”Intet står i vejen for, at vi allerede i dag kan bygge indenfor Parisaftalens mål”

Som partner i CEBRA og en af grundlæggerne til Reduction Roadmap, har Mikkel Schlesinger et stort håb for en ny national arkitekturpolitik: Klare klimamål, som skal dokumenteres og overholdes. For visioner batter ikke. Slet ikke.

Det startede som en voksende frustration. Dels over at være en del af en klimatung branche, som ikke flyttede sig trods masser af snak om bæredygtigt byggeri. Og dels over at møde ind på tegnestuen dag efter dag og tegne nye projekter til bygherrer – men stort set på samme måde som for 10 år siden.

”Jeg var frustreret over, at vi som branche ikke flyttede os mere, end vi gjorde. At vi blev ved at tale om bæredygtigt byggeri, men på en meget overordnet og fluffy måde. Når jeg kiggede på den måde, vi byggede på, var det ikke stort forskelligt fra for 10 år siden på trods af al den snak om bæredygtighed.”

Sådan lyder det fra Mikkel Schlesinger, der, som partner i arkitektvirksomheden CEBRA, tog diskussionen op på LinkedIn med et par kolleger fra EFFEKT.

”For snart 2 år siden sad jeg på LinkedIn og læste en masse ophidsede kommentarer om, at det var for dårligt, at der trods mange snakke om bæredygtigt byggeri var så lidt handling. Til sidst foreslog jeg Kasper Benjamin Reimer og Sinus Lynge fra EFFEKT at mødes til en kop kaffe, og vi blev enige om, at vi selv skulle begynde at måle på klimaaftrykket på alle de byggerier, vi var med til at tegne og opføre. Ud fra det skulle vi så sætte et mål for, hvordan vi kunne reducere aftrykket og dele resultaterne med hinanden, så vi forpligtede hinanden og var transparente ift. hvor vi var, og hvor vi skulle hen.”

Både CEBRA og EFFEKT gik i gang, men de to tegnestuer fandt hurtigt ud af, at de manglede noget at navigere efter. Et konkret mål.

”Det spørgsmål, vi savnede svar på, var: Hvis man skal bygge bæredygtigt, hvad vil det så helt konkret sige?" Mikkel Schlesinger, partner i CEBRA

”Det spørgsmål, vi savnede svar på, var: Hvis man skal bygge bæredygtigt, hvad vil det så helt konkret sige? Hvor meget CO2 må et byggeri udlede for, at man kan kalde det bæredygtigt? Det var der ikke nogen, der vidste, så det satte vi os for at finde ud af sammen,” forklarer Mikkel Schlesinger.

Stor opbakning til Reduction Roadmap

Det samarbejde blev startskuddet til Reduction Roadmap, som i dag også inkluderer et partnerskab med den rådgivende ingeniørvirksomhed Artelia og støtte fra Realdania og Villum Fonden.

Kort fortalt er Reduction Roadmap et forskningsbaseret værktøj, der med baggrund i klimavidenskaben opstiller konkrete, årlige CO₂-mål for nybyggeri i Danmark. Roadmappet viser, hvor byggebranchen står dag, hvor den skal hen, og med hvilken hastighed klimabelastningen fra nybyggeri skal nedbringes for at bygge indenfor Parisaftalens målsætning om en maksimal temperaturstigning på 1,5°C.

Siden lanceringen af Reduction Radmap har over 440 virksomheder, organisationer og bygherrer tilkendegivet deres støtte til initiativet om en skærpet grænseværdi for bygningers klimapåvirkning.

I mellemtiden er Folketinget med Social- og Boligministeriet i spidsen gået i gang med at forhandle de kommende klimakrav til nybyggeriet. Og sideløbende arbejder en ekspertgruppe under Kulturministeriet på en hvidbog med anbefalinger, der skal pege politikerne på Christiansborg i retningen af en ny, national arkitekturpolitik med bæredygtig arkitektur som ét af tre hovedtemaer.

Og netop politikerne er en af hovedmålgrupperne for Reduction Roadmap, forklarer Mikkel Schlesinger:

”Hvis vi kan få lovgivningen til at fortælle os, hvad vi skal gøre, så flytter vi os alle sammen på én gang. Derfor kæmper aktørerne bag Reduction Roadmap lige nu for, at klimakravene til branchen skærpes, mens forhandlingerne om det nye bygningsreglement, som kommer til at gælde fra 2025, bliver forhandlet politisk. Helt konkret kæmper vi for, at lovgivningen skal følge Parisaftalen, som vil betyde, at vi som branche skal halvere den grænse for udledning, der er i dag på 12 kg, så den kommer under 6 kg – mere præcist 5,8.”

Ifølge Mikkel Schlesinger, er der nemlig intet, der står i vejen for, at byggebranchen kan nå de 5,8 kg allerede i dag.

”Det er muligt med den gældende lovgivning. Noget er svært, når det kommer til krav om lyd og brandsikring. Men intet er uoverstigeligt. Og det siger en stor del af branchen også – at de er klar til at komme under de 6 kg. Men hvorfor gør vi det så ikke bare? Hvorfor vente på politikerne? Fordi, så længe det ikke er et krav – en standart, som alle skal opfylde – vil det altid være billigere ikke at gøre det. Og så sker der ikke noget. Branchen skal bevæge sig samlet. Ingen kan gøre det alene.”

"Men hvorfor gør vi det så ikke bare? Hvorfor vente på politikerne? Fordi, så længe det ikke er et krav – en standart, som alle skal opfylde – vil det altid være billigere ikke at gøre det." Mikkel Schlesinger, partner i CEBRA

Skal vi længere ned – ned mod de 0 kg – så er der ifølge Mikkel Schlesinger en helt række faktorer i Bygningsreglementet og i branchens strukturer, som gør det svært:

”Men det er vi også nødt til at se på. Og ifølge forskerne er det absolut nødvendigt, at vi gør det.”

En baseline og et (svært) mål

Og netop forskning er en hjørnesten i Reduction Roadmap. Da CEBRA og EFFEKT blev enige om at gå fra klimasnak til klimahandling, ringede de først til forsker Steffen Petersen fra Aarhus Universitet.

”Steffen havde siddet og regnet på det her i 20 år, og der var aldrig nogen, der havde spurgt ham om det før. Altså hvor meget CO2 et byggeri må udlede, for at man kan kalde det bæredygtigt. Så han tilbød at samle 4-5 af de bedste danske forskere på området og se, om de kunne give os en fælles retning på det.

I mellemtiden havde instituttet BUILD ved Aalborg Universitet udviklet en baseline – et klimamæssigt ’nu’ for dansk byggeri – ved at analysere 60 almindelige byggerier og deres CO2-udledning.

”Det gav os en baseline. Nu vidste vi, hvor vi var. Vi udleder i gennemsnit 9,5 kg CO2 pr m2 pr år. Og det er uanset, om det er et nybygget kontorbyggeri eller et boligbyggeri. Det var vores udgangspunkt. Men vi manglede en retning. Hvor skal vi så hen? Det svarede forskerne på et års tid senere: Jamen, I skal reducere med 96 procent ift. det byggeri, vi opfører i dag, for at komme inden for de planetære grænser. Det var ærligt talt lidt af en mavepuster, fordi vi havde forventet at tallet ville ligge omkring de 75 procent.”

Meldingen fra forskerne betyder, at med en gennemsnitlig udledning på nybyggeri på 9,5 kg CO2 i dag, skal tallet helt ned på 0,4 kg for at kunne kalde det bæredygtigt.

”Det i sig selv er ikke et roadmap. Det viser bare, hvor endemålet er. Og spørger man forskerne, siger de, at der skulle vi have været i går,” siger Mikkel Schlesinger og fortsætter:

”Derfor kombinerede vi målet med det budget, som Parisaftalen giver os: en maksimal temperaturstigning på 1,5 procent. Det angiver, hvor lang tid, vi har. For den temperaturstigning kan omsættes til tid. Hvis vi fortsætter med business as usual og udleder som hidtil, så har vi 2 år tilbage, før vi rammer 1,5 grader. Men hvis vi reducerer, kan vi købe os længere tid. Det er logikken i roadmappet.”

Nej til visioner og ja til klare mål

Ifølge Mikkel Schlesinger har Reduction Roadmap haft en utrolig stor gennemslagskraft, fordi det som redskab virkelig har manglet. Branchen var parat til det.

”Selv en række store, offentlige bygherrer så som Københavns Kommune støtter os og initiativet. De er klar til, at der stilles meget skærpede krav til klimaet. Det viser, at der allerede er en stor, voksende modenhed blandt kommunerne ift. det her område, som også er interessant ind i arbejdet med en ny, national arkitekturpolitik, hvor kommuner og andre offentlige bygherrer må formodes at være en kernemålgruppe,” siger Mikkel Schlesinger.

"Det, der efter min erfaring, virker bedst, er tydelige og målbare mål." Mikkel Schlesinger, partner i CEBRA

Han indrømmer, at den slags politikker er svære, fordi de har en tendens til at blive ukonkrete.

”Det, der efter min erfaring, virker bedst, er tydelige og målbare mål. Derfor håber jeg, at en ny, national arkitekturpolitik vil sætte nogle ambitiøse mål for os som branche, som vi skal kunne dokumentere, at vi overholder. Det gælder både for klima, natur og biodiversitet. At man som arkitektvirksomhed dokumenterer, hvad man gør og hvilket aftryk, man sætter. For hvis man bare omtaler klimamål som visioner, så sker der ikke noget. For tid og økonomi vil altid trække i den modsatte retning,” siger Mikkel Schlesinger og peger på endnu et vigtigt element i en kommende, national arkitekturpolitik:

”Tid. Både offentlige og private bygherrer opererer i højere og højere grad med en meget kort tidshorisont for deres investeringer frem for at se på, hvad der skaber mest værdi for en by og mest livskvalitet for indbyggerne på den lange bane. Det betyder, at god arkitektur nedprioriteres til fordel for en højere salgsværdi af en byggeret nu og her. Det er enormt kortsigtet,” siger Mikkel Schlesinger og fortsætter:

”Det kan godt være, at det gør godt i kommunekassen her og nu, men på den lange bane sænker det livskvaliteten for dem, der bor der. Derfor kunne det være helt fantastisk, hvis en ny, national arkitekturpolitik kunne være med til at ændre det ved at sige til kommunerne: Det, I skal fokusere på, når I sælger grunde eller selv bygger, er at forskønne byen og gøre den bedre at leve i – både nu og om mange år. Jeg ved ikke, om man kan skrive sådan noget ind i en arkitekturpolitik. Men man burde ikke investere i arkitektur, som ikke giver stor værdi i hele investeringsperioden.”