Foto af partnerkredsen hos E+N Arkitektur
Den samlede partnerkreds hos E+N Arkitektur. Fra venstre: Jesper Back (partner og direktør), Lise Breum Knakkergaard, Anne Katrine Arrildt, Torben Kjær og Jostein Burmann.

E+N Arkitektur styrker ejerkredsen med ny partner

Dato 06.09.22 |
Af:
Pressemeddelelse

E+N Arkitektur er i positiv udvikling, både forretningsmæssigt og kreativt. Tiltagende vækst, store opgaver på tegnebordene og stærke samarbejder i Danmark og Grønland betyder, at arkitekt Anne Katrine Arrildt nu tilfører nye kræfter til tegnestuen.

Partnerkredsen i E+N Arkitektur styrkes fra september 2022 med arkitekt Anne Katrine Arrildt.

Tro mod tegnestuens ånd og virke vil Anne Katrine Arrildt bidrage til, at E+N Arkitektur fortsat skaber ærlig, tidløs og empatisk arkitektur, gennem udnyttelsen af tegnestuens unikke sammensætning af tværfaglige kompetencer.

”Vi skal sørge for altid at være i proces og have en dynamisk tilgang til faget, men samtidig vide, hvad det er i vores historie, som karakteriserer os, så vi ved, hvad vi skal holde fast i undervejs. Det at vi på tegnestuen sidder så mange specialister, som spænder bredt i faget, er netop vores force.”, siger Anne Katrine Arrildt.

"Vi arbejder løbende på at udnytte det potentiale, der ligger i at samarbejde på tværs af tegnestuens specialiserede fagligheder (...) Det er særligt nødvendigt i en tid og i et marked, hvor arkitekturen ensrettes mere og mere." Anne Katrine Arrildt, E+N Arkitektur

Anne Katrine slutter sig til en partnerkreds, der udover hende består af direktør Jesper Back og partnerne Lise Breum Knakkergaard, Torben Kjær og Jostein Burmann. Ejerkredsen består desuden af Finn Larsen, som fortsætter sit virke på tegnestuen som Senior Arkitekt og Thomas Degn Friis, der fortsætter som arbejdende bestyrelsesmedlem med fokus på strategi og forretningsudvikling.

Læs mere om E+N Arkitektur