GHB Landskabsarkitekter tager usynlighedskappen på for at synliggøre stedet

Landskabsarkitekterne hos GHB har ikke noget imod ikke at blive set, når et projekt er afsluttet. Det betyder nemlig, at deres design blander sig så godt med det eksisterende, at man skulle tro, at det altid har været der. Den strategi er én af forklaringer på, at tegnestuen er vokset stødt siden begyndelsen.

GHB Landskab har oplevet en stødt stigende kurve: En bredere vifte af opgaver og flere medarbejdere siden virksomheden blev dannet i sin nuværende form i 2001. Dengang i 2001 var der syv ansatte, og nu er medarbejderstaben vokset til 25.

”Det har ikke været et mål at vokse. Målet er altid dygtiggørelse, og det kræver en vis bredde i vores medarbejderstab, så vi har mange forskellige kompetencer i huset at trække på. Det gør også, at vi kan løse flere alsidige opgaver, ” siger Jacob Fischer, der er kreativ direktør og medejer af GHB Landskabsarkitekter.

Et generelt større fokus på byrum og landskaber og flere opgaver til tegnestuen har medvirket til dens vokseværk, supplerer administrerende direktør i GHB Torben Møbjerg, der sammen med de to kreative direktører Jacob Fischer og Morten Weeke Borup overtog tegnestuen i 2001.

Landskabet kan godt stå alene

Ligesom med størrelsen har de projekter virksomheden arbejder med også ændret karakter. Virksomhedens store fysiske arkiv, der tæller projekter og skitser fra dengang tegnestuen hed Ginman Harboe Borup og flere generationsskift tilbage til 1950´erne vidner om et skift i virksomhedens opgaver.

I 1960’erne var det overvejende boligbyggeri, mens det op igennem 70’erne og 80’erne var domiciler, der fyldte på tegnebrættet. I dag er projekterne mere blandede, men indeholder blandt andet en overvægt af skolebyggeri i kraft af virksomhedens deltagelse i det strategiske samarbejde TRUST samt byrum.

Men der dukker også flere nye projekter frem. Projekter, hvor landskabsopgaven står alene uden opførelse af dertil hørende bygning. Det var for eksempel tilfældet med Marielyst Torv.

Her har GHB Landskabsarkitekter været totalrådgiver på et projekt, der bl.a. vandt Gulborgsunds Kommunes Arkitekturpris i 2015. Målet med projektet var at skabe en by, der samlede borgere, turister og erhvervsdrivende. Et 4.000 kvm stort egetræsgulv blev sammen med blandt andet et udkigstårn, nogle af de træk, der igen skulle karakterisere Marielyst som en badeby med masser af liv.

”Projektet er et eksempel på, hvordan vi med udgangspunkt i stedet og dets historie har skabt en by, hvor der før knap nok var et sted pga. manglende identitet og værdifortælling. Egetræsgulvet er det samlende element, som skaber sammenhængskraft mellem torveplads, strand og mødested, ” siger Jacob Fischer.

Projektet er også et eksempel på tegnestuens holdning til deres visuelle udtryk.

”Vi har ikke noget imod, at man ikke kan se, at vi har været der. Vores løsninger skal virke forankrede i stedet, og det betyder for os, at fx egetræsgulvet skal falde så godt i tråd med stedets historie og landskab, at det i princippet kunne være bygget for 100 år siden, ” siger Torben Møbjerg.

Landskabsarkitektur kan løse samfundsudfordringer

En samfundsudfordring, der kun er blevet manifesteret med årene, er behovet for terrorsikring. Måske ikke en umiddelbar opgave for landskabsarkitekter og så alligevel.

Siden 2013 har GHB Landskabsarkitekter arbejdet med områdesikring af Christiansborgs Slotsplads. Et projekt, der i høj grad er udsprunget som en konsekvens af begivenheder i samfundet. Men ikke desto mindre skal det stadigvæk løses i tråd med tegnestuens andre projekter.

”Kunsten ved områdesikring er den samme, som ved andre projekter, men er måske mere udtalt her. Resultatet skal ikke udstråle terrorsikring, men virke som en helt naturlig del af Slotspladsen, ” siger Jacob Fischer.

Slotspladsen skal omkranses af granitkugler lavet af det samme materiale som facaden på Christiansborg. Kugleformen går igen på slotstårnets spids og rækken af kugler brydes tre steder af stålpullerter, så officielle køretøjer stadigvæk kan lukkes ind på pladsen.

”Det handler fortsat om at tage afsæt i stedet. Det er en ny slags opgave, som jeg tror, vi kan forvente flere af i fremtiden. Ligesom med klimatilpasningsopgaver skaber det tekniske og designmæssige udfordringer, men er også spændende, fordi vi kan være med til at løse et samfundsproblem, og forme nødvendighed til nye muligheder for byen og dens mennesker, ” siger Torben Møbjerg.