Gør rådgivning med grøn effekt til del af finanslovsaftale

Forhandlingerne om finansloven for 2025 nærmer sig en afgørelse. Politikerne vil hjælpe boligejerne og sikre en grøn samfundsgevinst, hvis de indfører et fradrag for byggerådgivning.

På Christiansborg er forhandlingerne om finansloven for 2025 på vej ind i slutspillet.

Allerede i sommer lagde regeringen op til, at håndværkerfradraget skal genindføres, og da der er tale om et profileret forslag, skal det nok komme igennem, for i sidste ende råder SVM-regeringen jo over sit eget flertal i folketingssalen.

Sammen med Arkitektforeningen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og Konstruktørforeningen har Danske Arkitektvirksomheder imidlertid arbejdet på at få indført en vigtig forbedring af ordningen. Og vel at mærke en forbedring, som på samme tid vil være en fordel for den enkelte boligejer og udløse den væsentlige samfundsgevinst, at den vil bane vej for gennemtænkte renoveringer og vigtige energiforbedringer.

SMV-regeringen lægger selv op til årligt at afsætte 300 millioner kroner, i årene 2025 til 2028, for at få genstartet ”håndværkerfradraget”. Ifølge regeringen vil en genindførsel af fradraget give en håndsrækning til alle de danskere, der gerne vil energirenovere eller klimasikre deres hjem.

Dette overordnede mål kan Danske Arkitektvirksomhed bestemt godt skrive under på.

"Åbner politikerne for, at håndværkerfradraget også kan omfatte byggerådgivning, vil både den enkelte boligejer og hele samfundet kunne høste en række fordele". Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder

Men sammen med Arkitektforeningen, FRI og Konstruktørforeningen peger vi på, at det i praksis vil være begrænset hvor meget ekstra ny energirenovering, der kommer ud af at indføre et fradrag i den form, som regeringen lægger op til. Erfaringen viser, at fradraget vil være en hjælp til boligejere, som allerede har planlagt at energirenovere, mens der kun banes vej for få nye energirenoveringsprojekter.

Åbner politikerne for, at håndværkerfradraget også kan omfatte byggerådgivning, vil både den enkelte boligejer og hele samfundet kunne høste en række fordele. Dette budskab har vi kommunikeret til politikerne, ligesom vi har lagt vores argumenter og dokumentation åbent frem for offentligheden.

Vores grundlæggende pointe er, at indførelsen af et fradrag for byggerådgivning vil give den enkelte boligejer et bedre og mere kvalificeret beslutningsgrundlag til at få lavet fornuftige og rentable energiforbedringer, som ellers ikke ville være lavet.

Boligejeren vil også få bedre mulighed for at lægge en renoveringsplan for boligen, så han eller hun f.eks. kan tage bestik af stigende energikrav og nye krav som følge af bygningsdirektivet.

Samlet set vil den form for rådgivning føre til langt mere energirenovering, hvilket vil udløse en samfundsmæssig gevinst. Tænk blot på det potentiale, der kan forløses, hvis der kommer bedre energiløsninger i de mange parcelhuse fra 1960'erne og 1970'erne, der udgør knapt en tredjedel af den samlede bygningsmasse.

"Tænk blot på det potentiale, der kan forløses, hvis der kommer bedre energiløsninger i de mange parcelhuse fra 1960'erne og 1970'erne". Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder

At den form for rådgivning har en markant effekt, er i flere omgange dokumenteret.

Det rådgivende ingeniørfirma Niras har for Energistyrelsen evalueret den såkaldte "BedreBolig"-ordning, hvor man som boligejer kan få rådgivning om energirenovering. Evalueringen viser blandt andet, at rådgivning fører til mere omfattende og gennemtænkte renoveringer, der effektiviserer energianvendelsen og inkluderer forbedringer som for eksempel isolering og installation af varmepumper og solcelleanlæg.

Rådgivningen hjælper husejere med at opdage flere muligheder for energiforbedringer, hvilket resulterer i mere ambitiøse renoveringsprojekter. Endelig fremmer rådgivningen flere bæredygtige renoveringer, hvilket gavner miljøet og samfundet som helhed.

I Sønderborg har projektet ZeroBolig på samme vis dokumenteret, at energirådgivning åbner for en både klogere og mere omfattende energirenovering. ZeroBolig blev gennemført i 2010 til 2013, hvor der i alt blev rejst 7,7 millioner kroner til at aflønne energirådgivere, der besøgte kommunens boligejere og tilbød uvildig, gratis energirådgivning.

Denne investering resulterede i 100 millioner kroner i ekstra håndværkeromsætning, som blev brugt til at energirenovere lidt mere end 600 boliger for boligejernes egne penge. Det har betydet en årlig energibesparelse på 4,9 gigawatt i timen, og stigende aktivitet i byggebranchen svarende til mellem 80 og 100 fuldtidsstillinger. Rådgivningen har kort sagt skabt en meraktivitet indenfor energirenovering, som er mere end 12 gange udgiften til rådgivningen i sig selv.

ZeroBolig-konceptet med rådgivning blev i øvrigt i 2012 kåret som europæisk rollemodel for energi-vejledning af private husstande.

Med andre ord vil SVM-regeringens håndværkerfradrag få en markant større og grønnere effekt, hvis byggerådgivning også bliver en ydelse, som boligejere kan få fradrag for.