Et renoveret enfamiliehus bør blive vores hedeste boligdrøm
Der skal skubbes til vanetænkningen både hos håndværkere, ejendomsmæglere, bankrådgivere og kommuner, hvis flere boligkøbere skal renovere deres huse i fremtiden frem for at rive dem ned og bygge nyt. Det viser ny analyse, der offentliggøres den 29.02. Arkitekterne har en vigtig rolle i omstillingen, mener Danske Arkitektvirksomheder.
Der kan spares betragteligt CO2 ved at renovere et enfamiliehus frem for at rive det ned. Hertil kommer, at bevaring af bygninger sparer på klodens knappe ressourcer og bidrager til en cirkulær økonomi. Der rives årligt 500.000 m² bygningsareal ned. Enfamiliehuset udgør over en tredjedel af disse med 150.000 m², og da nedrivningerne sker for at give plads til efterfølgende nybyggeri af enfamiliehuse, er der et betragteligt potentiale at arbejde med.
Hvis flere boligejere skal vælge at bevare og renovere, er der brug for både lovgivning og brede kampagner, så både boligejere og de aktører, de er påvirket af, kommer til at se renovering som attraktivt og positivt sammenlignet med nedrivning og nybyg. Det er blandt konklusionerne i projektet IGENBO – riv ned og byg nyt eller af enfamiliehuset. Projektet er finansieret af Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit. Teknologisk Institut, BUILD/Aalborg Universitet og Responsible Assets har stået for indholdet.
Opgør med vanetænkning
Der er behov for et opgør med vanetænkningen, da ingen af de aktører, der omgiver boligkøberen, i dag har særlige fokus på eller tilbud til boligkøberen, der kan hjælpe denne til at vælge renovering frem for nedrivning og nybyg. Derimod præsenteres boligkøbere i stor stil for nybyggede huse gennem markedsføring fra de store typehusselskaber.
”Typehusproducenternes dominans på boligmarkedet betyder meget. De markedsføres i alle medier, og en virksomhed som Huscompaniet er kendt af de fleste. Disse virksomheder direkte modarbejder renovering, som det ser ud i dag. Samtidig er der en generel tendens i den brede offentlighed til at tale 60’er og 70’er parcelhusene ned. Billeder af de gamle parcelhuse omtales ofte som gule og grimme. Tillægsordene negative” siger Line Stougaard, der som selvstændig arkitekt MAA, er dybt involveret i renoveringsdagsordenen.
"De fleste af os tænker, at nyt er let, overskueligt, energieffektivt, vedligeholdelsesfrit, fordi markedsføring påvirker os, også selvom det ikke er sandt." Line Stougaard, indehaver af ARK OIE
”De fleste af os tænker, at nyt er let, overskueligt, energieffektivt, vedligeholdelsesfrit, fordi markedsføring påvirker os, også selvom det ikke er sandt. En masse plusord som renovering skal kæmpe med og mod” forklarer Line, der har hjulpet mange familier med at få en kvalitetsbolig gennem nænsom renovering.
Også hos stadsarkitekten i Rødovre Kommune opleves det at nyt byggeri let vinder over det renoverede:
”I dag har mange en forestilling om, at renovering er besværligt. Nyt er fint. Nøglefærdige løsninger. Folk orker ikke at sætte sig ind i energi-renovering af deres hus. De vil have noget rent og ordentligt. Sikkerhed og en tryg proces. Og det er ikke kun boligkøberne, der skal gøres trygge ved renovering. Det skal bankerne også” siger Solveig Bergmann Nielsen, stadsarkitekt i Rødovre Kommune.
Hvis flere enfamiliehuse skal bevares, skal der et paradigmeskifte til. Gammelt skal kunne udkonkurrere nyt som billede på en attraktiv bolig. I dag rives der 1.100 huse ned om året, hvor mange erstattes af et nyt hus. Og tendensen ser ud til at være stigende, viser projekt IGENBOs analyse.
Der mangler lovgivning og kommunalt fokus
Det, at forlænge ressourcers levetid, er ikke fremtrædende i den danske lovgivning. Endnu. Selv med de nye LCA-krav i bygningsreglementet regnes nedrivningen ikke med, når et hus rives ned og et nyt opføres på grunden. Renovering og derigennem begrænsning af CO2 aftryk og ressourceforbrug er stort set fraværende.
Heller ikke i kommunerne er renoveringsdagsordenen på den politiske dagsorden:
”Min oplevelse er, at samtalen om renovering af hensyn til CO2 og ressourcer er ikke-eksisterende i kommunerne. F.eks. i forbindelse med at kommunens bevaringsværdige ejendomme dokumenteres i en SAVE-registrering” siger renoveringsarkitekt MAA Grethe Pontoppidan, der har arbejdet med bevaring i flere kommuner.
I IGENBOs konklusioner fremhæves derfor:
- - at lovgivningen bør strammes gennem afgifter på nybyggeri, kulturfremmende initiativer som ”bevar eller forklar-principper” eller ved at lade nedrivning indgå i LCA for nybyggeri,
- - at kommuner i højere grad bør sætte fokus på bevaring af enfamiliehuset i lokalplaner og SAVE-registreringer, som omfatter hele kvarterer. Og etablere samtaler med boligejere inden de søger en nedrivningstilladelse.
Grethe Pontoppidan vurderer, at kommunerne besidder en oplagt position til at skabe den forandring, der er nødvendig:
”Forudsætningen for et kursskifte er, at politikerne engageres og kan se, at det er en sag for dem at arbejde for bevaring. Samspillet mellem kommune og marked kan blive afgørende, hvis kommunen virkelig ønsker at sætte renovering i førersædet. En kommune har mandat til at kunne sætte sig for bordenden og invitere håndværkere, ejendomsmæglere, byggesagkyndige, banker til møde om at bevare.”
Brede mainstream kampagner skal få flere til at ønske renovering
Pisk er ikke tilstrækkeligt. Det skal også gøres attraktivt for boligkøbere at bo i renoverede enfamiliehuse.
”Hvis renovering af 60’er- og 70’er-parcelhusene bliver det, der portrætteres i tv-udsendelser og boligmagasiner, det, der vises frem, så gør ejendomsmæglerne det samme” siger Jesper Loiborg, medlem af Forenet Kredits Klimaudvalg, som har siddet i IGENBO-projektets følgegruppe.
"Bygninger fra tidligere tider rummer både kulturelle og konstruktionsmæssige kvaliteter. Renoveringsopgaven handler om at både fremelske det unikke og det særegne ved det eksisterende og på samme tid fremtidssikre bygningen.” Kirstine Brøgger Jensen, Danske Arkitektvirksomheder
Håndværkerne får også større interesse i at renovere enfamiliehuse, hvis husene fagligt fremstår, som værende af høj faglig værdi. Partner Martin Olsen i en sjællandsk tømrervirksomhed, Mester Madsen udtrykker ønsket om at arbejde med byggeri af høj faglig kvalitet:
”Hvis parcelhuset skal blive en renoveringscase for håndværkervirksomheder, skal husenes kvaliteter tales op.”
Ikke mindst arkitekterne har en opgave her. Det er arkitekter, der kan vise vejen fra et nedslidt hus til et renoveret. Og vise hvordan 60’ernes og 70’ernes mange parcelhuse, kan blive attraktive moderne boliger.
Kirstine Brøgger fra Danske Arkitektvirksomheder beskriver opgaven således:
”Der findes uendeligt mange potentialer i vores eksisterende bygningsmasse. Bevaring og transformation handler derfor ikke udelukkende om at CO2-reduktion og ressourceforbrug. Bygninger fra tidligere tider rummer både kulturelle og konstruktionsmæssige kvaliteter. Renoveringsopgaven handler om at både fremelske det unikke og det særegne ved det eksisterende og på samme tid fremtidssikre bygningen.”
Når IGENBOs resultater publiceres den 29. februar, vil de forskellige aktørers rolle i en omstilling blive diskuteret.
Publikationen vil efterfølgende kunne downloades fra Forenet Kredit og Teknologisk Instituts hjemmesider.