Foto af Nicholas Duxbury Ransome og Anders Lendager

Lendager udnævner ny administrerende direktør

Dato 01.07.24 |
Af:
Pressemeddelelse

Fotograf: Jon Tøgern

Lendager har offentliggjort deres nye administrerende direktør: Nicholas Duxbury Ransome. Nicholas har indtil nu været Operations Director i Lendager og været ansvarlig for virksomhedens daglige drift.

Samtidig indtræder Frants Nielsen, Lendagers afgående administrerende direktør, i virksomhedens nyoprettede bestyrelse og fortsætter på den måde samarbejdet med Lendager.

Anders Lendager, ejer og kreativ direktør, er begejstret for den fælles beslutning:

”Nicholas har tydelige lederegenskaber og jeg er meget tryg ved at overlade posten til ham, ikke mindst fordi han kender vores DNA og har været en del af rejsen fra begyndelsen. Han er en visionær, men samtidigt pragmatisk, leder, og evner at omsætte idéer til konkret handling.”

Selv glæder Nicholas sig til at starte i sin nye rolle.

”Jeg går til opgaven med ydmyghed og glæder mig til at kunne fortsætte de mange gode initiativer, som allerede er i gang. Det har været lærerigt at have Frants ved roret, og han har på kort tid skærpet vores professionalisme og styrket organisationen. Mine snart ti år hos Lendager har givet mig indblik i alle afkroge af organisationen, og jeg ser frem til at bruge den indsigt til at udvikle virksomheden yderligere - med de bedste rammer for trivsel hos medarbejderne, rådgivningsydelser af høj kvalitet og en virksomhed i økonomisk fremgang. ”

Nicholas tiltræder rollen som administrerende direktør 1. august.

Læs mere om Lendager