KPF Arkitekter søger arkitektpraktikanter - Aarhus

Opdateret 16.11.17

KPF Arkitekter er et af landets største arkitektfirmaer med ca. 120 medarbejdere. Vi søger netop nu arkitektpraktikanter til vores kontor i Aarhus.

Som praktikant hos KPF Arkitekter vil du få mulighed for at prøve kræfter med fagets mange facetter, herunder arkitektkonkurrencer, skitseforslag, modelbygning mv. Du vil ligeledes få mulighed for at deltage i møder med bygherrer og samarbejdspartnere eller konkurrencepræsentationer. Vi laver både nybyggeri, renovering og kulturarv, så der er rig mulighed for, at vi har projekter, som falder i din interesse.

”Jeg har som praktikant hos KPF Arkitekter fået et stort indblik i arbejdet på en tegnestue. Gennem praktikforløbet har jeg deltaget i bl.a. konkurrenceprojekter, hjulpet i projekteringsfasen og deltaget i møder. KPF består af flere tegnestuer med højt humør både socialt og fagligt, hvor man føler sig velkommen,” siger Alice Bro Grønvaldt, arkitektpraktikant i foråret 2017 og nuværende studentermedhjælper på tegnestuen i Viborg.

Hvad forventer vi af dig?

  • At du går på min. sjette semester
  • Du er fagligt dygtig og brænder for arkitektfaget
  • Du kan indgå i projektteams, ytre dine meninger og tage imod konstruktiv sparring
  • Du har kendskab til AutoCAD, Sketchup og Adobe-pakken
  • Har du kendskab til Revit og 3D Studio er det en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder:

  • En spændende og dynamisk arbejdsplads med højt fagligt engagement
  • Varierende arbejdsopgaver og ansvarsområder
  • Sociale arrangementer
  • Gratis frokostordning
  • Mulighed for løn efter kvalifikationer
  • Mulighed for kørselsgodtgørelse.

”Det vigtigste for mig har været, at jeg i dag føler mig mere klar til at komme ud på arbejdsmarkedet. Jeg vil helt klart anbefale et praktikforløb hos KPF Arkitekter,” siger Alice Bro Grønvaldt.

Efter endt praktikperiode kan du skrive praktisk erfaring på dit CV og du har fået et stærkt netværk samt gode indgange til fremtidige jobmuligheder.

Søg stillingen!

Send din praktikansøgning, CV og portfolio til Nanna Buus på e-mail: nbu@kpf.dk mrk. ”Arkitektpraktikant Aarhus”. Vi holder samtaler løbende.

Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte tegnestueleder Morten Bluhm, e-mail: mb@kpf.dk, telefon: 86 76 61 81.

Ansøgningsfrist: 30.11.2018