LYTT: Disponering af udearealer må ikke blive til en klima-pakkeøvelse
"Landskabsarkitekter skal hjælpe med at løse mange udfordringer særligt i forhold til biodiversitet og klimasikring, og de opgaver bliver der kun flere af i takt med, at EU taksonomiens krav bliver rullet ud." Læs hele interviewet med Karen Marie Fisker Langkjer fra LYTT Urban & Landscape Architecture, der netop er gået sammen med GRAPHISOFT Center Danmark om udviklingen af en metodik for LCA på landskabsprojekter, som giver mulighed for at dokumentere klimaaftrykket i netop disse projekter.
Hvordan er bæredygtighedsdagsordenen indarbejdet i jeres virksomhed og forretningsmodel?
Hos LYTT besluttede vi for nogle år tilbage at skifte gear i forhold til vores bæredygtighedsarbejde - fra en praksis hvor vi først og fremmest har arbejdet med bæredygtighedstiltag i det omfang, det var en del af opgavebeskrivelsen i det konkrete projekt, til en mere initiativbåret strategi. Vi vil være dem, der bringer bæredygtighed til bordet, opsøger, udvikler og deler viden, og forhåbentlig inspirerer vores kunder og samarbejdspartnere på projekterne, så vi i fællesskab kan spænde buen og sigte højere.
Derfor har vi over de senere år arbejdet med at gøre bæredygtighed til en mere integreret del af tegnestuens DNA og arbejdsmetode, hvor vi bl.a. laver systematiske bæredygtighedsscreeninger på alle nyopstartede projekter.
Hvordan ser I LYTTs rolle i den grønne omstilling? Hvad er det for en opgave, I gerne vil løfte som arkitekt- og landskabsarkitektvirksomhed?
Indenfor landskabsarkitekturen skal vi arbejde hen imod bæredygtige projekter, og vi skal bruge den viden og erfaring, vi har indenfor eksempelvis biodiversitet, klimatilpasning og cirkularitet til at hjælpe og inspirere med smukke og arkitektonisk langtidsholdbare løsninger, der sætter form og billeder på den fremtid, vi er på vej imod.
Her håber vi, at LYTT kan spille en rolle. Det er klart, at vi ikke kan løse det hele, og slet ikke alene, men vi kan byde ind i diskussionerne og forhåbentlig bidrage ind i den innovative og nødvendige udvikling af vores fag.
I er for nylig gået sammen med GRAPHISOFT Center Danmark om udviklingen af en metodik for LCA på landskabsprojekter, som giver mulighed for at dokumentere klimaaftrykket i projekter. Hvilke udfordringer har manglen på et sådant værktøj givet – og hvilke muligheder vil det give fremadrettet for at styrke bæredygtigheden i et projekt?
Selvom det lyder helt skørt, så stilles der stadig ikke krav til LCA-beregninger på landskabsprojekter. Heldigvis har flere landskabstegnestuer – inklusiv os selv – taget initiativ til at udvikle værktøjer, der skal hjælpe udviklingen på vej.
"Selvom det lyder helt skørt, så stilles der stadig ikke krav til LCA-beregninger på landskabsprojekter." Karen Marie Fisker Langkjer, leder af LYTT bæredygtighed
For os startede rejsen med et par ambitiøse bygherrer, der kontaktede os og stillede spørgsmål som: Hvordan laver vi et CO2-neutralt projekt? Og hvad er bedst – betonfliser eller asfalt? Det kunne vi ikke svare på – og det er bare ikke godt nok!
Men det er ikke LCA-beregningen i sig selv, der for os er målet, men at den viden, vi får fra den, kan bruges i vores designprocesser. Og her er Graphisofts DesignLCA og koblingen med BIM, det helt rigtige match med vores viden om, hvad LCA betyder i landskabsprojekterne lige nu. Håbet er, at LCA-beregningen bliver så intuitiv og automatiseret, at det ikke er her, timerne skal bruges, men i stedet på at udvikle de gode løsninger, hvor viden om klimapåvirkningen har været inde så tidligt, at det har kunnet fungere som et grundlæggende designparameter.
Hvor ser I de største udfordringer med omstillingen af byggebranchen?
Bæredygtigheden risikerer at blive tabt mange steder undervejs i et projektforløb. Det kan skyldes økonomi og prioriteringer, modstand hos nøglepersoner, dårlig kommunikation eller manglende vilje til at påtage sig risikoen ved at afprøve nye løsninger. Så for os at se, består den største udfordring af projektspecifikke udfordringer, der skal håndteres fra projekt til projekt, og hvor succesen er afhængig af, at der sidder dygtige, ambitiøse og dedikerede personer på de rigtige steder i projektorganisationen.
Hvor ser I de største muligheder - forretningsmæssigt?
Vi kan mærke, at der er bud efter vores kompetencer i rigtig mange sammenhænge, når vi taler den grønne omstilling. Landskabsarkitekter skal hjælpe med at løse mange udfordringer særligt i forhold til biodiversitet og klimasikring, og de opgaver bliver der kun flere af i takt med, at EU-taksonomiens krav bliver rullet ud. Men disponeringen af udearealer må ikke blive til en klima-pakkeøvelse, og her mener vi virkelig, at vi som fag kan spille en central rolle. Vores landskaber – der i fremtiden skal indeholde og kunne mere og mere – skal designes, så de også bliver smukke og sanselige rum, hvor mennesker kan trives og opleve forbundethed med hinanden, med naturen, vores kultur og vores historie.
I vandt i december sidste år opgaven om at designe den nye bæredygtige daginstitution i Halgård, Holstebro sammen med Frost Larsen og ABC Rådgivende Ingeniører. På hvilken måde kan (landskabs)projektet fungere som forgangsprojekt for bæredygtigt byggeri i Holstebro Kommune – og generelt?
Det spændende ved Halgård var, at vi fik et udbudsmateriale fra bygherre – Holstebro Kommune - som var meget ambitiøst i forhold til bæredygtighed, også på landskabsdelen. For os er det et privilegie at blive parret med en så ambitiøs bygherre, og det er noget, vi har kunnet bruge som løftestang i det videre arbejde med projektet, og som har været afgørende for, at den vision, der var intentionen fra starten, er kommet helt i mål.
Halgård var desuden et af vores egne pilotprojekter, hvor vi testede vores tidlige bæredygtighedsscreening. Og i kombination med bygherres høje ambitioner har det givet os en klar retning for projektet. Når alle rundt om bordet vil det – så når man langt!
Hvem synes I ellers gør en forskel i forhold til grøn omstilling i byggebranchen?
Forsker Steffen Petersen fra AU er en tiltrængt djævlens advokat, som giver branchen noget modstand. Vi er nogle gange lidt for gode til at snakke os selv og hinanden op, og vi har brug for nogen, der kan skære igennem og vise os, hvor vi burde være, hvis vi for alvor skal blive bæredygtige.
En high-five skal også sendes til afsted til EU. I de krav og forordninger, der kommer derfra, fornemmer man en helt anden retning og vilje end den, vi er i stand til at mønstre herhjemme. EU er i sig selv en supertanker, men personligt tror jeg, at det bliver de krav, der rammer os fra den kant, der for alvor kommer til at flytte på vores branche.
Endelig vil jeg fremhæve bioetikeren Mickey Gjerris – en vidunderlig formidler, der forstår at sætte ord på de menneskelige og etiske aspekter ved den grønne omstilling. Vejen mod den grønne omstilling er ikke en vej mod afsavn og nedgang i livskvalitet, men mod meningsfuldhed, hvor vi får en helt unik mulighed for at leve i overensstemmelse med vores moralske og etiske værdier, og få nærmet vores handlinger til det, vi inderst inde ved, er det rigtige at gøre.