miljø- og klimakrise, som arkitektvirksomheder og byggesektoren kan være med til at løse. Ekspertgruppen formulerer selv udfordringen med disse ord: ”Ressourceforbruget i bygge- og anlægssektoren er enormt. Bygninger, broer og veje står alene for 30% af Danmarks CO2-udledning, og bygge- og anlægsbranchen står for 35% af affaldsproduktionen. Det er ikke bæredygtigt i længden.”

I det lys lægger gruppen op til, at arkitektonisk kvalitet ud fra de klassiske grundprincipper om holdbarhed, brugbarhed og skønhed gentænkes, så de bidrager til grøn omstilling og i sidste ende til en verden i bedre balance. Det kan lyde højtravende. Men en byggebranche, der sætter et markant mindre fodaftryk på miljø og klima, vil helt reelt give et stort bidrag til omstillingen. Både på nationalt og globalt plan. Dertil kommer arkitekturens rolle i forhold til at sikre social bæredygtighed gennem bl.a. levende byer, inkluderende byggerier og nye boligformer.

"Vi håber også, at landets arkitektvirksomheder vil stemple ind og komme med indspark." Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder

Sidst, men ikke mindst er det godt, at ekspertgruppen har lagt sit arbejde frem og inviterer til debat. Nu har vi alle fået noget at forholde os til; vi kan bakke op eller udfordre gruppens analyser, vi kan uddele ris og ros, og vi kan ikke mindst spille ind med vores ideer.

Med udfordringsbilledet inviterer gruppen nemlig til en åben debat, og den debat vil Danske Arkitektvirksomheder selvsagt deltage i. Men vi håber også, at landets arkitektvirksomheder vil stemple ind og komme med indspark, der kan finde vej til hvidbogen til efteråret og senere til den færdige nationale arkitekturpolitik.  

Som bekendt er ekspertgruppen blevet bedt om at arbejde indenfor tre hovedspor og komme med anbefalinger til at skabe mere bæredygtig arkitektur, genskabe aktive bymidter og revitalisere landsbyer samt komme med ideer til fremtidens boligbyggeri, hvilket bl.a. handler om at sikre mere bæredygtige, betalbare og blandede byer og boligområder.

Mange arkitektvirksomheder har stor indsigt indenfor disse områder. Nu er tiden kommet til at dele denne viden med ekspertgruppen og omverdenen, så det bliver klart, hvor meget vi kan bidrage med. Det vil også være en afgørende forudsætning for, at bl.a. politikere og myndigheder vil sikre, at en ny arkitekturpolitik kommer til at leve, og det bliver ligeledes afgørende for, hvor langt de vil gå i forhold til at skabe bedre regler og lovgivning. Med andre ord: Vi skal i fællesskab lægge os i selen for at illustrere den arkitektoniske værdi – både økonomisk, miljømæssigt og socialt.

I den kommende tid bliver det derfor vores opgave at være med til at sikre, at omverdenen får øjnene op for alle de løsninger, som arkitektvirksomhederne og byggesektoren kan skabe i fællesskab, når de rigtige rammer kommer på plads.