Foto KADK

Matcher arkitektuddannelserne arbejdsmarkedets behov?

Dato 25.08.21 |
Af:
Karen Sejr

Foto: Det Kongelige Akademi

Kom med dine ønsker til, hvilke kompetencer der er brug for hos fremtidens arkitekter. Det Kongelige Akademi og Arkitektskolen Aarhus er igang med at indsamle viden og ønsker gennem en aftagerundersøgelse frem til den 3. september.

Det Kongelige Akademi og Arkitektskolen Aarhus gennemfører i øjeblikket en aftagerundersøgelse blandt virksomheder og organisationer, der ansætter arkitekter fra de to institutioner. Dette gøres i samarbejde med DAMVAD Analytics, som står for dataindsamlingen og analysen.

Undersøgelsen fokuserer på de behov og ønsker, som de danske virksomheder og organisationer efterspørger hos nyuddannede arkitekter og vurderingen af, hvordan arkitektuddannelserne matcher arbejdsmarkedets behov. Undersøgelsen indgår i Arkitektskolen Aarhus og Det Kongelige Akademis løbende arbejde med at udvikle arkitektuddannelserne og bidrage til arkitektfagets udvikling.

Som del af undersøgelsen sendes et survey til danske virksomheder og organisationer for at få deres unikke input. Hvis du gerne vil bidrage til undersøgelsen, kan du skrive til Sofie Lohmann på slo@damvad.com og få tilsendt spørgeskemaet.

Undersøgelsen løber fra 23. august til 3. september 2021.