I et af Københavns mest attraktive boligkvarterer ligger Nansensgade 57. Bygningen er designet som et bofællesskab til sårbare unge, der som en del af et rehabiliteringsforløb hos Københavns Kommune er i botræning. Bag ungdomsboligerne står Christensen & Co. Arkitekter.

Bygningen på Nansensgade er et fint lille "infill" med et kobberfarvet facaderelief af forskudte karnapper, som giver noget ekstra tilbage til byens rum. Arkitekturen understøtter både ude og inde sårbare unges mulighed for at øve sig i at indgå som borgere i samfundet. De unge bor selv i huset, men har tæt kontakt til omsorgspersonalet i Københavns Kommune, som har adresse lidt længere nede ad gaden. På den måde får beboerne i hverdagen hjælp med at etablere en hverdag og oparbejde rutiner, så de kan bo selv. I kraft af sin funktion og brugergruppen bidrager bygningen til diversiteten i København K, og ved hjælp af en aktiv kantzone skaber arkitekturen naturlige møder mellem byens forskellige borgergrupper.

Design der på samme tid skærmer og giver udsyn

Den smalle bygning rummer ni 30 m2 et-værelseslejligheder, alle med små karnapper, tekøkkener og eget bad. Hver etage har to lejligheder og opgangsbofællesskabet har fælles tagterrasse og gårdområde, hvor beboerne har adgang til private udendørsarealer.

Bygningens markante udskudte karnapper er både et æstetisk og funktionelt nytænkende tiltag, som på den ene side bidrager til bygningens udtryk, og på den anden side giver beboerne en oplevelse af rumlighed. For at værne introverte beboere mod indkig fra gaden har karnapperne lukkede gavle, men gulv til loft vinduer i siderne, hvilket giver et spændende kig ned langs den aktive Nansensgade.

Facadens design skærmer på én gang beboerne og naboerne fra at have direkte udsyn til hinanden, og giver samtidig plads til panoramavinduerne, der tilfører gode dagslysforhold og en oplevelse af ekstra rumlighed i de små boliger, hvor de unge kan føle sig trygge i deres hjem.

Værdiskabelse 

Arkitekturen understøtter det pædagogiske arbejde for, at sårbare unge bliver succesfuldt rehabiliteret. I hverdagen skaber arkitekturen de rette rammer for at brugere og personale kan arbejde med daglige rutiner og få en forståelse af samfundets daglige flow.

"De unge der har angst har mulighed for at øve sig i at gå ud steder med mange mennesker. Samtidig lærer de også om dagens flow og bliver bevidste om at hvis man bliver overvældet af mange mennesker er det en god ide at undgå spidsbelastede tidsrum morgen og eftermiddag", Dorte Nielsen, faglig koordinator hos Københavns kommune, Socialforvaltningen, Center Nørrebro. 

Arkitekturen er designet med fokus på glidende overgang mellem private og offentlige områder. De unge kan alt efter evne øve sig på at indgå i sociale og semi-sociale offentlige rum, og eksempelvis er karnapperne er designet med minimalt indkig for at skabe et trygt fristed, hvor beboerne samtidig får stort udsyn til omgivelserne.  

"Arkitekturen understøtter også det sociale, da beboerne flittigt bruger haven og tagterrassen. Det er et godt sted at danne relationer og bliver dermed grobund for at de unge bruger hinanden til støtte i weekenden, hvor der ikke er bemanding i huset", Dorte Nielsen, faglig koordinator hos Københavns kommune, Socialforvaltningen, Center Nørrebro.