Inspiration eller plagiat?

Inspiration er uundgåeligt, men plagiat er ulovligt, og indimellem kan det være svært at afgøre, hvor grænsen imellem de to går. Eller kan det? Vi har bedt en advokat om at forklare reglerne for ophavsret for arkitektoniske værker og fortælle, hvad konsekvenserne er, når reglerne bliver brudt. Her kan du også møde en arkitekt, hvis huse flere gange er dukket op i form af uforudsete dobbeltgængere. 

I foråret 2023 fik arkitekt Lars Bo Poulsen fra N+P Arkitektur en mail fra en kunde, han have tegnet et sommerhus til et par år forinden, og kunden var mildest talt fortørnet – og med god grund. Sommerhusejeren havde været ude at gå en tur i nabolaget og var på en af vejene stødt på et hus, som næsten 1:1 var en kopi af hans eget. Han havde vedhæftet billeder af huset i mailen, og ligheden var ikke til at tage fejl af. 

– Det viste sig, at hus nummer to var blevet bygget af et par, som tidligere havde været på besøg hos min kunde. De havde banket på og spurgt, om de måtte komme ind og kigge, og så havde han stolt vist dem rundt og fortalt om projektet, fortæller Lars Bo Poulsen.

Parret havde ikke været i besiddelse af tegningerne til huset, som de havde kopieret, men de havde kigget sig godt omkring og havde taget billeder af huset udefra. Lars Bo Poulsen forstår godt sin bygherres frustration. Som arkitekt har han selv været ude for, at hans huse er blevet kopieret – hele otte gange er det sket siden 2008. Så han har en vis erfaring med det og har været igennem flere områder af følelsesspektret i den forbindelse. Helt grundlæggende er den slags sager bare træls, fortæller han på godt nordjysk. 

– I det her tilfælde var jeg ikke ramt af de samme følelser som min kunde, men jeg forstår ham godt, for som bygherre har han og konen investeret penge, tid og engagement sammen med os som arkitekter og har sammen med os fået udviklet et hus, som de er glade for at bo i, og så fanden stå i det, at der er nogen, der bare kopierer det. Jeg kan virkelig godt sætte mig ind i, at det er superfrustrerende, siger Lars Bo Poulsen og tilføjer, at der er et paradoks ved denne type sager:

– Set med vores briller som arkitekter er det også en form for ros, men det er altså en meget mærkværdig form for ros, at der er nogen, der ønsker at kopiere vores tanker og ideer. Vi kan ikke rigtig bruge det til noget. 

Ophavsretten gælder også huse

Lars Bo Poulsens kopisag endte med et forlig, og hans tegnestue blev kompenseret økonomisk, men for arkitekten er det vigtige ikke at få penge ud af kopisagerne, men at få budskabet ud til dem, der overtræder reglerne, om at det ikke er i orden. De sager, han igennem tiden har været involveret i som krænket part, har haft en varierende grad af alvor, og hvor de mest alvorlige har involveret decideret kommerciel udnyttelse af hans arbejde, så bunder andre måske i uvidenhed, mener han. 

Som forbruger er man nok bekendt med, at der findes lovgivning om ophavsret for kunstværker så som romaner, malerier og musik, men hvordan er det lige med huse? Her gælder ophavsretten på helt samme måde, når der er tale om arkitekttegnede huse, som har særegne karakteristika og unikhed. Det forklarer Sait Ciftci, som er advokat hos Danske Arkitektvirksomheder. Han uddyber:

– Udgangspunktet for at et værk – litterært eller på anden måde kunstnerisk fremstillet – kan blive beskyttet af ophavsretten er, at det skal have værkshøjde. Det vil sige, at man selvstændigt skaber noget unikt, som ikke allerede er til stede på markedet. 

Værket skal være fremkommet på baggrund af ”egen skabende intellektuel indsats,” som det hedder i juridiske termer, og det kan lyde avanceret og forfinet, indrømmer advokaten, men slår fast, at loven ikke kun gælder for det ophøjede, men for alle værker, som besidder en vis originalitet, herunder også byggede værker. Er der originalitet til stede, så er værket beskyttet af Ophavsretsloven uden videre. Ophavsretsloven beskytter skaberens rettigheder til værket 

En vanskelig vurdering

Men hvad nu, hvis du er inspireret af en stil eller af et særligt arkitektonisk værk og drømmer om at lave noget i en lidt anderledes fortolkning – er det ikke i orden, spørger vi advokaten. Er du i tvivl, så vend tilbage til idéen om det unikke, råder han og illustrerer princippet med udgangspunkt i en brugsgenstand. 

– Arne Jacobsens AJ-lampe. Han designede en lampe, men det gav ham selvfølgelig ikke eneret til at producere ”en lampe”, for så ville der kun være én, der kunne producere lamper for evig og altid. Du kan ikke få ophavsret til en generel ting, en stilart eller en geometrisk form, men til det unikke værk. Hvis du skriver en roman, får du ikke rettighederne over romangenren eller stilarten, den er skrevet i, men over de ord, du skriver. Det samme gælder bygningsværker. Fordi du er den første, der designer et parcelhus, så har du ikke eneret til at bygge parcelhuse fremover. Huset skal have nogle særlige karakteristika, forklarer Sait Ciftci.

Inden for ophavsret, taler man om plagiat, når noget bliver kopieret, og for at vurdere, om der foreligger plagiat, bør man få en vurdering fra sagkyndige som f.eks. DesignNævnet eller i sidste instans fra domstolene. I mange tilfælde er det åbenlyst, når der er tale om plagiat, men i andre tilfælde kan vurderingen være overordentlig vanskelig, lyder det fra advokaten. 

– Det, sagkyndige gør, er at lave en lighedsbedømmelse, hvor man sidestiller de to værker og vurderer, om de rummer den samme æstetiske oplevelse på trods af eventuelle forskelle. Hvis man kigger på to forskellige værker og får en klar følelse af, at det er den samme æstetiske oplevelse, så vil man som udgangspunkt vurdere det som plagiat. 

En god idé x 20

Skulle man havne i en situation, hvor man som enten bygherre, arkitekt eller entreprenør er blevet lidt for kraftigt inspireret af en andens idé, så kan konsekvensen blive bødestraf og typisk også en erstatning til den krænkede arkitekt. Hvis der er tale om decideret forsætlig kommerciel udnyttelse, kan konsekvensen blive langt værre. 

– Altså hvis nogen tænker, at de lige vil bygge 20 sommerhuse, som er kopier af en arkitekts værk, så kan straffen faktisk blive bødestraf og/eller fængsel i op til halvandet år, siger Sait Ciftci.

Som en del af Ophavsretsloven er der også et andet element, som nogle gange bliver glemt, tilføjer han, og det er retten til at blive nævnt: 

– Når et værk bliver offentliggjort eller publiceret, herunder at det bliver vist og delt på sociale medier, så skal arkitekten bag værket nævnes, præcis ligesom fotografen skal nævnes, hvis man bruger en andens billeder. Dette er arkitektens ufravigelige ret

Derudover er eksisterende tegningsmateriale også beskyttet af ophavsretten. Det vil sige, at det er ulovligt at rykke på nogle streger på tegningsmaterialet og så bygge i den overbevisning, at man bygger ”noget andet”. Det vil stadig være en krænkelse af arkitektens ophavsret. Arkitekten har eneretten til at reproducere sit værk.

I den situation at nogen skulle finde på at bearbejde en arkitekts tegninger, vil det være meget svært at undskylde sig med, at ligheden imellem to huse er opstået ved et rent tilfælde, men derudover kan bevisbyrden i kopisager være svær i en tid, hvor udbredelsen af værker kan gå meget hurtigt via internettet. Det kan desuden være svært at konkretisere, hvad en æstetisk oplevelse af et bygget værk egentlig er for en størrelse. Er det udtrykket? Eller ligger oplevelsen i kombinationen af materialer? Omvendt findes der ifølge advokat Sait Ciftci også sager, hvor man selv uden faglig indsigt ikke kan være det mindste i tvivl. 

Der er en grænse

Inspiration er uundgåeligt, og selvfølgelig bliver alle mennesker inspireret af oplevelser med arkitektur, måske også inspireret på en måde, hvor inspirationen lagrer sig, så man måske ikke kan huske, hvor de gode idéer oprindeligt kommer fra. Arkitekter bliver også inspireret af hinanden, og det er langt hen ad vejen en god ting, mener arkitekt Lars Bo Poulsen, for ellers ville man jo slet ikke kunne bygge noget, og der ville ikke være nogen udvikling. 

– Vi arkitekter bliver inspireret af ting, vi ser både herhjemme og i udlandet, så vi kan jo godt hjælpe hinanden på den måde, men der er selvfølgelig en grænse, og den grænse går der, hvor det bliver en decideret kopi.

Han og kollegerne i N+P Arkitektur har desværre haft sager, hvor nogle har haft fat i deres tegninger, bygget efter dem og så lige ændret navnet på tegnestuen på papiret. I andre sager har der ikke været tale om en 100 procent kopi af hele huset, men om at en del af det som f.eks. en markant og karakteristisk facade er blevet kopieret. En facade, som man har kunnet se billeder af på tegnestuens hjemmeside og i magasiner. Og så var der selvfølgelig sagen, hvor nogle arkitekturinteresserede naboer bankede på hos hans bygherre og fik en inspirerende rundvisning.

– Det allermest tossede ved den sag er, at hvis nu de nu havde spurgt os, hvad vi skulle have for tegningerne og for, at de fik lov til at opføre det hus, så havde vi jo kunnet lave en aftale. Og så var de slet ikke kommet til at betale det, som de endte med at betale i forligspris.