”Jeg ønsker ikke at være den gamle hanelefant i hjørnet”
Når stifter af Christensen & Co Arkitekter, Michael Christensen, overdrager sin andel af virksomheden til den resterende partnergruppe, overdrager han den HELT. Sådan har han altid ønsket det – at træde ned fra piedestalen i ordentlig tid og give stafetten videre på en god måde. ”Jeg har brug for, at den gruppe, der skal køre tegnestuen videre, har fuld selvstændighed uden, at jeg står som den gamle hanelefant og pruster i hjørnet.”
Han har set det før. Stolte tegnestue-stiftere, der ikke kunne finde ud af at give stafetten videre i tide. Og han har med egne øjne konstateret, hvad det kan gøre ved en arkitektvirksomhed, når det gamle spøgelse i hjørnet bliver ved med at titte frem og sige bøh. Og netop den erfaring har dannet grundlag for generationsskiftet i arkitektvirksomheden Christensen & Co Arkitekter, som Michael Christensen stiftede i 2006.
”Jeg har selv oplevet en chef, som ikke kunne gå i tide. Som ikke kunne finde ud af overdrage sin forretning til næste generation på en god måde. Levere stafetten videre, træde ned fra den piedestal og give plads til andre. Sådan ville jeg bare ikke ende,” siger Michael Christensen.
Derfor overdrager han pr. 30. juni 2024 sin fulde andel af Christensen & Co Arkitekter til den resterende partnergruppe. Et generationsskifte, der har været undervejs og planlagt i flere år.
”Allerede da jeg i 2016 beslutter at optager partnere i virksomheden og etablere en egentlig partnergruppe, lægges de første sten til et generationsskifte. Dengang valgte mange tegnestuer primært at trække alle de dygtige konkurrencekronprinser og -kronprinsesser på tegnestuen ind i partnerkredsen, hvilket skabte en masse konkurrence internt. Jeg greb det an på en anden måde og skabte en partnergruppe, som består af forskellige, supplerende kompetencer – den dygtigste direktør, den dygtigste projektleder, den dygtigste konstruktør osv. Det betød, at vi fik en partnergruppe, der rent kompetencemæssigt repræsenterede alle aspekter af forretningen og som kunne sikre en bæredygtig virksomhed i fremtiden – også uden mig ved roret,” forklarer Michael Christensen.
"Vi tager generationsskiftet på et tidspunkt, hvor vækstkurven går opad – hvor det kører buldrende godt." Michael Christensen, stifter, Christensen & Co Arkitekter
Målet er at sikre en bæredygtig forretning
I stedet overtages styrepinden af Vibeke Lydolph Lindblad, der som administrerende direktør og partner skal drive Christensen & Co Arkitekter videre sammen med resten af partnergruppen. Og – som udgangspunkt – uden stifteren, Michael Christensen.
”Organisatorisk er generationsskiftet knivskarpt efter Michaels ønske, men på det kulturelle plan er der fuldstændig vide rammer. Michael skal stadig fremgå af hjemmesiden, og lige nu går vi og driller ham lidt med, hvilken titel han skal have der. Måske design-stikirenddreng? Michael ved udmærket godt, at selv når han ikke længere har sin daglige gang her, vil jeg stadig bruge ham som sparringspartner. Han bliver jo den bedste mentor, man nogensinde kunne forestille sig, fordi han kender os og kulturen” siger Vibeke Lydolph Lindblad.
For Michael Christensen har det overordnede mål med generationsskiftet i Christensen & Co Arkitekter været at sikre en bæredygtig forretning – også i fremtiden. Derfor er det ingen tilfældighed, at det sker på et tidspunkt:
”Målet med generationsskiftet er ikke som sådan at tage forretningen en helt ny vej. Det havde måske været tilfældet, hvis jeg var blevet hængende for længe, så generationsskifte havde til formål at kickstarte virksomheden igen. Nej. Vi tager generationsskiftet på et tidspunkt, hvor vækstkurven går opad – hvor det kører buldrende godt. Så der er ingen argumenter for mig i at gå nu – andet end at jeg simpelthen ikke vil gå for sent.”
I stedet drømmer Michael Christensen om at komme tilbage til tegnebordet, mens han stadig har alderen og lysten. Helst hjemme ved køkkenbordet, hvor han eget sommerhus er tegnet. Men han ved godt, at det mentale generationsskifte måske ikke bliver helt så let, som det organisatoriske:
”Jeg ved godt, at det skifte bliver svært. For når man taler med titlen ”founding partner” på visitkortet eller i mailsignaturen, så taler man med en enorm vægt. Men når man er Michael hjemme ved køkkenbordet, så er man ”bare” Michael, der er arkitekt. Det skal man kunne leve med - at man ikke har den vægt længere. Og der vil helt sikkert være dage, hvor jeg kigger til bage og tænker: ”Ej, hvor var det fedt, da jeg var med til at vinde konkurrencer og drikker champagne og holde tale for hele holdet med alles øjne rettet mod mig.” Det bliver da et kæmpe tab. Men det skal jo ske før eller siden. Og det er enormt vigtigt for mig, at det bliver før – og ikke siden. At generationsskiftet sker smertefrit og uden en gruppe kolleger og partnere, der står og tænker: så flyt dig dog – du står i vejen.”
En anden model kunne ifølge Michael Christensen have været en rolle som bestyrelsesmedlem i Christensen & Co Arkitekter. Eller titel af seniorkonsulent. Eller en lille ejerandel, som stadig lå hos ham.
”Men jeg har vurderet, at det mest sikre for de nuværende partnere, der skal drive butikken videre er, at jeg ikke er der mere. Man må ringe til mig og sparre med mig, hvis behovet opstår og det giver mening. Men jeg skal ikke være sådan et spøgelse, der kommer og fortæller anekdoter fra gamle dage. Sådan en gider jeg ikke være.”
Timingen er vigtig
Mens partnergruppen har kendt til Michaels beslutning om at trække sig helt fra Christensen & Co Arkitekter i et godt stykke tid, er medarbejderne i arkitektvirksomheden først blevet indviet i planerne 5 måneder før, det egentlige generationsskifte finder sted.
”I den mellemlæggende periode begyndte vi lige så stille at trække Michael længere væk fra konkurrencerne og fra dialogerne med vores bygherre for at skabe en mere glidende overgang for ham. Det var en vanskelig periode – særligt ift. medarbejderne, der så småt begyndte at undre sig over, hvorfor Michael ikke længere sad med til diverse designmøder,” forklarer adm. direktør i Christensen & Co Arkitekter, Vibeke Lydolph Lindblad.
For ledelsen handlede det om at finde den rette balance og det rette tidspunkt at melde Michaels afgang ud til både kolleger og samarbejdspartnere:
”Vi valgte at offentliggøre generationsskiftet i god nok tid til, at folk kunne nå at nyde den sidste tid med Michael. Det skulle ikke være dagen før, så han pludselig var væk fra den ene dag til den anden. Det var vigtigt for os at give os alle god tid til at være sammen med Michael og snakke om de projekter og gode stunder, vi har haft sammen gennem årene. Det var der brug for,” siger Vibeke Lydolph Lindblad.
For Michel Christensen var det også vigtigt ikke at være ”dead man walking” alt for længe: ”For i et generationsskifte sker der det helt naturlige, at i samme omgang, som det meldes ud, retter alle medarbejdere deres fokus et andet sted hen – mod til den nye ledelse. Sådan skal det være. Og det var jeg forberedt på ville ske. Så fra den dag, det var ude, besluttede jeg at give min plads – altså mit skrivebord – videre til en anden. Så den sidste tid i Christensen & Co Arkitekter sidder jeg i kantinen og arbejder,” siger Michael Christensen med et smil på læben.
Nej tak til opkøb
Med generationsskiftet i Christensen & Co Arkitekter følger der også en vis lettelse for stifter Michael Christensen i, at han kan overdrage butikken til en partnergruppe, som i høj grad kommer til at bære den nuværende kultur med videre.
”Jeg har insisteret på, at det skulle kunne lade sig gøre at overdrage min tegnestue til dygtige partnere – og ikke til store virksomheder. Jeg har fuld respekt for, at nogen kan ende i en økonomisk situation, hvor et opkøb er eneste mulighed. Men når man nu har skabt en virksomhed fra bunden og formet hele kulturen, så ville jeg næsten ikke kunne bære, at den efter 18 år skulle ende med at blive opslugt af en stor virksomhed, siger Michael Christensen og fortsætter:
”Det kan godt lyde lidt forfængeligt. Men jeg ville have det svært med at starte noget op fra bunden og så slutte det hele af med at sælge biksen til en stor spiller, inkassere mine penge og lade alle mine medarbejdere blive opslugt som medarbejder nummer 280, 281 og 282 ude i et stort glashus. Derfor er jeg enormt taknemmelig over, at jeg i dag står i en situation, hvor den kultur, jeg har sået i Christensen & Co Arkitekter, stadig kan være en del af forretningen – også efter jeg har forladt den.”
Interviewet ovenfor er en del af Danske Arkitektvirksomheders nye publikation om om fusioner, opkøb, partneroptag og generationsskifte i arkitektvirksomheder.