Finanslovsforslag prioriterer velfærd – men har begrænset fokus på globale udfordringer

Finansminister Kristian Jensen har fremlagt årets forslag til Finanslov for 2019: Finansloven rummer en klar prioritering af den borgernære velfærd i form af flere penge til ældre, udsatte grupper, børn og sundhed – men også kystsikring og landsbyerne får en lille del af budgettet.

Der er afsat 1 milliard kroner til klimadagsordenen de næste fire år, dvs. 250 mio. kroner om året på Finansloven 2019, hvoraf 100 mio. kroner er reserveret til transportområdet. Det er derfor ikke mange penge, der er tilbage til at løse byggeriets klimaudfordringer. Byggeriet står som bekendt for 40 % af energiforbruget i Danmark og 35 % af CO2 udledningen – og vi krydser derfor fingre for, at efterårets klimapakke får tilført flere midler og målrettet inddrager byggeriet til at løse klimaudfordringerne.

Seniorfællesskaber er fremtiden
Det er den borgernære velfærd, der er det gennemgående tema i Finanslovsforslaget 2019. På ældreområdet er det særligt de 400 mio. kroner, der er afsat til at formindske ensomheden blandt ændre, der er interessant set med Danske Arkitektvirksomheders øjne. Vi ved fra flere undersøgelser, at 104.000 ældre føler sig ensomme, men også at flytning til seniorboliger og dermed fællesskaber, for 91 % vedkommende, betyder øget livskvalitet.

Der er i dag i underkanten af 7.000 seniorboliger, og vi ved, at 80.000 kommende eller nuværende seniorer gerne vil flytte i seniorfællesskab. Så det er oplagt at lære af de gode cases og arbejde med udvikling af nye boligformer i hele landet. Bl.a. har PensionDanmark, Realdania og arkitektvirksomheden Vandkunsten lavet såkaldte +50 boliger i Køge, hvor flere forskellige boformer er blevet samlet og et større antal kvadratmeter i det DGNB-certificerede hus prioriteres til fællesarealer.

Byg og indret de psykiatriske hospitaler klogt
På sundhedsområdet vil Regeringen komme med et særskilt udspil til Sundhedsreform. Samtidig står det klart, at der prioriteres flere penge til psykiatrien, herunder til reduktion af fiksering og anvendelsen af beroligende medicin. Vi gør i den forbindelse Regeringen og Finanslovsparterne opmærksom på, at Danske Arkitektvirksomheder har stærk evidensbaseret data på netop dette område.

Eksempelvis har arkitektvirksomheden der har tegnet det nye Psykiatrisk hospital i Esbjerg i samspil med sundhedspersonalet kunnet reducere fikseringer med 69 % og nedbragt anvendelsen af beroligende medicin med 61 %.

For få penge til klimaindsats 
Der øremærkes ikke midler til eksempelvis grønne indsatser som energieffektivitet, nedbringelse af ressourceforbruget i byggeriet o.l. For os i Danske Arkitektvirksomheder betyder det, at vi vil være endnu mere interesserede i indholdet af den klimaplan, som formentlig lanceres i løbet af efteråret og ligeledes finansieres af Finansloven.

Kystsikring og landsbypulje
Til gengæld er der blevet afsat en mindre pulje til at sikre den jyske vestkyst fra 2020. I de nuværende fire fællesaftaler med syv kommuner, der udløber i år, er der afsat knap 97 mio. kroner årligt på finansloven. Det beløb vil man lade stige til knap 185 mio. kroner årligt fra 2020 til 2024. Her opfordrer vi naturligvis til at sørge for, at anlæggene ikke bliver udelukkende tekniske – men at de tilfører en merværdi og giver noget tilbage til byen og landskabet, som man fx har set i Lemvig med deres højvandsmur Le Mur.

Herudover vil Regeringen over de næste fire år afsætte 333 mio. kroner til en landsbypulje, som bl.a. skal bruges til nedrivning af gamle, faldefærdige huse. ”Blandt andet” – noterer vi os – det kan betyde, at der også kan bruges midler på at styrke landsbymiljøet og omdanne og renovere bevaringsværdige bygninger til glæde for fællesskabet i de mindre landsbysamfund.

Alt i alt en Finanslov der satser på det sikre, den borgernære velfærd, men som med arkitektbranchens øjne godt kunne være mere ambitiøs på klima- og energiområdet ved at bruge byggeriet som et aktiv i at nå FN´s verdensmål.