ERIK arkitekter søger flere arkitekter

Opdateret 15.05.19

Det vælter ind med spændende projekter, og vi har svært ved at følge med. Vi leder derfor efter arkitekter, som har lyst til at løse de arkitektoniske udfordringer på vores projekter og være med til at sikre gode rammer for de mennesker, som vi bygger til.

Vi tilbyder dig mulighed for at komme med på et hold som er under opbygning, og være en del af en uhøjtidelig og dynamisk organisation, som spiller sammen. Det gælder både internt og eksternt, hvor vi har fokus på dialog og gensidig forståelse og respekt for hinanden. Vi har oplevet en kraftig vækst, under vores nye navn ”ERIK”, og vi fortsætter udviklingen af vores arkitektur og vores arbejdsprocesser. Som arkitekt i ERIK, har du derfor mulighed for at påvirke både de projekter, du arbejder på og den måde, vi frembringer værdiskabende arkitekturen og rådgivning på.

Vi arbejder strategisk og struktureret med løsning af vores sager og inddrager relevante kollegaer i sparring og opgaveløsning, så vi løser opgaverne til kundernes og de kommende brugeres tilfredshed, indenfor de rammer projektet har. Vi har en uformel omgangstone og mottoet ”det bedste argument vinder,” så der er rig mulighed for at være med til at bestemme.

Jobindholdet:

Vi leder efter: relative nyuddannede arkitekter (0 -3 års erfaring) som har en kreativt nerve, der kan omsættes til noget bygbart. Vi leder derfor ikke efter ”konkurrencearkitekter”, men arkitekter som vil arbejde med hele fagets mange facetter. Du skal derfor kunne indrette en bolig, forstå en lokalplan, skrive et myndighedsandragende, skitsere en detalje, vælge materialer ud fra en økonomisk betragtning, forstå bindingerne i et fredet byggeri, organisere et erhvervsbyggeri, tegne en facade og beskrive det, du har tegnet i ord, som alle kan forstå. Vi forventer ikke, at du kan det hele, men du har et engagement og en lyst til at blive bedre og lære det, du ikke mestrer.     

Vi tilbyder flere projektansættelser, for at give nye arkitekter en chance for at vise deres evner i et professionelt miljø, med mulighed for at forfine deres kompetencer. 

Du deltager i projekter, hvor der er en bygherren og/eller brugere, så dine valg får altid betydning. Du bliver en del af projekteringen, og arbejder under de samme deadlines som alle os andre. Du inddrager kollegaer i løsninger og faglige drøftelser, så vi leverer et godt byggeri til vores kunder. Under projekteringen vil det meste af din arbejdsdag være på vores kontor på Flæsketorvet, i hjertet af København.

  • Arbejdstid: 37 timer/uge
  • Arbejdssted: Kødbyen, København
  • Løn: Efter overenskomst og kvalifikationer
  • Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Personlige kvalifikationer og egenskaber:

Vi lægger vægt på, at du er samarbejdsorienteret og har lyst til at deltage i og bidrage i vores faglige udvikling og dialog, både på projekterne og i sparringen med kollegaerne. Vi forestiller os, at du har en uddannelsesmæssig baggrund som arkitekt. Vi har brug for, at du har erfaring med at samarbejde i et team Det er herudover et must, at du kender Revit som projekteringsværktøj.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jonas Petersen på telefon: 2189 1396.

Ansøgning uploades via vores hjemmeside her.

Ansøgningsfrist: 13.06.2019