Med Donald Trump vil behovet for klimasikring kun øges

Præsident Donald Trump synes desværre fast besluttet på at forfølge en kortsigtet og forkert vej, når det handler om energi- og klimapolitik. Herhjemme bør vi holde fast i vores kurs.

”Drill baby - drill”.

Det er formentlig de færreste, som ikke kender til dette citat fra Donald Trump, for det blev brugt flittigt af ham i løbet af den lange valgkamp, og det blev gentaget i hans indsættelsestale for få dage siden.

Det betyder desværre også, at ordene er blevet forlenet med en ny og påtrængende alvor. For i en af sine første embedshandlinger som præsident har Trump besluttet, at USA skal forlade verdens vigtigste klimaaftale, Paris-aftalen, og samtidig sætte turbo på landets olie- og gasproduktion.

Stiger USA's eksport af olie, vil det ifølge alle eksperter få negative konsekvenser for klimaet. Rent økonomisk vil priserne på fossil energi falde, og dermed bliver det sværere at sikre forretningsmodellen bag vedvarende energi.

Denne negative dominoeffekt er det sidste, som verden har brug for. Den europæiske klimatjeneste Copernicus fastslog for nylig, at der blev slået historiske temperaturrekorder i 2024. Den gennemsnitlige temperatur blev målt til 15,1 °C, hvilket svarer til en stigning på 1,6 °C over det præindustrielle niveau. De stigende temperaturer er med til at udløse det vilde vejr, som manifesterer sig i form af både tørke, oversvømmelse, storm og skovbrande.

Alt dette gør øjensynligt ikke det store indtryk på USA’s præsident. Men heldigvis kommer han ikke til at blokere for det arbejde, som verden over er i gang for at skabe en mere bæredygtig fremtid og samtidig lave den nødvendige klimasikring, så verden bedre kan håndtere følgerne af klimaforandringerne.

"Vi kommer til at betale en meget høj pris, hvis vi ikke i tide går i gang med at sikre os mod de stigende vandmængder, hvad enten vandet kommer fra havet, fra øget nedbør eller stigende grundvandsspejl." Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder

I denne uge afvikles det årlige topmøde i World Economic Forum, og læser man Global Risks Report 2025, som den verdenskendte organisation lige har udgivet, vil man se, at alle eksperter er fuldt ud klar over, hvor afgørende det bliver at håndtere klimaforandringerne - både nu og i fremtiden.

På den korte bane ligger ekstremt vejr på andenpladsen over de mest presserende globale sikkerhedsudfordringer. Og ser man på de største udfordringer på 10 års sigt, handler de i høj grad om trusler fra ekstremt vejr, tab af biodiversitet, kollaps af økosystemer, mangel på naturressourcer og øget forurening.

På årets topmøde er der fokus på, hvordan man kan understøtte udviklingen væk fra de fossile brændsler, som Donald Trump nu vil slippe løs, og der er ligeledes fokus på, hvordan man udbygger klimasikringen. Ikke mindst i forhold til truslen fra vand.

Det er vigtigt, at vi herhjemme holder det samme fokus, både når det handler om at omlægge vores energisystemer, og når det drejer sig om at sikre os mod klimaforandringerne. Heldigvis synes dette også at være tilfældet.

Så sent som i sidste uge holdt en række organisationer en konference i Industriens Hus om klimasikringen af Danmark. Med afsæt i de rapporter, som DTU har præsenteret offentligheden for, ved alle i dag, at vi kommer til at betale en meget høj pris, hvis vi ikke i tide går i gang med at sikre os mod de stigende vandmængder, hvad enten vandet kommer fra havet, fra øget nedbør eller stigende grundvandsspejl.

På konferencen var flere af Danmarks stærkeste ingeniørfirmaer til stede, og de vil få en nøglerolle i forhold til at udvikle de løsninger, vi får brug for. Men det står også klart, at løsningerne bør laves i samspil med andre professioner, og det er her, at arkitektvirksomhederne og landskabsarkitekterne kommer på banen.

I Danske Arkitektvirksomheder bragte vi i sidste uge et interview med projektchef Mikkel Suell Henriques fra Realdania, som efterlyste, at der involveres flere fagligheder i den enorme opgave, som skal løses. Hans pointe var, at det nok skal lykkes at få bygget beskyttelse, selv om det her og nu synes at gå langsomt. Hans største bekymring var snarere, at vi risikerer at beskytte os på en uhensigtsmæssig måde, så løsningerne ikke bliver tilstrækkeligt nuancerede, tilpassede og langsigtede. Og præcis samme bekymring findes i FN’s klimapanel IPCC, som i en ny rapport peger på risikoen for maladaptation – altså dårlig tilpasning.

Ifølge Mikkel Suell Henriques går det bl.a. galt, hvis man ikke tænker langt nok, og hvis man tror, at få modeller kan tackle udfordringerne. I stedet handler det om at zoome ind på det område, der skal sikres, og få flere løsninger i spil, ligesom det er vigtigt, at løsningerne kommer til at rumme kvaliteter, så de giver noget tilbage til de områder og mennesker, som omfattes af sikringen.

”Opgaven med at beskytte vores kyster er langt mere kompleks og meget andet end at opføre tekniske anlæg, der skal holde afstand mellem os og vandet. Sådan må vi simpelthen ikke anskue det. Kystbeskyttelse skal stadig give adgang, så vi kan lære vandet at kende, opleve vandet og bruge det rekreativt. Det kalder i den grad på innovative arkitekter, der kan tænke og tegne de nye løsninger,” sagde Mikkel Suell Henriques.

I det nyhedsbrev, vi sender ud i dag, bringer vi interviews med to landskabsarkitekter, der ligeledes fortæller om de forhold, vi skal være opmærksomme på, når vi skal klima- og kystsikre i en helt anden skala end i dag. De fremhæver desuden den væsentlige pointe, at det skal være muligt at bygge videre på kystsikringen i takt med, at udfordringerne tager til.

Begge konkluderer, at der hos politikere og myndigheder er kommet en ny erkendelse af, at der skal handles. Men de peger også på, at der desværre fortsat træffes ulogiske og kritisable beslutninger, når der f.eks. åbnes for nybyggeri i udsatte kystområder.

I Danske Arkitektvirksomheder arbejder vi for at klimasikringen bliver så gennemtænkt og langtidsholdbar som overhovedet muligt til gavn for samfundet. Skal vi nå det mål, kræver det, at politikere og myndigheder for alvor involverer arkitektfirmaer og landskabsarkitekter i løsningerne.