Logo OK 2023

Fuld fart på overenskomstforhandlinger på arkitektområdet

Dato 21.02.23 |
Af:
Karen Sejr

Foto: Dansk Industri

Arbejdsgiverne og lønmodtagere fra henholdsvis Dansk Industri og CO-industri er nået til enighed om en ny toårig overenskomstfornyelse på industriens område. Forliget betyder samtidig, at der sættes ekstra fart på forhandlingerne for arkitektområdets overenskomster, der skal være forhandlet på plads senest onsdag den 1. marts 2023. 

Der er opnået enighed omkring det såkaldte gennembrudsforlig for det private arbejdsmarked mellem Dansk Industri og CO-industri. Gennembrudsforliget betyder, at forhandlinger på de øvrige områder – herunder arkitektområdet – intensiveres i indeværende uge (uge 8).

Der bliver derfor travlt ved forhandlingsbordene den kommende tid.

Håbet er, at nå til enighed senest tirsdag den 28. februar 2023.

Husk, at du altid kan holde jer opdateret om forløbet af overenskomstforhandlingen og finde de seneste forhandlingsresultater på di.dk/ok. Nyheder om forhandlingerne sendes også ud via nyhedsbrevet Personale Update, som du kan tilmelde dig på di.dk/nyhedsbreve.

Dansk Industri forhandler 

Det er Dansk Industri der forhandler arkitektområde overenskomster, stærkt støttet af den DI-udpegede forhandlergruppe der repræsenterer danske arkitektvirksomheder.

Gruppen består af: 

Kolja Nielsen, CEBRA Architecture, Frants Nielsen, Dorte Mandrup, Trine Troelsen, Lundgaard & Tranberg og Thomas Kveiborg, Arkitema.

Det er DI hovedbestyrelse der kan godkende eller afslå et overenskomstforlig, som også skal godkendes af Dansk Arbejdsgiverforening. 

Forhandlergruppen bakkes herudover op af en baggrundsgruppe, der består af: Mads Tenney Jordan, LYTT, Camilla Vogn Kjær, BIG – Bjarke Ingels Group, Gitte Myrup Andersen, AART architects, Kristian Hollmann, Gehl Architects, Christina Gereon Riddersholm, C.F. Møller, Anne Kyst Hansen, Holscher Nordberg Architects, Sigurd Jakobsen, ATRA Arkitekter og Jacob Kurek, Henning Larsen.