Lokale lønforhandlinger på arkitektområdet
I kølvandet på resultatet af OK2023-fornyelsen har flere af arkitektforbundene skrevet ud til deres medlemskreds, at de forventer en samlet lønstigning i arkitektbranchen på 10,5 % i indeværende overenskomstperiode. Det er vigtigt at holde sig for øje, hvad arkitektvirksomhederne er forpligtede til, henholdsvis hvad der kan være af lønforventninger på medarbejdersiden. Der er nemlig ikke nødvendigvis sammenfald mellem disse to.
Der er på det danske arbejdsmarked ikke nogen lovgivning, der regulerer lønudviklingen; dette sker i de kollektive overenskomster og lokalt på virksomhederne.
Ved overenskomstforhandlingerne på det private område forhandles der to forskellige lønsystemer, mindsteløn og normalløn, og det er de såkaldte gennembrudsforlig, der på hvert af de to områder sætter rammen for de øvrige overenskomstforhandlinger. Det er DI, der forhandler gennembrudsforligene, og på mindsteløn – som arkitektoverenskomsterne tilhører – er det Industriens Overenskomst, der sætter rammen.
Som navnet antyder, fastsætter mindstelønsoverenskomster en laveste grænse for, hvordan medarbejdernes løn kan fastsættes. Der er altså ikke tale om en standardsats, som skal betales til medarbejderen, men en mindstegrænse for den løn, der kan fastsættes.
Krav om årlig lønforhandling
Den enkelte medarbejders løn skal forhandles årligt mellem virksomheden og medarbejderen uden indblanding fra organisationerne. Lønnen skal afspejle den enkelte medarbejders indsats, kvalifikationer, uddannelse, dygtighed samt stillingens indhold og ansvar. Ledelsen og medarbejderne kan i øvrigt aftale særlige lønordninger, herunder bonus- og resultatlønsordninger.
Ikke krav om at opnå et bestemt resultat
I kølvandet på resultatet af OK2023-fornyelsen har flere af arkitektforbundene skrevet ud til deres medlemskreds, at de forventer en samlet lønstigning i arkitektbranchen på 10,5 % i indeværende overenskomstperiode. Det svarer til, at der generelt i branchen skal udmøntes yderligere 2-3 % om året i 2023 og 2024, end de stigninger der er aftalt i overenskomsterne.
Det er vigtigt at holde sig for øje, hvad arkitektvirksomhederne er forpligtede til, henholdsvis hvad der kan være af lønforventninger på medarbejdersiden. Der er nemlig ikke nødvendigvis sammenfald mellem disse to.
Der er i arkitektoverenskomsterne pligt til en årlig lønforhandling, men ikke til opnåelse af et bestemt resultat. Lønfastsættelsen skal ske med udgangspunkt i forholdene på den enkelte virksomhed således, at der tages behørigt hensyn til virksomhedens produktivitet og konkurrenceevne og dermed beskæftigelsesmuligheder. Der er altså ikke krav om at opnå en bestemt lønstigning ud over, hvad der fremgår af stigningerne i arkitektoverenskomsterne.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at den regulering af fx bidraget til særlig opsparing og forhøjelsen af pensionssatsen, der er aftalt i arkitektoverenskomsterne, også er en del af den samlede lønpakke, og derfor bør tages i betragtning ved de lokale lønforhandlinger.
Mere information
DI udsender årligt en løn- og personalestatistik for arkitektbranchen. Statistikken giver et overblik over, hvordan medarbejdere omfattet af arkitektoverenskomsterne aflønnes på månedsbasis.
Statistikken for 2022 findes her (kræver login til di.dk)
Du kan finde mere information om løn, bonus og personalegoder på DI’s hjemmeside:
Løn, bonus og personalegoder - rådgivning til arbejdsgivere - DI (danskindustri.dk)