Mette Skjold, SLA: ”Biodiversitet skal tænkes ind fra start – du kan ikke bare plante dig til det bagefter”

Der er mange store agendaer inden for byggeriet, når det handler om grøn omstilling – med biodiversitet som en af de nyeste. Og det er på høje tide, at byggebranchen går mere natur-positivt til værks, lyder det fra partner og direktør i arkitektvirksomheden SLA, Mette Skjold. Hun placerer en stor del af biodiversitets-opgaven hos de danske arkitekter. Men det kræver, at arkitektvirksomhederne gearer sig og er nysgerrige på emnet, for design-processen er en helt anden.

Vi starter med et tankeeksperiment. Hvordan ville en by som København se ud, hvis der blev skruet helt op for biodiversiteten?

Spørger man biolog, naturformidler og podcast-vært, Alexander Holm, ville det bl.a. indebære store grønne broer på tværs af byen:

”Hvis jeg skal drømme stort, vil det betyde, at byens nuværende parker og grønne områder så som Ørstedsparken, Fælledparken, Assistenskirkegård og Vestre Kirkegård blev forbundet via grønne korridorer. Det kan sikre en migration og forbinde de dyre-, plante- og svampebestande, der er lever i de forskellige parker. Og så ville en biodivers hovedstad også indebære, at alt byggeri på naturområder som Amager Fælled og på Lynetteholmen ville stoppe øjeblikkeligt,” siger Alexander Holm.

Han slutter dog tankeeksperimentet med en klar konklusion:

”Høj biodiversitet i en by som København er en utopi. Vi kan komme noget af vejen ved at lade naturen i byen blive vildere, prioritere grønne områder højere. Men en by, hvor biodiversiteten går i plus, det mener jeg ikke, at man kan i dag. Vi kommer simpelthen ikke til at løse biodiversitetskrisen i byerne, for der er ikke plads.”

Men det betyder ikke, at vores byer ikke spiller en vigtig rolle, når det handler om biodiversitet, understreger Alexander Holm:

”Natur er rekreativt. Derfor er natur vigtigt – også i byerne. Hvis vi får mere bynatur gennem grønne tage, frodige altaner og parker, der får lov at være lidt vildere, er det ikke kun godt for biodiversiteten. Så er det også godt for os som mennesker. For vi trives, når vi omgiver os med natur.”

Vi er natur

I arkitektvirksomheden SLA, der er Nordens største naturbaserede design studio og med både arkitekter, biologer, byplanlæggere og antropologer på lønningslisten, tager partner og direktør, Mette Skjold naturens betydning for os som mennesker endnu et nøk op:

”Vi mennesker skal forstå, at vi ER natur. Det indser vi kun, når vi lever sammen med den. Biologer taler jo rigtig meget om at der skal skabes fysisk plads til natur i vores landskaber, og at byer er for små til at gøre en forskel. Det er jeg ikke enig i. For pladsen til biodiversitet skal i lige så høj grad skabes i vores hjerter. Og her spiller den konkrete on-site bynatur en helt uomgængelig rolle. Det er, når vi hører fuglene synge udenfor vores vinduer og dufter træernes forrådnelse udenfor vores hoveddør, at vi har størst mulighed for at føle os ét med naturen. Og for alvor føler, at vi skal passe på den – og dermed på os selv,” siger Mette Skjold.

I SLA, som Mette Skjold har ledet siden 2011, er bynatur og biodiversitet kernen i alle tegnestuens projekter - fra store naturbaserede masterplaner i London og Toronto, over naturparker og grønne tagparker, til biodiversitetsstrategier for pensionskasser og investorer.

Spørger man Mette Skjold, hvordan det førnævnte tankeeksperiment kommer tættere på virkelighed, skal både befolkning, bygherrer og arkitekter forstå, at man i den biodiverse by ikke behøver at gå på kompromis med noget.

”Der er ikke noget, vi kommer til at mangle i den by. Der er ikke noget, vi ikke længere kan. Til gengæld bliver udviklingen af den by mere kompleks, fordi du som arkitekt og rådgiver er nødt til at tænke ud over det vanlige excel-ark og det procesdesign, som bruges i dag i udviklingen af byer og byrum – hvis der for alvor skal arbejdes natur-positivt.”

En ny tilgang til designprocessen

Ifølge Mette Skjold er man nødt til at tage udgangspunkt i det specifikke sted, man bygger, hvis biodiversitet skal spille en rolle.

”Natur og biodiversitet er kontekstbestemt. Derfor er dit design nødt til at tage udgangspunkt i – og højde for – den plantevækst, der allerede findes på stedet, den jord du står på, de lokale vind- og solforhold osv. Det handler om at starte på et mere oplyst grundlag, som indebærer det naturlige miljø, hvor byen eller projektet skal udvikles. Derfor er det også meget svært for en udvikler at knalde en standartvare op og samtidig sikre biodiversitet,” siger Mette Skjold.

"Biodiversitet er ikke bare noget, du kan plante dig til bagefter." Mette Skjold, partner og direktør, SLA

Ud over en ny tilgang til designprocessen er der ifølge Mette Skjold også brug for et andet blik på den klassiske landskabsarkitekts rolle:

”Vi har i mange år haft en tradition for at være dem, der kom og gjorde det smukt rundt om bygningen, efter bygningsarkitekten havde færdiggjort sin del af opgaven. Det er der som sådan ikke noget i vejen med. Men hvis vi for alvor skal rykke i en mere natur-positiv retning, skal biodiversitet tænkes ind fra start, allerede når projektet tager form på papiret. Biodiversitet er ikke bare noget, du kan plante dig til bagefter.”

Krisen er umulig at ignorere

I Danmark har man politisk tilsluttet sig både FN's og EU’s mål om at standse tilbagegangen af biodiversiteten og dens økosystemer inden 2030. Og det er med meget god grund, at kampen for at sikre et mangfoldigt økosystem, mere vild natur og arters overlevelse er røget helt til tops på den politiske dagsorden, hvis man spørger Alexander Holm.

”Efterhånden som vi har fået mere og præcise data om problemets omfang, er biodiversitetskrisen blevet umulig at ignorere. Dyr og plantearter uddør i en hastighed, der gør, at vi bliver vi nødt til at tale om biodiversitet og handle hurtigt. Hele vores eksistens af afhængig af, at verdens økosystemer fungerer,” siger Alexander Holm, der sætter fokus på emnet gennem klummer, foredrag og podcasten ”Den Dyriske Time” samt radioprogrammet ”Det billige skidt”.

"Når man taler om så høje beløb, så begynder folk altså at spidse ører. Så er det ikke kun et relevant samtaleemne for naturnørden. Biodiversitet vedkommer os alle." Alexander Holm, naturformidler

”En anden årsag til, at biodiversitetskrisen har fået så stor gennemslagskraft, er, at vi i dag kan sætte kroner og ører på, hvad tabet af biodiversitet betyder for verdensøkonomien. Og her taler vi om intet mindre end knap 300 trillioner kroner om året på verdensplan. Når man taler om så høje beløb, så begynder folk altså at spidse ører. Så er det ikke kun et relevant samtaleemne for naturnørden. Biodiversitet vedkommer os alle.”

Der er mange misforståelser

Også i de politiske og lovgivningsmæssige rammer, der sætter retningen for bygge- og arkitektbranchen, spiller biodiversitet en større rolle i dag – blandt andet i anbefalingerne fra Byggeriets Handletank for Bæredygtighed, i udfordringsbilledet for en kommende national arkitekturpolitik og i Social- og Boligstyrelsens oplæg til revision af bygningsreglementet.

Ifølge Mette Skjold er det rigtig positivt, at biodiversitet i højere grad er blevet en del af samtalen og målsætningen i byggebranchen. Men…

”… der handles ikke nok. Det går for langsomt. Og der er stadig mange misforståelser i vores branche, når det handler om biodiversitet. Bare fordi der er grønt, er det ikke ensbetydende med, at det er diverst rent biologisk. Biodiversitet handler om økosystemers sammensætning, om kvaliteten af naturen, om artsrigdommen mellem flora og fauna. Selve mængden af grønt på en plantegning – det er noget helt andet. Derfor kommer vi heller ikke i mål ved at plastre os til i grønt uden at tage stilling til kvaliteten af det grønne og til det område, hvor det plantes. Mængden er ikke nok i sig selv,” siger Mette Skjold.

"Derfor kommer vi heller ikke i mål ved at plastre os til i grønt uden at tage stilling til kvaliteten af det grønne og til det område, hvor det plantes.", Mette Skjold, direktør og partner, SLA

Derfor appellerer hun til, at samtalen om biodiversitet omsættes til mere handling, så der dannes flere erfaringer og dermed mere viden – også i arkitektbranchen:

”Biodiversitet er komplekst og nyt land for mange arkitekter, men vi har ikke tid til at vente på en færdig manual og på politiske krav. Vi skal i gang nu. Derfor må vi prøve os frem og prototype os frem til de gode erfaringer,” siger Mette Skjold og peger på arkitekter som de oplagte bærere af den dagsorden:

”Som arkitekter har vi et stort samfundsansvar, fordi vi skaber de fysiske rammer til mennesker. Og i den proces er vi nødt til at tilgodese naturen også. Det kræver, at arkitekter gearer sig og er nysgerrige på emnet. Det kræver, at vi arbejder mere tværfagligt og tænker flere natur-kompetencer ind i vores virksomheder – ligesom vi har gjort det de sidste ti år i SLA med både biologer, plantespecialister og skovingeniører. Men vigtigst af alt skal arkitekter forstå, at biodiversitet kræver et andet design-fokus. En anden proces.”

Alexander Holm er enig i den vigtige rolle, som arkitekter spiller i kampen for mere biodiversitet:

”Arkitekterne står med en unik mulighed, men også et stort ansvar, når det handler om biodiversitet. Arkitekter kan om nogen skabe kunstværker, ikoniske byggerier og innovative løsninger, der rykker os i en ny og bedre retning som samfund. Som viser vejen for andre. Som sætter standarten for, hvordan man giver plads til naturen. Det er en sindssyg vigtig rolle, og jeg håber sådan, at de griber den mulighed. Jeg fornemmer at nogen gør et forsøg. Jeg ved, at vi er mange biologer, der gerne vil give en hånd med. For vi kan ikke vente og sætte hele vores lid til politikere og store organisationer. Vi er nødt til at rykke selv.”