Landskabsarkitekter har nøglerolle i klimatilpasning

Hvad har en tv-serie af Thomas Vinterberg, en rapport fra forskernetværket Navigating 360 og en aktuel udstilling på DAC til fælles? Svaret er, at de sætter skarpt fokus på det vand, vi skal lære at håndtere.

Hvem skal lede vandet?

Sådan lyder overskriften på en podcast fra Dansk Arkitektur Center, DAC, der handler om udfordringen ved de stigende mængder af vand, vi skal håndtere. Og vel at mærke vand, der både kommer oppefra, nedefra og fra siden.

Udover podcasten står DAC bag en ny vedkommende udstilling med overskriften: ”Vandet kommer.”

Udstillingen blev indviet af kong Frederik, som med sit fremmøde satte en tyk streg under, at han er ægte optaget af den grønne omstilling og har blik for arkitekturens rolle i den omstilling, vi skal gennemføre, når vandet helt bogstaveligt vil presse sig på. Eller som det formuleres af DAC: ”Det er ikke længere et spørgsmål om hvis, men hvornår vandet kommer – og hvordan vi tilpasser os.”

Sideløbende med udstillingen på DAC har filminstruktøren Thomas Vinterberg sørget for, at konsekvenserne af klimaforandringerne – og det stigende havniveau – er nået ud til et stort publikum i kraft af den tv-serie, han står bag.

Med perfekt timing har DTU og forskernetværket Navigating 360 fremlagt en rapport, hvor de har oversat stribevis af komplekse klima-beregninger til konkrete trusler mod tre udvalgte kystbyer – nemlig Nakskov, Kalundborg og Kerteminde. Det har forskerne gjort for at gøre det klart for politikere og befolkning, at vand vil udløse enorme skader og skabe massive problemer for tusinder af borgere. Hvis vi ikke handler i tide.

Med andre ord ønsker forskerne at vække os fra vores tornerosesøvn, og det er der behov for. Men det er vigtigt, at der også kommer fokus på de løsninger, vi skal udvikle, og her er det væsentligt, at især landskabsarkitekterne kommer til at spille en markant rolle.

"Når vi skal leve med vandet, får vi brug for arkitektoniske løsninger, som sikrer, at klimasikring ikke kun blokerer trusler, men skabes i samspil med naturen og åbner nye muligheder for borgere og samfund." Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder

I den forbindelse er det fine ved den aktuelle udstilling på DAC, at den ikke er en undergangsfortælling. Den rummer håb, og den giver inspiration ved at fremvise konkrete løsninger på, hvordan vi kan leve i harmoni med vandet. Og det er netop dét perspektiv, vi skal have fokus på nu, hvor udfordringerne fra vandet begynder at fylde i den kollektive bevidsthed og rykker op på den politiske dagsorden på Christiansborg.

Det er samtidig vigtigt at fastslå, at vi ikke starter på et nulpunkt. Med Miljøministeriet som koordinator er arbejdet med klimatilpasningen i gang, og det gælder ikke mindst tilpasningen i forhold til de øgede vandmasser.

Myndighederne ved godt, hvad der venter – eller som det formuleres på klimatilpasning.dk: ”Vi vil se oversvømmelser fra stormfloder, og at havet æder af kysten i form af erosion. Vi vil se flere og voldsommere skybrud med risiko for, at kloakker og kældre oversvømmes, samt at grundvandet stiger. Det vil også medføre, at vandløb og søer oversvømmer byer, haver og marker.”

Forebyggelse og sikring er kommet på dagsordenen, og der er sat gang i klimatilpasningsplaner, hvor man med stadigt mere præcise metoder udpeger risikoområder for oversvømmelser, og hvor man udarbejder planer for håndtering af oversvømmelser.

At udfordringen bliver mere og mere påtrængende, blev understreget for kort tid siden, da Kystdirektoratet udpegede nye risikoområder og gjorde det klart, at der af samme grund bliver behov for at udarbejde endnu flere planer for håndtering af oversvømmelser.

Faktisk er det i dag blevet en opgave for mere end halvdelen af landets kommuner.

At arbejdet er i gang, er selvsagt vigtigt. Men vi skal også turde stille kritiske spørgsmål: Hvordan får vi afsat tilstrækkelige midler, så kommunerne kan gennemføre sikringen? Hvem skal egentlig betale regningen – stat, kommuner, lodsejer eller…? Og hvordan sikrer vi, at vi ikke ender med at skulle betale enorme beløb for ødelæggelser, som vi burde have tacklet i tide?

I forhold til de mange udfordringer står landets arkitektvirksomheder – og især landskabsarkitekterne – i den situation, at de kan byde ind med løsninger. I udstillingen på DAC fremhæves bl.a. udformningen af Karens Minde Aksen i Københavns Sydhavn, hvor et rekreativt område samtidig fungerer som skybrudssikring. Et andet projekt er Tåsinge Plads, der er forvandlet til en grøn oase, et mødested for beboerne og et effektivt redskab til at håndtere store mængder regnvand.

I Danske Arkitektvirksomheder håber vi, at landskabsarkitekterne vil stå frem i den offentlige debat, og at de vil byde ind med deres ekspertise, som der vil blive stadigt mere brug for.

Når vi skal leve med vandet, får vi brug for arkitektoniske løsninger, som sikrer, at klimasikring ikke kun blokerer trusler, men skabes i samspil med naturen og i bedste fald åbner nye muligheder for borgere og samfund.

En lang række steder vil udfordringerne givetvis være så store, at det bliver nødvendigt med hårde løsninger. Men alle de steder, hvor det overhovedet kan lade sig gøre, handler det om at skabe gode naturbaserede løsninger med øget rekreativ værdi og biodiversitet, og her vil landskabsarkitekterne være uundværlige sparringspartnere og rådgivere for politikere og myndigheder.