”Hvis en bygning ikke giver mere, end den tager, skal den ikke bygges”

Mens Kulturministeriet har igangsat arbejdet med at udforme en ny, national arkitekturpolitik, har vi kigget nærmere på to kommunale af slagsens. Dem burde der være 98 af, mener stadsarkitekt i Frederiksberg Kommune, Claus Sivager, der kalder det en skandale, at det ikke er tilfældet. For kommunerne er ifølge ham den absolut vigtigste spiller, når det handler om at sikre kvalitet i arkitekturen. 

Har du taget hensyn til din nabo i dit byggeprojekt? Bygger du bæredygtigt? Og patinerer dit byggeri på en måde, så det også er flot om 20 år?

Det er bare nogle af de spørgsmål, du skal kunne svare på, hvis du vil gøre dig forhåbninger om at opføre et byggeri inden for kommunegrænsen på Frederiksberg. Og det er uanset, om det er kommunen selv, der bygger, en privat developer eller hr. og fru Jensen, der skal lave en mindre tilbygning. 

”I Frederiksberg Kommune laver vi verdens mest detaljerede lokalplaner. Det betyder – lidt karikeret sagt – at du ikke lov til at opføre et byggeprojekt, før vi kender både farve, bredde og materiale på dine sprosser. Men det er absolut nødvendigt for at sikre en høj kvalitet. Vores arkitekturpolitik siger kort og godt, at hvis en bygning ikke giver mere, end den tager, skal den ikke bygges. Og det er arkitektens rolle at definere, hvad en bygning giver. For eksempel at den patinerer smukt over årene. Det skal de, der vil bygge her i kommunen, kunne levere på, og det er min fornemmeste opgave at sikre, at det sker,” siger Claus Sivager, der har titel af Stadsarkitekt i Frederiksberg Kommune. 

Han et af 12 medlemmer i kulturministeriets ekspertgruppe, som skal pege landets kulturminister i retningen af en ny, national arkitekturpolitik. Og så er han pennefører på den arkitekturpolitik, der sætter rammerne for byggeprojekter i landets mindste kommune målt i areal.

Ifølge Claus Sivager er kommunale arkitekturpolitiker en mangelvare i Danmark – og det har konsekvenser for kvaliteten af det, der bygges: 

”Kommunerne er ubetinget den største og vigtigste spiller, når det kommer til arkitektur og kvalitet. Og det er ubetinget landets lokalpolitikere, der har den største indflydelse på, hvad der bygges. Derfor er det fuldstændig afgørende, at de får den rette rådgivning og de rette værktøjer og rammer – i form af en arkitekturpolitik – til at træffe gode beslutninger. Derfor er det en skandale, at mange kommuner ikke har en nedfældet politik for arkitektur, siger han og fortsætter:

”Og når det så går galt, fordi et byggeri blev godkendt, men ikke blev godt – så er det desværre ofte arkitekten, der får skylden. Og det er ikke fair. Det er nye tider, og arkitekterne sidder ikke for bordenden som i ”gamle dage”. De sidder ofte ikke en gang med ved bordet! Så afstem venligst forventninger og rollerne – tak! Det er de 98 borgmestre og deres kolleger i byrådet, som skal tage ansvaret på sig, når et byggeri ikke lykkes. Det er dem, der skal sætte en klar ramme for, hvad der må bygges i deres kommune. Det er deres opgave at kræve og håndhæve kvalitet – og gerne med rådgivning fra fagfolk.”

Hillerøds arkitekturråd sikrer et helhedsblik

Knap 40 kilometer fra Claus Sivagers kontor på Frederiksberg Rådhus, møder vi Peter Juhl. Ved siden af sit arbejde som landskabsarkitekt og stifter af OPLAND, sidder han som ét af tre medlemmer i Hillerød Kommunes arkitekturråd. 

I Hillerød Kommune er det politisk besluttet, at alle byggeopgaver, der kommer ind, skal forbi kommunens arkitekturråd, som udover landskabsarkitekten Peter Juhl består af to bygningsarkitekter. 

Ud fra en besigtigelse af grunden, dialog med bygherren og et kig på projektbeskrivelsen formulerer de tre medlemmer af arkitekturrådet en anbefaling, som følger sagen, når den når det politiske niveau. 

Rammen for de anbefalinger udgøres af Hillerød Kommunes arkitekturpolitik.

”Arkitekturpolitikken har en meget vigtig funktion på den måde, at den giver os nogle objektive kriterier at navigere inden for og hænge vores anbefalinger op på. Den er ret ambitiøs, og stiller nogle klare krav til kvalitet. Det handler blandt andet om, at skala og volumen på byggeprojektet skal passe til omgivelserne. At bygningen skal give noget tilbage til byen. At den skal være robust, langsigtet og bæredygtig i bred forstand. For god arkitektur vil vi også passe bedre på. Dermed bliver god arkitektur mere bæredygtigt i sig selv,” siger Peter Juhl.

Han er ikke i tvivl om værdien af sit arbejde og mærker stor, politisk lydhørhed og opbakning til arkitekturrådets arbejde og anbefalinger:

”Som lokalpolitiker, der ikke nødvendigvis har en faglig baggrund inden for byggeri og arkitektur, kan det – af gode grunde – være svært at gennemskue konsekvenserne ved at sige ja til et specifikt byggeprojekt. Det kan være svært at fornemme ud fra nogle tegninger og en projektbeskrivelse, hvordan en bygning rent faktisk vil tage sig ud, og hvad den vil betyde for området, inden den står helt færdig,” siger Peter Juhl og peger på et eksempel:

”Hvis en developer for eksempel ønsker at opføre boliger på en grund i Hillerød med en bebyggelsesprocent, der overstiger det tilladte i lokalplanen, kan det øge presset på de ydre ting så som grønne arealer, renovation, parkering og cykler. Det er man nødt til at tage stilling til og højde for, inden man godkender projektet. Ellers risikerer vi, at det ikke bliver et vellykket byggeri, fordi det ikke giver tilstrækkelig værdi til området og til dem, der bor der.”

Ifølge Peter Juhl har kommunens arkitekturråd det nødvendige sæt ekstra, faglige øjne, der kan vurdere et projekt med et 360 graders blik, fordi de tre medlemmer af rådet kommer med tre forskellige fagligheder inden for arkitektur. 

”Sagt på en anden måde, hjælper vi Hillerød Kommunen med ikke bare at sælge kommunale grunde til højstbydende, men til nogen, som har ambitioner om at lave arkitektur, der batter, og som giver mening og værdi til byen og til området – også mange år ud i fremtiden. Alle vil gerne udvikling. Men det må ikke blive for enhver pris. Det handler om at finde en balance, hvor vi får ting til at ske, så vi understøtter en udvikling. Men at vi gør det på en måde, så den udvikling er robust og bæredygtig. Og har en kvalitet, som passer til stedet, og som er langsigtet,” siger Peter Juhl. 

Ønske: Mere national fokus på landskaber 

Spørger man både stadsarkitekten og landskabsarkitekten, hvad de - med kommunale briller - ønsker sig af en ny, national arkitekturpolitik, falder svaret på det samme: Mere fokus på vores landskaber. 

”Det er så vigtigt i en tid med biodiversitetskrise, at vi bygger steder, hvor det ikke har store konsekvenser for naturen. Derfor kunne jeg godt ønske mig et større fokus på biodiversitet, bevaring af naturen og etablering af grønne områder i byerne. Fordi det har en kæmpe betydning for vores livskvalitet. Kort sagt: At landskabsarkitekturen får et større, nationalt fokus. Jeg tror og håber, at det vil give sig selv, fordi den dagsorden allerede fylder meget i dag. Men det kræver, at de rette fagligheder – landskabsarkitekterne – bliver sat mere i spil, hvis det for alvor skal lykkes,” siger Peter Juhl.

På Frederiksberg er stadsarkitekt Claus Sivager enig:

”Den nationale arkitekturpolitik skal have langt mere fokus på vores landskab. Det er så afgørende i en tid med klima- og biodiversitetskrise, med en natur i knæ. Det gør, at vi står med et kæmpe dilemma ift., hvordan vi bruger det åbne land på den mest bæredygtige måde. Derfor har jeg et stort ønske om, at en national arkitekturpolitik sætter langt mere fokus på, hvordan vi bedst bruger vores jord og vores landskab. Det kræver et helhedsperspektiv, og den disciplin er arkitekter altså verdensmestre i.”