Manglen på politisk helhedstænkning spænder ben for cirkulært byggeri

Efter et langt tilløb taler flere og flere for det vigtige i at få skabt en mere samlet politisk tilgang til byggesektoren, så den kan få forløst sit potentiale. Det er også budskabet i en ny spændende rapport.

Rådet for Grøn Omstilling har netop – med støtte fra Realdania – udsendt en ny rapport med titlen: ”Cirkulært byggeri: Fra tanke til politisk handling”.

I en overskuelig og prisværdig kort form beskriver rapporten, hvad der skal til, hvis der for alvor skal sættes gang i cirkulært byggeri. Hovedbudskabet er, at manglen på politisk helhedstænkning og fælles regulatorisk fodslag spænder ben. Forfatterne beskriver selv den nuværende situation med disse ord:

”Lovgivningen er i dag usammenhængende, og der mangler helhedstænkning både i forhold til, hvad der er målet, hvem, der har det lovgivningsmæssige ansvar, og der mangler sammentænkning af de forskellige love. Byggeriets rammeværk er præget af mange små og spredte tilbygninger uden en klar retning.”

Hvis udviklingen skal ændres, skal der skiftes kurs.

”Cirkulær omstilling af byggeriet kalder på en helhedsorienteret og systemisk forandring på tværs af hele værdikæden. Det kræver også en helhedstænkning, når det kommer til de lovgivningsmæssige tiltag, der skal være løftestang for at drive og accelerere omstillingen.”

I rapporten beskrives det, hvordan det politiske ansvar for byggeriet på ingen måde er samlet i et ministerium, men tværtimod er smurt tyndt ud over en række ministerier på Slotsholmen.

”Kigger man på nogle af de centrale lovgivninger (…) så ligger byggeloven og bygningsreglementet hos Social- og Boligministeriet, planloven er placeret hos By-, Land- og Kirkeministeriet, bygningsfredningsloven forvaltes under Kulturministeriet, og flere anlægslove bliver indgået under Transportministeriet,” hedder det i rapporten.

En af konsekvenserne er, der ikke i tilstrækkelig grad tænkes på tværs af de forskellige reguleringer, så de understøtter og supplerer hinanden. Af samme grund argumenteres der for, at der hurtigst muligt bør etableres et tværministerielt samarbejde, som skal fjerne de nuværende lovgivningsmæssige benspænd og i stedet fokusere på at skabe sammenhæng på tværs af ressortområder og paragraffer.

"Det er nødvendigt med en stor, omfattende og forpligtende politisk indsats, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling." Lars Storr-Hansen

På længere sigt bør der etableres et Ministerium for Bolig, Byggeri og Anlæg, der får hele byggeriets værdikæde som ressortområde, og som samler al lovgivning og politisk arbejde om byggeri og infrastruktur under en hat. Ifølge rapporten er det praksis i lande som bl.a. Polen, Sverige, Kroatien og Holland.

Rapporten lægger også op til, at der bør etableres en Bolig-, Bygge- og Anlægsstyrelse, der skal understøtte ministeriets arbejde. Denne styrelse bør gennemgå og samtænke alle lovgivninger, der regulerer byggeri og anlæg.

Pointen er, at det er nødvendigt med en stor, omfattende og forpligtende politisk indsats, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling.

Det er et budskab, som Danske Arkitektvirksomheder også arbejder for at udbrede, og det glædelige er, at flere og flere trækker med. I sidste weekend kunne man læse et debatindlæg i Politiken med overskriften: ”Syv ministerier er seks for mange til at styre byggeriet.”

Indlægget var underskrevet af Forsikring & Pension, Ingeniørforeningen IDA, SMV Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Arkitektforeningen og Danske Arkitektvirksomheder. Og budskabet var, at vi i bygge- og anlægssektoren arbejder aktivt for at indfri Danmarks klimamål, men i virkelighedens verden spænder et uoverskueligt bureaukrati alt for ofte ben. Eller som det blev formuleret i indlægget:

”Strategier og handlingsplaner for sektorens samfundsbidrag risikerer at falde mellem flere stole. Det samme gør fortolkningen af de mange EU-regler, som sektoren står overfor med bl.a. bygningsdirektivet og energieffektivitetsdirektivet. Initiativer bliver pludselig til benspænd frem for synergieffekter, der ellers ville følge af tydeligere koordinering.”

Af samme grund blev det slået fast, at hvis man ønsker sig et fremtidssikret Danmark med innovation og arbejdspladser, der understøtter den grønne omstilling, kommer man ikke uden om at opprioritere byggeriets rolle politisk. Og helst under et hovedministerium, så sektorens evne til at bidrage til at opfylde Danmarks klimamål, bæredygtighedsmål og langsigtede vækst udnyttes fuldt ud.

Det budskab vil vi i fællesskab bære frem til politikerne på Christiansborg, og her kan vi samtidig henvise til, at de også bør følge nøje med i, hvad der sker på EU-plan, for her er vi lige nu vidne til vigtige nybrud.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen har som bekendt netop peget på Dan Jørgensen som EU's nye energi- og boligkommissær, og det er netop et udtryk for, at man i den kommende kommission vil tænke hele bygge- og boligområdet endnu mere aktivt ind i den grønne omstilling. Det ser samtidig ud til, at der også er kommet et nødvendigt fokus på at få de grønne målsætninger balanceret med sociale hensyn, så borgerne ikke kommer i klemme, når f.eks. deres boliger skal energirenoveres. Det er klogt og nødvendigt for uden denne hensyntagen risikerer man at udløse et oprør mod omstillingen.

Opgaven bliver enorm for Dan Jørgensen, men det er positivt, at man i EU har fået øjnene op i højere grad at tænke i helhed og sammenhæng. Hvor ville det være dejligt, hvis danske politikere gjorde det samme.