Landskabsarkitekt efterlyser flere opgaver – på landet
Attraktive byrum, grønne oaser og klimatilpasning, der også kan anvendes rekreativt. Landskabsarkitekter har gennem årene løst mange vigtige opgaver, men størstedelen af dem ligger i de store byer. Og det ærgrer Jacob Kamp, partner i 1:1 Landskab. Han savner at kunne omsætte sine erfaringer fra storbyerne til at udvikle mere attraktive landdistrikter og levende provinsbyer.
”Hvis der er noget, landdistrikterne higer efter, så er det øget bosætning og flere turister. Men det får de kun, hvis der er smukt og dejligt at være der. Og hvis der er noget, vi landskabsarkitekter har øvet os på gennem årtier i de store byer, så er det netop at gøre dem smukke og dejlige at være i.”
Sådan lyder det fra Jacob Kamp. Gennem mere end 25 år har han arbejdet som landskabsarkitekt. I den periode har han lagt langt størstedelen af sine arbejdstimer i de store byer – og det ærgrer ham.
”Jeg ser et stigende behov for, at de erfaringer og den metode, vi som landskabsarkitekter gennem mange år har udviklet i de store byer, sættes mere i spil i det åbne land og i de mindre byer,” siger Jacob Kamp, som er medstifter af og partner i 1:1 Landskab.
"Med den grønne trepart skal der nu forhandles om pladsen i det danske landskab. Der skal prioriteres og planlægges – præcis som vi har gjort det i årtier i byerne". Jacob Kamp, medstifter af og partner i 1:1 Landskab
”De store byer i Danmark har været under en fantastisk udvikling gennem de seneste årtier. Tag bare en by som København! Her har landskabsarkitekter spillet en nøglerolle i at planlægge og prioritere pladsen, så byen både rummer attraktive byrum, nødvendig infrastruktur og grønne områder. Vores rolle handler dybest set om at prioritere ønsker og give form – hele tiden med tæt inddragelse af byens borgere og brugere,” forklarer Jacob Kamp.
Garanter for helhedsblikket
Nu er turen kommet til det åbne land. Med den grønne trepart står det danske landskab og den danske natur overfor en gennemgribende transformation. Samtidig lider mange mindre byer i landdistrikterne af fraflytning og øde handelsgader og bymidter.
”Det er en opgave, der i den grad kalder på landskabsarkitekternes viden, erfaring og ikke mindst metode. En metode, hvor vi trækker viden, perspektiver og ønsker ind fra mange forskellige fagligheder og ikke mindst fra brugerne. Hvor vi sikrer helhedsblikket og designer ud fra det. Eller sagt på en anden måde: Det, Jan Gehl har gjort for storbyerne, skal landskabsarkitekterne gøre for det åbne land og for de mindre byer,” lyder det fra Jacob Kamp.
Og det er netop erfaringerne fra de store byer, der skal sættes i spil på landet, mener han.
”Med den grønne trepart skal der nu forhandles om pladsen i det danske landskab. Der skal prioriteres og planlægges – præcis som vi har gjort det i årtier i byerne. Men nu handler det om, hvor de store energianlæg bedst placeres, hvor den vilde natur skal ligge, hvor de nye skove, der tæller 1 mia. nye træer, skal plantes. Og oven i alt det, skal vi sikre, at landdistrikterne bliver så attraktive, at folk har lyst til at bo der,” siger Jacob Kamp.
Derfor går det ikke, at landskabsarkitekterne bliver hængende i de store byer og misser muligheden for at blive en central del af det store arbejde, der skal i gang på landet, mener Kamp.
”Vi kan spille en vigtig og central rolle som dem, der kan samle de mange tråde, ønsker og behov og sikre et helhedsblik. Vi kan sikre en inddragende proces, i stedet for, at det bliver alles kamp mod alle, når det skal besluttes, hvordan de danske arealer skal fordeles og anvendes. Og så kan vi sætte billeder på, hvordan fremtiden bliver. Det er i virkeligheden kernen i vores fag. Vi giver form til fremtiden,” siger Jacob Kamp.
"Der er brug for hjælp til at få arkitekt-ekspertisen ud i hele landet". Jacob Kamp, medstifter af og partner i 1:1 Landskab
Hvilke døre skal vi banke på?
Når situationen er den, at danske landskabsarkitekter kommer med en masse know-how fra årtiers succesfuld byudvikling i de store byer, når man politisk har besluttet en enorm omdannelse af det åbne land, og når landdistrikterne samtidig kæmper for at udvikle de mindre byer og dermed tiltrække mere beboere. Hvad er løsningen så? Hvordan får landskabsarkitekter som Jacob Kamp hul igennem til kommuner og andre bygherrer udenfor de store byer?
”Det er nok tusind kroner spørgsmålet. For det er ingen tvivl om, at vi gerne vil derude. Men hvilke døre er det, vi skal banke på? Hvem er det, vi skal ringe til? Hvordan får vi vist, hvad vi kan – og vist det til nogen, der ikke er vant til at trække på fagligheder som vores?” spørger Jacob Kamp.
Han peger på store aktører som Realdania som en vigtig spiller – og kontaktformidlere – når det handler om udvikling i landdistrikterne.
”Der er brug for hjælp til at få arkitekt-ekspertisen ud i hele landet. Jeg tror, der mangler nogle af de der lidt større aktører, som også i dag kan hjælpe med at formidle det møde mellem landskabsarkitekterne og de mindre landkommuner.”
Mere end klassiske naturforvaltere
Jacob Kamp peger også på en anden mulig årsag til, at landskabsarkitekterne ikke er mere til stedet – på landet.
”Jeg tror også, det handler om de faglige miljøer i kommunernes embedsværk. I de store kommuner oplever jeg nogle meget stærke, faglige fællesskaber blandt de ansatte i de forvaltninger, der driver byudvikling. De forstår behovet for at trække på landskabsarkitekterne – og de kender bredden i vores faglighed,” siger han og fortsætter:
”I landdistrikterne oplever jeg, at vi som landskabsarkitekter primært tænkes ind, når det handler om mere klassisk naturgenopretning, skovdrift osv. Det er der absolut ikke noget forkert i, men landskabsarkitektur er så meget mere. Og vi kan bidrage med så meget mere – også til byudviklingen, til klimatilpasning og ikke mindst til den kæmpe transformation af det åbne landskab og af den danske natur, som venter lige om hjørnet.”