”Klimaet trænger til, at der bygges færre, men bedre kvadratmeter”

Et stort køkken-alrum, kontor, ekstra badeværelse, walk-in closet. De danske boligejere elsker god plads, og i takt med at vores generelle velfærd er steget, er antallet af kvadratmeter i vores boliger vokset stødt over årene.

For 60 år siden fyldte et nybygget parcelhus i gennemsnit 122 m2. I dag bygger vi næsten dobbelt så stort med hele 213 m2 som den gennemsnitlige størrelse på et nyt familiehus.

Men den gode plads har en klimamæssig slagside, og skal vi for alvor rykke på vores CO2-aftryk, kræver det, at vi i fremtiden skruer ned for pladsen og op for dele-kulturen. 

Sådan lyder det fra Elena Astrid Rojas, der er partner i Vandkunsten, bestyrelsesmedlem i Danske Arkitektvirksomheder – og indædt forkæmper for færre, men bedre boligkvadratmeter.

”Der er brug for, at vi gentænker hele boligen. Og så skal vi se fordelene i at dele mere. Det er svært, for vi er så vant til at have det hele selv: Egen vaskemaskine, eget redskabsskur, egne og mange køkkenmaskiner samt eget værelse til hver af børnene,” siger Elena Astrid Rojas.

"Vi skal afsøge grænserne og finde flere forskellige former og niveauer for fællesskab og fælles kvadratmeter, så vi samlet set bygger færre" Elena Astrid Rojas, partner, Vandkunsten

Hun mener, vi i langt højere grad skal bevæge os over i boligformer, hvor vi er fælles om mere.

”Bofællesskaber er én løsning, men det er ikke for alle. Derfor skal vi afsøge grænserne og finde flere forskellige former og niveauer for fællesskab og fælles kvadratmeter, så vi samlet set bygger færre.” 

Arkitekterne skal tage samtalen med danskerne

Opgaven er svær, men den er nødvendig. Og et stort ansvar ligger hos arkitekterne, lyder det fra Elena Astrid Rojas. Derfor håber hun, at en ny, national arkitekturpolitik, som forventes at ligge klar i efteråret 2024, også vil sætte fokus på nye og mere bæredygtige boligformer.

”Det er vores ansvar som arkitekter at starte samtalen med den danske befolkning om, hvad vi kan få ud af at bo på mindre plads – ud over at vores klima desperat har brug for det. Det er arkitekterne, der skal føre an og frembringe de gode eksempler på, at mindre ikke er lig med dårligere. Min erfaring er, at mindre er klogere, mere bæredygtigt – og potentielt rigtig godt for fællesskabet og dermed livskvaliteten,” Elena Astrid Rojas.

I Vandkunsten har udviklingen af boliger, hvor pladsen er mindre, men fællesskabet større, altid haft et stort fokus. Og erfaringerne er ifølge Elena Astrid Rojas rigtig gode. Hun fortæller, at flere fælles kvadratmeter for nogen har været en oplevelse af frihed, fordi hverdagsopgaverne deles af flere. At hverdagslivet løftes og ensomheden mindskes med f.eks. seniorbofællesskaber, eller når man bor sammen på tværs af generationer. At privatøkonomien styrkes, fordi man deles om udgifterne og kvadratmeterne. Og at livskvaliteten øges, fordi man er tættere på andre mennesker. 

Byggebranchen er klar

Og tiden til nye boligformer har aldrig været bedre, mener Elena Astrid Rojas, der for første gang oplever en samlet byggebranche, der er enig om, at vi ikke længere skal bygge på den måde, vi gør i dag.

”Det har taget mange år og mange kampe at nå hertil. Men nu er vi her – nu står vi med en hel branche, som ønsker at ændre sig. Det næste svære skridt handler om at ændre vaner. Vi ved alle sammen, at klimakrisen kræver, at vi gentænker vores metoder. Vi er alle ved at ændre vores teknikker. Vi bygger med træ. Vi beregner med LCA. Men vi mangler stadig en mental ændring i befolkningen før, at vi for alvor kan omstille byggebranchen og levere mere bæredygtigt byggeri. Og det handler i høj grad om at bygge færre, men bedre kvadratmeter,” siger Elena Astrid Rojas og fortsætter: 

”Engang blev vi ramt af fly-skam. Så var det kød-skam. Det næste kan meget vel blive kvadratmeter-skam. Men jeg tror ikke på, at skammen er vejen frem, for det er ikke det, der gør, at vi for alvor ændrer vores vaner. I stedet skal vi kende og forstå alle de fordele og muligheder, der ligger i at bo på færre, men bedre kvadratmeter. Det er et ansvar, vi arkitekter skal tage på os, og som vi i Vandkunsten har haft enormt stor fokus på i mange år.”   

Lovgivning spænder ben for bæredygtighed 

Mens danskernes boligvaner og hang til mange kvadratmeter udgør en stor udfordring, peger Elena Astrid Rojas også på en række benspænd i selve lovgivningen, før vi for alvor kan skrue op for nye og mere bæredygtige boligformer.

”I byggebranchen har vi gennem mange år kæmpet for at øge kvaliteten og standarten af vores boliger generelt. Det er der ikke noget forkert i. Men det betyder lidt paradoksalt, at vi i dag står med et meget rigidt bygningsreglement, som stiller enormt store krav – krav som faktisk gør det svært at bygge mindre og mere bæredygtigt,” siger Elena Astrid Rojas.

"I dag står vi med et meget rigidt bygningsreglement, som stiller enormt store krav, som faktisk gør det svært at bygge mindre og mere bæredygtigt” Elena Astrid Rojas, partner, Vandkunsten

Hun mener, at der er store dele af lovgivningen, som skal ændres for ikke at gøre bæredygtighed til det svære valg – herunder serviceloven, sikkerhedsloven og planloven, for bare at nævne et par stykker.

”Det handler blandt andet om brandkrav, der i dag spænder for de fleste nytænkende tiltag. Og det handler om eksisterende lokalplaner, som bør revideres mht. bæredygtighed, fx når det kommer til krav om bestemte boligstørrelser og p-pladsnormer,” siger Elena Astrid Rojas.

Og så ærgrer hun sig over, at det i Danmark stadig er svært at gå flere sammen om at købe en grund og opføre en fælles bolig eller et bofællesskab både rent økonomisk og juridisk. 

”Bygningsreglementet i dag fordrer ikke fællesskab, fælles kvadratmeter og fælles arealer. Derfor kunne jeg godt drømme om, at både lovgivningen og en ny arkitekturpolitik havde det som mål, at det skal være nemmere at bygge mindre, så vi fordrer mere fællesskab og en større delekultur ifm. boligbyggeri.”